Brevkassen: Hvad sker der, når ikke-kristne dør?

Hej, mit navn er Cecilie



Jeg har gennem hele livet tænkt på, hvad der mon sker med et menneske - som ikke er kristen - når personen dør. Jeg har personligt mange ikke-kristne venner, hvor jeg ofte tænker på dette.



Der står i bibelen, at hvis man beder om tilgivelse for sine synder, bliver man tilgivet og frelst, men her stiller jeg det samme spørgsmål: Hvad nu hvis man ikke beder om tilgivelse og ikke vil have noget med Gud at gøre - bliver man så ikke frelst?? 



Der står også, at man frelses ved tro og dåb - hvilket vel egentlig siger, at hvis man ikke tror, frelses man ikke. 



Personligt tror jeg på, at det kun er Gud, som ved, hvem der tror. Personen behøver ikke at være en offentlig troende og fortælle det til alle og enhver, men hvis man bare tror i det skjulte, så er det nok for Gud. Derfor kan vi som mennesker ikke selv bedømme, hvem som tror, og hvem der ikke gør.



Jeg har flere gange prøvet at undersøge i bibelen, hvad der helt præcist sker, og hvor troende man skal være/hvad man skal gøre for at blive frelst, men det er svært at få et klart svar, synes jeg. Skal man være døbt, tro og bekende sine synder? Eller skal man bare have sagt Herrens navn én gang, og så er det nok? 



Så mine spørgsmål er:

Hvornår bliver man frelst? Hvad skal man gøre/tro på for at blive frelst?

Hvad sker der med folk, som ikke vil kendes ved Herren, når de dør?

Håber du/I kan svare mig på mine spørgsmål. 



***************************************************



Kære Cecilie



Det spørgsmål, du rejser, er vigtigt, og det har optaget mennesker gennem hele kristendommens historie.

Du har fat i en vigtig pointe: Vi mennesker kan ikke vurdere andres tro. Det er også en fejl at sætte tro lig med tilslutning til bestemte meninger. I evangelierne ser vi, hvordan Jesus kunne sige "din tro har frelst dig" (fx Matthæusevangeliet kapitel 9,22), til mennesker uden at spørge til, hvad de nærmere troede på. Det afgørende er alene, at de viste et ønske om hans hjælp - en modtagelighed for det, han kom med. I andre sammenhænge taler han om, at mennesker, der udviser kærlighed, er nærmere Gud, end dem, der bare bruger de rette ord om Gud (Matthæusevangeliet kapitel 7,21).



Hvad så med de mennesker, der aldrig har hørt om Kristus eller ikke har vist et ønske om at tage imod noget fra ham? I trosbekendelsen tales der om, at Kristus er "nedfaret til dødsriget" (i andre tider sagde man "nedfaret til helvede"); der tænkes på dagene mellem Jesu død på korset og opstandelsen. Det er udtryk for, at Kristus er den universelle frelser - "verdens frelser", ikke kun en bestemt gruppes - og at han kan nå alle mennesker, om ikke før, så i deres død. Bl.a. har Grundtvig udfoldet motivet i den store hymne "I kvæld blev der banket på helvedes port" (Den Danske Salmebog nr. 213), vor dødsrigets magt brydes i stykker til befrielse for de mennesker, der er fanget i mørke. Tanken er altså, at alle i døden får et møde med Kristus og derved får mulighed for at tage imod hans frelse. Det er en tanke, som giver os håb, ikke bare for os selv, men for alle. 



Et argument er også, at Guds kærlighed er af en sådan styrke, at vi ikke kan forestille os, at der i sidste ende vil være en modstand, der kan hamle op med den. Guds kærlighed "udholder alt", som Paulus skrev i 1. Korintherbrev kapitel 13. Med andre ord: En tro på, at Gud vedkender sig ethvert menneske som sit elskede barn, rækker ud mod det og ikke vil lade det gå fortabt.



Venlig hilsen

Johannes Værge

Johannes Værge er forfatter og foredragsholder samt tidligere sognepræst. Se hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk