Kære Brevkasse

Hvad betyder det egentligt at blive tilgivet, når alle ens gerninger alligevel bliver dømt ved dommedag? Hvilken forskel gør det, om man er blevet tilgivet eller ej? Hvis tro og nåde i den protestantiske kristendom er nok til at blive frelst, hvorfor er det så gerningerne, der tæller ved dommedag? Så burde det jo umiddelbart kun være katolikker, som bliver frelst?

Venlig hilsen

Klara

---------------------------------------------------------------------------------

Kære Klara

Tak for dine store og vigtige spørgsmål, som jeg skal forsøge at besvare så kort som muligt.

Ærkebiskop Desmond Tutu har gengivet en lille historie, der fortæller om, at man må være parat til at modtage tilgivelsen, for ellers forbliver den uden værdi. Han skriver:

Lad os forestille os, at man sidder i et fugtigt, snavset, mørkt rum. Det skyldes, at gardinerne er trukket for og vinduerne lukkede. Udenfor er det lyst, og der blæser en frisk brise. Hvis man ønsker at lyset og den friske luft skal fylde rummet, må man åbne vinduet og trække gardinerne fra. Så trænger det lys og den friske luft som hele tiden har været der, ind i rummet og frisker det op. På samme måde med tilgivelsen. Offeret er måske klar til at tilgive, tilbyde sin tilgivelse som en gave, men det er op til gerningsmanden at tilegne sig den – åbne vinduet og trække gardinerne fra. Dette gør han ved at erkende, at han har gjort uret, således at tilgivelsens lys og friske luft kan trænge ind i hans væsen.

(Desmond Tutu: ”Ingen fremtid uden tilgivelse”, side 240)

Det er den første vanskelige ting ved tilgivelsen - at gerningsmanden skal erkende, at han gjort uret. Tilgivelsen skal modtages. Dette gælder også Guds tilgivelse.

 Den anden er, at den skal gives videre. Det fremhæver Jesus både i Fadervors femte bøn (”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”, Matthæusevangeliet kapitel 6vers12-15) og i flere lignelser, bl.a. lignelsen om den gældbundne tjener (Matthæusevangeliet kapitel 18vers 21f.), hvor det hedder: ”Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig?”

Moralen er, at et menneske slet ikke har oplevet Guds nåde og tilgivelse, hvis den ikke bliver modtaget og medfører den samme tilgivende holdning, som man selv har mødt.

Når gerningerne derfor tæller på dommens dag, er det troens gerninger, der er tale om. De gerninger, der udspringer af troen på Guds nåde og tilgivelse i Jesus Kristus – det er de gerninger, som vil bestå på dommens dag. Alle andre gerninger, der gøres som en anstrengelse eller som et ønske om at være god og fuldkommen eller se godt ud i egne eller andres øjne osv., de vil brænde op.

Luther siger det på denne måde: ”Man skal ikke finde på alle mulige gode gerninger, for når man har en fast tro på Kristus, så er man et glad menneske, og et glad menneske er et godt menneske, som helt spontant gør gode gerninger over for sit medmenneske.”

Håber det kan være nogenlunde klargørende på dine vanskelige spørgsmål.

Med venlig hilsen

Steen Skovsgaard

Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falster Stift og p.hd. studerende ved Århus Universitet. Se hans andre brevkassesvar

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk