Fastetiden er oplagt til at skrue op for bibellæsingen. Eventuelt som et dagligt ritual. Foto: Unsplash.

16.01.2025

Brevkassen: Hvem er de 144.000 i Johannes' Åbenbaring?

Hvem er de 144.000 mennesker, der bliver omtalt i Johannes' Åbenbaring kapitel 14, vers 3? Sådan spørger Svend og Martin Herbst giver et svar i brevkassen

Hej Brevkasse

Ganske kort: Hvem er de 144.000 mennesker?

Med venlig hilsen
Svend 

-----------------------------------

Kære Svend 

Jehovas Vidners tolkning
Ifølge Jehovas Vidner refererer de 144.000, der omtales i Johannes’ Åbenbaring kapitel 14 vers 3, til en udvalgt åndelig elite af Jehovas Vidner, der skal herske for evigt i himmelen med Kristus efter Harmagedon, hvor alle dem, der ikke har troet eller tror på Jehovas Vidners lære bliver tilintetgjort.

De fleste af de 144.000 er allerede døde, de øvrige er stadig i live, og få er endnu ikke udvalgt. De øvrige medlemmer af Jehovas Vidner, afdøde som levende, vil leve evigt på jorden. Ifølge Jehovas Vidner er der altså al god grund til at forkynde indtil dommedag.

Det er tydeligt, at Jehovas Vidner tager Bibelen alvorligt. Men det synes også tydeligt, at de underkaster Guds vilje til deres egen lære og medlemsskare.

Traditionel kristen tolkning
Det er at vende tingene på hovedet.

Ifølge en traditionel kristen tolkning skal de 144.000 forstås symbolsk, ikke konkret, og Guds kærlighed er ikke forbeholdt en lille privilegeret skare, men er grænseoverskridende og gælder alle.

Når man forstår det, erfarer man, hvordan Guds kærlighed bærer frugt, eller fuldendes, i vores indbyrdes relationer.

Mange hilsner
Martin Herbst

Martin Herbst er uddannet teolog og har virket som præst i folkekirken. Har tidligere været med i Moonbevægelsen. Se alle hans brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk

Studiebibelen

Den autoriserede oversættelse med indledninger og kommentarer
Studiebibelen
799,95

Forfatter: Redigeret af Bodil Ejrnæs, Geert Hallbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen
Sidetal: 1872 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-728-9
Mål: 16,2 x 23 x 3,3 cm
Andet: 1131 g