Brevkassen: Hvilke sammenhænge er der mellem kirkeretninger og arbejdsetik?

Kære Bibelselskab

Jeg har læst, at indenfor den lutherske tro frelses mennesket af troen alene og ikke af gode gerninger, men den tro, der én gang har frelst, får naturlige konsekvenser og bærer frugt, som manifesterer sig i gode u-frelsende gerninger, som har næsten og samfundet som omdrejningspunkt. 

Betyder det, at folk igennem deres (private) tro, naturligt vil udføre gerninger for næsten og samfundet? Dermed er jeg også ret interesseret i koblingen til at det at arbejde både er en gave og et krav fra Gud? 

Dernæst skal jeg høre, om det vitterligt er korrekt forstået, at penge er en indikation for frelse for calvinister? Hvis det er rigtigt, talte så f.eks. arv med i denne indikation, eller var det kun penge, man selv havde tjent?  

Jeg håber, at I kan hjælpe mig. Det er vanvittigt interessant. Specielt fordi det jo i og for sig er lidt kontraintuitivt, at protestanter – calvinister – skulle have en bedre arbejdsetik end eks. katolikker (som studier fra Tyskland jo viser, at der er), al den stund, at katolikker vel i højere grad kan forventes at kunne styre sin skæbne end protestanter, der jo antager, at vores skæbne er forudbestemt - og dermed uden for vores indflydelse. Man burde jo synes, at protestanter dermed ville være ligeglade, fordi de ikke kunne gøre hverken fra eller til. 

Jeg glæder mig til at høre fra jer. 

Venlig hilsen
Jakob

----------------------------------------- 

Kære Jakob

Mange tak for dit spørgsmål, der peger på de meget interessante sammenhænge, der er mellem forskellige konfessioner/kirkeretninger og samfundsudviklingen.

Forståelsen af gode gerninger og arbejde i den lutherske teologi
Dine første spørgsmål handler om forståelsen af gode gerninger og arbejde i den lutherske teologi. Og du retter blikket på det spørgsmål, der ofte volder problemer.

For Luther er der to syn på de gode gerninger, og det vanskelige er, at disse to syn er samtidige, men det må de være, fordi det kristne menneske selv ikke er en entydig størrelse, men både synder og retfærdiggjort på samme tid. I troen har mennesket tillid til, at det er omfattet af Guds nåde, og ikke er bundet til at frelse sig selv gennem gode gerninger. Gode gerninger over for næsten er dermed ikke længere et middel til at nå et mål, men næsten kan nu blive et mål i sig selv. Gode gerninger for næsten er gerninger, der faktisk kommer næsten til gavn. På den baggrund kan Luther sige, at troen giver frihed til gerninger.

Men selv i det kristne menneske er der fortsat synd og derfor må det, som Luther kalder det gamle menneske, stadigt gøre gode gerninger for at holde synden nede, men det er vigtigt at forstå, at dette ikke afgør gudsforholdet, tværtimod er forholdet til Gud afgørende for at det kristne menneske kan bekæmpe synden i sig selv. 

Når arbejdet kommer til at spille en anden rolle i lutherdommen, skyldes det at meningen med arbejdet er at være næsten til gavn. Et af de steder, hvor man meget tydeligt kan se de, er i adelen. Rasmus Skovgaard Jakobsen har vist, at den største ændring for adelen i Danmark efter reformationen var, at de begyndte at arbejde. Ikke fysisk, naturligvis. Men de blev i vid udstrækning kongelige embedsmænd eller fik andre offentlige hverv, fordi meningen med livet på jorden var at være samfundet til gavn.

Forholdet mellem frelse og økonomisk succes i reformert teologi
Dit andet spørgsmål handler om forholdet mellem frelse og økonomisk succes i reformert teologi.

Teorien om sammenhængen mellem reformert teologi og kapitalisme skyldes Weber, og det er vigtigt, at man ikke forstår denne teori som udtryk for Calvins egen teologi. Men Weber tese er, at den reformerte teologi passer godt sammen med kapitalismen. Hvis frelsen er uvis, som den bliver i Calvins skarpe prædestinationslære, så vil mennesket lede efter tegn på at vise sig frelst. Her bliver medgang i livet set som et tegn på, at man hører til de udvalgte. Fordi målet er at skaffe sig vished om det uvisse, kan arv ikke spille den samme rolle, fordi den ikke er bundet til ens egen handlen i verden.

Dit sidste spørgsmål drejer sig igen om arbejdet, og baggrunden for mulige forskelle i arbejdsetik. Her skal man være forsigtig, så man ikke ender i monokausale forklaringer. I samfundsudviklingen spiller mange forhold en rolle, men religion er én af dem, og derfor hører religion også med i forklaringen men aldrig som den eneste.

Forskelle i arbejdsetik mellem katolske og protestantiske lande
Når der kan være en forskel i arbejdsetik mellem katolske og protestantiske lande, kan det – meget forenklet sagt – hænge sammen med, at det kristne liv i katolsk fromhed bedst leves på afstand af verden, mens det kristne liv i protestantismen, og måske især i lutherdommen netop skal leves i verden ved at udfylde sin opgave inden for de strukturer, der danner samfundet. Derfor kommer Luthers lære om de tre stænder eller ordninger til at spille en stor rolle for lutherske samfund. Her skelner Luther mellem kirke, hushold og øvrighed, og hver kristen har en rolle og funktion i alle tre ordninger, som understøtter, at enhver lever til gavn for sin næste.

Med venlig hilsen
Bo Kristian Holm

Bo Kristian Holm er ph.d. og centerleder og professor (mso) i teologi ved Aarhus Universitet. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til 'Spørg om Bibelen'? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.