Brevkassen: Hvad står der om sport i Bibelen?

Kære brevkasse

Hvad står der egentlig i Bibelen om sport?

Venlig hilsen Martin

***************************

Kære Martin

Tak for et godt spørgsmål! Måske overraskende for mange står der faktisk en del om sport i Bibelen. I hvert fald i Det Nye Testamente og i hvert fald, hvis vi indleder med at skelne mellem sport som underholdning og fornøjelse og så antik ”sport”, der snarere var forbundet med krig, kamp (til tider til døden), lidelse og afsavn. Vores moderne ord for ”sport” opstod mest sandsynligt i middelalderen som betegnelsen for det at fornøje sig med diverse øvelser, kampe og discipliner.

To af de primære græske ord for ”sport”, agon og athlesis, tager os derimod hen på en lidt anden boldbane og kan begge på en og samme gang betyde kamp/atletikkamp og lidelse. Som vi skal se var idrætsøvelser i den antikke verden først og fremmest militærtræning, også selvom grækerne med det som udgangspunkt udviklede de olympiske lege med tilskuere og fankultur.

Sport i Det Gamle Testamente

I Det Gamle Testamente møder vi ikke egentlig omtale af organiserede sportskampe. Der er dog ingen tvivl om, at fysisk udfoldelse, træning og dyste var forbundet med militær træning. I den forstand kan Jakobs natlige brydekamp ved Penuel siges at forudsætte tanken om brydetræning (1 Mos 32). De to hærførere for hhv. Saul og David, Joab og Abner, enedes om på et tidspunkt at lade udvalgte mænd ”dyste”, hvilket dog ikke endte i nogen fredelig kappestrid (2 Sam 2,12-16). Vi møder også folk, der løber (2 Sam 1,23), skyder med bue og pil for at øve sig (1 Sam 20,20, 35-38) for ikke at tale om Davids stenslynge (1 Sam 17,34-36).

Grækerne opfandt OL

Det er dog først grækerne, der gør den militære træning af unge mænd til kæmpe begivenheder, hvorfra vi har inspirationen til vores moderne olympiske lege. Det begynder i det 8. årh. f.Kr. Hvis man ser på en liste over discipliner i et græsk OL, afsløres den tætte forbindelse til militærtræning tydeligt. Én af disciplinerne var ”soldaterløb”, hvor de unge mænd spurtede om kap iført fuld udrustning.

Samtidig var disse kamplege meget mere end idræt. De var dyrkelse af de græske guder. Faktisk stammer navnet ”olympisk” fra Olympos-bjerget, hvor de græske guder holdt til. En direkte oversættelse af ”olympiske lege” kunne derfor være ”himmelske lege”.

Det sted, hvor legene begyndte, Olympia i det vestlige Peloponnes, kan bedst beskrives som en stor helligdom spækket med templer og altre, hvortil, der så blev bygget nogle idrætsfaciliteter. Det betød, at legene var pakket ind i ofringer og ceremonier. De steder, hvor legene blev afholdt, var fyldt med templer, hvor deltagerne aflagde løfter til de græske guder, og tilskuerne bragte dyr og andre offergaver som en form for entre. (Læs i øvrigt meget mere om græsk OL i bladet TEL årgang 2016, nr. 2., der er et særnummer om netop dette emne. Se www.bibelskarkaeologi.dk).

Jødiske sportsproblemer i Makkabæerbøgerne

I århundrederne frem mod Det Nye Testamentes tid bliver de græske kamp-lege udbredt over hele det græsk-romerske rige og vinder stor popularitet. Men den tætte forbindelse mellem græsk sport og religion bliver et problem for et bestemt folk: jøderne. Eller i hvert fald nogle af dem: de fromme jøder. Der er nogle malende beskrivelser af, hvordan de så på (ufromme) ledende jøder og ypperstepræster i Jerusalem i de to gammeltestamentlige apokryfer, 1 og 2 Makkabæerbog.

Ifølge Anden Makkabæerbog var den ”ugudelige” ypperstepræst Jason i spidsen for dette, og præsterne blev så ivrige efter at træne byens unge mænd, at de ikke havde tid til at forrette de daglige ofre, ”men i foragt for templet og uden at bekymre sig om ofringerne skyndte sig at deltage i den lovstridige aktivitet på idrætspladsen (gymnasiet), så snart gongongen kaldte” (2 Makk 4,14). Som forfatteren til Første Makkabæerbog siger det, skaffede nogle jødiske mænd sig ”atter forhud” for at kunne ligne ægte græske mænd til de nøgne kampe i gymnasiet (1 Makk 1,11-15).

Det hele endte med den store makkabæiske opstand, ledt af den jødiske præst Mattathias, mod græsk indflydelse over templet og Jerusalem. Opstanden ledte til templets genindvielse i år 164 f.Kr. og senere det frie, jødiske hasmonæiske kongedømme (142-63 f.Kr.).

Med Paulus på banen

Græsk sport var derfor et vaskeægte kildent spørgsmål for en jøde på Jesus' tid. Det lå i deres grundfortælling – den, der er blevet genfortalt hvert år til chanukka (hver ”juleaften”) – at en vis jøde ved navn Mattathias var gået forrest i kampen mod græsk indflydelse og havde genfødt nationen så at sige uden OL.

På den baggrund er det overraskende, hvor ofte ikke mindst Paulus refererer til græsk sport, endda som et forbillede. Det sker ikke mindst i Første Korintherbrev 9,24-27, der er tæt på at udvikle sig til en hel idrætsforelæsning (se nedenfor). Korinth var hjemsted for et af de fire store mesterskaber i antikken, så græsk idræt var en del af byens selvforståelse.

Som det fremgår af oversigten over idrætsudsagn i Det Nye Testamente nedenfor, er der en lang række andre steder, der kommer forbi alt fra at snyde over regler til træning, udholdenhed og kamp.

En olympisk udfordring

Teologisk set giver Paulus for mig at se kirken alle steder til alle tider en ”olympiske udfordring” med sin idrætslektion i 1 Kor 9,24-27. Brevet er skrevet i den periode, hvor den unge kirke kæmpede med at finde sine ben mellem den jødiske arv og så betydningen af det evangelium, de nu forkyndte til både jøder og grækere om Jesus' død og opstandelse (se fx ApG 15). Hvor meget kunne kirken åbne sig for den omkringliggende verden, og hvor meget skulle den lukke sig eller kritisere den?

Måske kan man sige det sådan, at udgangspunktet for Paulus er, at ”evangeliet rydder banen”. Som han siger kort efter, ”jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren” (1 Kor 10,26). Set ind i deres historiske sammenhæng bliver Det Nye Testamentes brug af græske sportsmetaforer dermed et eksempel på den måde ”evangeliet” har givet kirken og kristne til gennem tiderne at integrere sig i deres egen tid, oversætte og tydeliggøre det kristne budskab.

Men samtidig hermed rummer Paulus’ idrætslektion en kritik af græsk tradition på det ømmeste sted. Grækerne mente, at sejrskransen fra sportsstadion vandt idrætsudøveren et ”evigt navn” og dermed var uvisnelig og i virkeligheden mere værd end selve livet. Det skyder Paulus en pil lige igennem og kalder dem i stedet for kranse, der ”visner”. For Paulus er det ikke Zeus, Poseidon eller andre af de olympiske guder, der kan give evig berømmelse. Kun evangeliets sejskrans er den, der ”ikke visner”.

Paulus’ lille idrætslektion skulle vise sig at blive sin egen miniatureudgave af en DNA-tråd i kirkehistorien. Der kan skrives bøger om kirkens kamp for at finde balancen mellem åbenhed og kritik i forhold til den omkringliggende kultur. Hvis vi skal bruge Paulus som træner i dette stykke, er taktikken klar: begge dele er nødvendige. Det lyder enkelt, men har vist sig om noget at være en olympisk udfordring af dimensioner.

mvh

Morten Hørning Jensen, lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af bladet TEL

Oversigt 1: Idrætsbilleder i Det Nye Testamente

• Løb: 1 Kor 9,24.26; Gal 2,2; Fil 2,16; 3,13-14; 2 Tim 4,7; Hebr 12,1-2.
• Boksning: 1 Kor 9,26.
• Idrætsmand/deltager: 1 Kor 9,25; 2 Tim 2,5.
• Sejrskrans: 1 Kor 9,24-25; Fil 3,14; 4,1; 2 Tim 2,5.
• Stadion: 1 Kor 9,24.
• Træning/udholdenhed: 1 Kor 9,25.27; Fil 1,27.30; 3,13-14; 1 Tim 4,7-10; 6,12; Hebr 5,14.
• Atletik/kamp: 1 Kor 9,25; 1 Thess 2,2; Kol 1,29; 2,1; 4,12; 1 Tim 4,10; 6,12; 2 Tim 4,7; Hebr 10,32; 12,11.
• Snyd/regler: 2 Tim 2,5.

Oversigt 2: Paulus’ idrætslektion i 1 Kor 9,24-27

"Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt - de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet."

OL-billeder forklaret:

• Løb: Den ældste disciplin til OL.
• Stadion: Aflang bane med startblok.
• Sejrsprisen: Æresprisen for at vinde. Kun vinderen blev belønnet.
• Idrætsmand: Paulus bruger en form af det tekniske ord for OL-kamp, agon.
• Afholdenhed/hård ved min krop: OL-deltagelse krævede hård disciplin.
• Bokser: Den af OL-disciplinerne, der blev regnet for den mest voldelige. En boksers sejr ”bliver vundet i blod”, som en antik indskrift siger det.
• Forkastet: Egentlig står der ”vanæret” (atimos). At tabe eller give op var en stor skam.

Læs mere: Bladet TEL årgang 2016, nr. 2 er et temanummer om de græske idrætslege. Der kan findes mange flere oplysninger om dette emne. Se www.bibelskarkaeologi.dk.

Morten Hørning Jensen er ph.d. og lektor på Menighedsfakultetet. Se hans andre brevkassesvar

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk