Foto: Christian Roar Pedersen
Brevkassen: Hvad har tøndeslagning med Jesus' dåb at gøre?
Sognepræst Lars Ottosen forklarer, hvorfor det giver mening, at vi hører om Jesus' dåb på fastelavns søndag.
Kære brevkasse
På søndag er det fastelavns søndag, men jeg synes ikke, det virker som om teksten, der bliver prædiket over, passer særlig godt til fastelavn. Hvorfor skal vi høre lige den?
Venlig hilsen
Morten.
***********************************
Kære Morten,
Det er rigtigt at Jesus' dåb umiddelbart ikke har noget med fastelavn at gøre, men hvis vi zoomer lidt ud, så giver det faktisk mening.
Oprindeligt var fejringen af Jesus' dåb knyttet an til helligtrekongertiden, men da den hen ad vejen blev fortrængt af historien om de tre vise mænd, så måtte man finde et andet sted til fejringen af Jesus' dåb. Dette andet sted blev fastelavns søndag, og den vigtigste grund til det skal findes i reformationen.
Selv om man efter reformationens gennemførelse ikke tillagde fasten den store værdi som egentlig bodsøvelse, så vedblev man dog med at betragte fasten som en forberedelse til påsken.
Blandt andet derfor tænkte man fastetiden som en efterligning af Jesus' ophold i ørkenen, hvor han fastede i 40 dage, og man lod af samme grund rækken af evangelietekster til fasteperioden begynde med afslutningen på Jesus' ophold i ørkenen – nemlig fortællingen om Jesus’ fristelse i ørkenen (Matt 4,1-11).
Og da de tre evangelister, der har beretningen om fristelsen i ørkenen med, lægger Jesus' fristelse i ørkenen umiddelbart efter Jesu dåb i Jordanfloden, ja så lå det lige for, at reformatorerne gjorde fastelavns søndag til en festdag for Jesus' dåb, da fastelavn jo ligger umiddelbart før fastens begyndelse.
Således blev Matthæusevangeliet kapitel 3, vers 13-17 til fastelavns søndags evangelietekst – og sådan har det været lige siden.
Med venlig hilsen
Lars Ottosen
Lars Ottosen er cand.theol. og sognepræst i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro. Se hans andre brevkassesvar.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.
Fakta om fastelavn
Fastelavn betyder egentlig aftenen før fasten. I gamle dage var fastelavn det sidste store brag, hvor man festede, lavede sjov og spiste godt, inden man begyndte den lange fasteperiode, som varede helt til påske. Fasten varede i fyrre dage, som en efterligning af Jesus’ fasteperiode i Det Nye Testamente. Det var meningen, at man skulle løsrive tilknytningen til det materielle, så man i stedet kunne vende sig mod Gud og forberede sig på at modtage påskens budskab.
