Brevkassen: Har mennesket en fri vilje?

Til Bibelselskabet

Jeg har lige genlæst Ringenes Herre og lagde denne gang mærke til, hvor meget Tolkien snakker om skæbnen, men også hvor mange gange han nævner den fri vilje. Jeg synes ikke rigtig, at de to ting kan eksistere samtidig, uden at det bliver til en stor selvmodsigelse. Hvis en større magt afgør, hvilke veje man tager, eller hvis det hele fører hen til et forudbestemt resultat, er der jo ikke tale om fri vilje. Derfor ville jeg gerne spørge, hvad kristendommen siger om den problemstilling. Findes der et forsyn? Findes der fri vilje? Og i så fald hvordan hænger de to ting sammen?

Astrid

********************************

Kære Astrid

Spørgsmålet om den frie vilje over for en bundet skæbne er et kernespørgsmål op igennem hele filosofiens og teologiens historie. Der er tale om et grundlæggende spørgsmål, som er blevet besvaret på mange forskellige måder igennem tiden. Spørgsmålet kan genfindes i andre religiøse traditioner end kristendommen og dukker også op i ikke-religiøse versioner, som når vi diskuterer om det er ”samfundet” eller ”genernes” skyld, eller om vi selv har ansvar for vores sundhed og trivsel. I det hele taget en klassiker, når de store spørgsmål om menneskets livsvilkår skal tages op. Så her vil jeg begrænse mig til at sige noget kort og måske lidt for firkantet om hvad problemet handler om.

Hvis vi er inden for kristendommen, og andre religioner, der har én almægtig gud, som har skabt verden og sat rammerne for al liv og eksistens, så handler spørgsmålet om forholdet mellem gud og menneske. Og i bund og grund om hvor meget plads mennesket har i forhold til gud. Her taler man altså ikke om ’skæbne’, så meget som ’guds vilje’ over for menneskets vilje. Og her handler det, om hvorvidt mennesket kan gøre noget – eventuelt noget andet – end hvad gud vil. Og desværre er det heller ikke helt simpelt at sige, hvad de toneangivende teologer igennem kristendommens historie præcist har ment om dette spørgsmål. Men man kan vælge at sætte nogle skarpe modsætninger op over for hinanden, selvom de nødvendigvis ikke giver plads til de nuancer, der er hos de enkelte tænkere.

Augustin og den bundne vilje

Men en klassiker i diskussionen om fri vilje, som også har været afgørende for kristendommens udvikling i vesten, er Augustins syn på den frie vilje. Og her vil mange lægge vægt, på at Augustin fremhæver at mennesket efter syndefaldet ikke længere har en fri vilje, men en bundet vilje, bundet til at synde. Mennesket var oprindeligt skabt med en fri vilje, men da den frie vilje blev brugt til at vælge synden (syndefaldet) blev menneskeheden dømt til at have en bundet vilje. Det vil sige at mennesket vælger ufrit, - det vælger at synde, men kan ikke andet. I Augustins forståelse fortjener mennesket fortabelse og straf, fordi hele menneskeheden faldt med det første menneskes syndefald. Og dette danner baggrunden for at forstå at gud er den eneste vej til frelse for mennesket. Det er gud, som har friheden til at frelse mennesket, på trods af menneskets synd. Det var ikke alle i Augustins samtid, som var enige med ham i denne model. Og det problem man syntes der var, var især fordi det rejser spørgsmålet: hvorfor så prøve at opføre sig ordentligt over for andre mennesker? Hvorfor overhovedet blive kristen, hvis det alligevel er gud der bestemmer det hele? Derfor mente nogle, at det måtte forholde sig sådan at mennesket har en fri vilje over for gud, i det mindste til at sige ja eller nej til guds frelse, og til at kunne forbedre sig bare en lille smule. Og gå gud i møde på den måde.

Luther, den trælbundne vilje og nåden

Denne diskussion bliver meget vigtig i reformationen, hvor Luther bliver den der kommer til at stå formodstanden mod fri vilje, mens andre, som Erasmus af Rotterdam, forsøger at få plads til den frie vilje. Luthers modstand skyldes hans bekymring for, at hvis mennesket tror det har en fri vilje, så tror det også at det skal gøre bestemte handlinger for at fortjene guds frelse. Men for Luther er det den anden vej, gud frelser mennesket på trods af synden, og først da kan mennesket leve i frihed. Der er også mange andre steder i kristendommens historie og teologiske udvikling hvor diskussionen kommer frem. Men Augustins og Luthers positioner er nogle af dem, som dukker op igen og igen og som har været med til at danne baggrunden for udviklinger også i dansk teologi. I spørgsmålet om forsyn (guds vilje) over for menneskets frie vilje handler det altså primært om gudsforholdet. Mennesket har i disse modeller oftest en større grad af frihed i denne verden, i de sociale forhold f.eks. om man vil gifte sig eller ej og den slags beslutninger. Men i forholdet til gud spiller spørgsmålet om hvordan man forstår gud en afgørende rolle for hvor meget plads der er til den frie vilje og hvordan den skal forstås.

Tolkien og den frie vilje

Til sidst, hvis Tolkien skal inddrages, så kan man sige, at Tolkien fortæller store fortællinger, som netop handler om hvilke værdier, mennesket bør følge. Og her er klassiske værdier på spil, loyalitet, venskab og at gøre det rette. I Tolkiens univers spiller det enkelte individ en stor rolle. Man kan sige, at hele universet sådan set må se til og vente på, om den lille Hobbit faktisk vil vælge at træffe det valg, som vil redde verden eller vil lade sig lede i fordærv af de lokkende toner fra fristeren (ringen), og dermed om der vil være tale om et syndefald eller en genoprettelse af verdens orden. Her trækker Tolkien både på kristne motiver og på generelle menneskelige overvejelser, som du også er inde på i spørgsmålet. Og han giver ikke et endeligt svar på, hvor meget plads der er til det enkelte menneske, sådan som det desværre heller ikke er muligt at gøre her!

Med venlig hilsen

Marie Vejrup Nielsen

Marie Vejrup er ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.