Kære Brevkasse

Hvordan er livet efter døden? Hvor går sjælen hen og i hvilken form? Kan man kontakte folk på jorden eller kan vi kontakte de døde? Hvad siger Det Nye Testamente?



Venlig hilsen

Kirsten



-------------------------------------------------------------------------------------------------

Kære Kirsten 

Tak for dit spændende spørgsmål, som det desværre ikke er muligt at svare enkelt på. Hvad der sker efter døden, er der mange spekulationer og mange forestillinger om. Også i Bibelen er der forskellige forslag, som ikke alle siger helt det samme. Jeg vil henvise dig til nogle af de vigtigste tekster fra Det Nye Testamente.

Første Thessalonikerbrev kapitel 4

Sagen i Første Thessalonikerbrev er den, at nogle af medlemmerne af menigheden er døde. Det har fået de andre til at sørge. Måske er de blevet i tvivl om det kristne budskab, for de havde formentlig forventet, at Jesus ville komme igen, før nogen af dem døde.

Paulus svarer, at der skal ske følgende: Når Kristus kommer igen, skal han opvække de døde og samle dem sammen med alle de levende. Så skal alle være sammen med ham i himlen til evig tid.

Den forestilling kan jeg personligt godt lide. Men den siger ikke noget om, hvordan man skal forestille sig, at de døde opstår. Eller hvordan tiden mellem døden og Kristi komme har været.

Første Korintherbrev kapitel 15

I dette brev er problemet, at nogle ikke tror på legemets opstandelse, ja måske ikke på opstandelsen i det hele taget. Det tager Paulus kraftigt til genmæle mod.

For det første siger han, at når Kristus er opstået – og det er han! – skal de døde også opstå.

For det andet siger han, at de døde selvfølgelig ikke skal opstå med den kødelige krop, som de havde i dette liv. Den kødelige krop er jo dødelig, så den kan ikke blive udødelig, hvilket de opstandne er. I stedet får de en krop af en anden kvalitet, en åndelig krop eller et herlighedslegeme, hvilket formentlig er det samme. Måske har Paulus forestillet sig, at de opstandne bliver en slags himmellegemer ligesom stjernerne.

Disse tanker er noget underlige set fra vores synspunkt. Paulus skriver også noget andet underligt, nemlig at nogle døber sig for de døde, dvs. de lader sig døbe på vegne af et familiemedlem eller en nær ven, der er død, for at vedkommende også skal opstå. Det lyder jo meget mærkeligt, men siger noget om, at man har regnet med, at det havde en effekt for de døde.

Markusevangeliet kapitel 12

I denne tekst diskuterer Jesus med det jødiske parti, der hed saddukæerne. De spørger ham helt konkret, hvordan det bliver i opstandelsen. Hvis man f.eks. har været gift med flere, hvem skal man så være gift med i opstandelsen?

Jesus afviser helt spørgsmålet. I opstandelsen er man som engle, siger han, der selv hverken er gift eller har kønsliv overhovedet.

For mig er den ide om et engleliv i opstandelsen stadig for konkret til, at jeg rigtigt kan få noget ud af den. Men det kan andre måske.

Johannes’ Åbenbaring

Johannes' Åbenbaring er et langt, mærkeligt skrift, der handler om dommedag og de sidste tider. I løbet af skriftet nedkæmpes alle onde magter og alt ondt. Til sidst kastes døden og Satan selv i svovlsøen og udslettes. Det ender med, at de opstandne og levende retfærdige skal være i det himmelske Jerusalem, hvor Gud og Kristus selv er til stede.

Selv om det er nogle særdeles voldsomme billeder, som findes i Johannes’ Åbenbaring, sætter jeg stor pris på forestillingen om, at alt ondt nedkæmpes til sidst, så evigheden er et sted uden død og uden ondt, hvor Gud selv er til stede.

Johannesevangeliet

Som det sidste vil jeg nævne Johannesevangeliet, f.eks. kapitel 3 vers 16-21. Johannes har nemlig den særlige tanke, at det evige liv ikke kun er noget, der kommer engang, men også findes nu for dem, der tror. I troen er man allerede gået over fra døden til livet. Ikke at der ikke også er en opstandelse og et evigt liv efter døden. Det mener Johannes også, der er. Men det afgørende er det, der sker i dette liv. At livet nu leves i lyset af den kommende opstandelse, så man allerede lever det evige liv nu.

Den tanke kan jeg også godt lide, for jeg synes, at det er vigtigt, at dette liv er det afgørende. I Johannesevangeliet siger Jesus på den måde, at hverken døden eller opstandelsen må få så meget fokus, at det tager alvoren ud af det liv, vi lever nu. Tværtimod skal forestillingerne om opstandelsen, paradis og det evige liv være med til at gøre dette liv bedre.

Konklusion

Det var et lille udvalg af vigtige nytestamentlige tekster. Man kan nok ikke få én samlet mening ud af dem. Men man kan nok sige, at Det Nye Testamente ikke tænker så meget over, hvor og hvordan de døde er, før opstandelsen. I hvert fald mener det ikke, at der er kontakt fra de døde til de levende. Der er heller ikke tale om reinkarnation eller flere liv. Faktisk mener Det Nye Testamente nok, at de døde blot er døde, indtil de opvækkes ved opstandelsen. Der er dog en enkelt tekst, som siger noget andet: Lukasevangeliet kapitel 23: På korset siger Jesus til røveren ved sin side: ”I dag skal du være med mig i Paradis.” Det kan man jo udlægge således, at de døde kommer i Paradis med Jesus direkte efter deres død.

Det er jo rart at tænke på, når man selv har haft dødsfald tæt på. Og det er min pointe, som jeg har fra Johannesevangeliet: Hvad man end tænker om tiden og situationen efter døden, skal det gøre det bedre og lettere at leve dette liv nu.

Venlig hilsen

Jesper Tang Nielsen

Jesper Tang Nielsen er ph.d. i teologi. Han er præst ved Vartov og Københavns Valgmenigheder. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.