Gammel bibel. Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.

04.09.2024

Brevkassen: Fjerner nye oversættelser noget af teksten?

En bibellæser undrer sig over nogle forskelle mellem forskellige bibeloversættelser. Teolog Søren Holst redegør for forskellene

Kære brevkasse

Hvordan kan det være, at en nyfortolkning af Bibelen fjerner for eksempel Abraham, der ser tre mænd komme vandrende i ørkenen? Da han går dem i møde, kan han se, det er Gud og to engle. I 1992-udgaven står der Herren og to mænd. I 2020-udgaven, er det blevet til tre mænd.

I Fjerde Mosebog står der, at Herren fik serveret både øl og vin som drikoffer og i kapitel 28 vers 7 står der i ældre bibler, at Herren forlangte ekstra stærke drikke på helligdagen? Det er også blevet fjernet? Hvorfor mon?

Læste for øvrigt også et sted, at der ingen steder står at jomfru Maria var jomfru. Der står ”en ung kvinde”, men de romerske præster syntes ikke, det sømmede sig, så de forandrede ung kvinde til jomfru. 

Med venlig hilsen
Bjarno

-----------------------------------------------------

Kære Bjarno

Tak for dine spørgsmål.

Når en bibeloversættelse siger tingene anderledes, end vi er vant til eller forventer, tænker vi umiddelbart, at man har ændret eller fjernet noget. Det kan der være flere forklaringer på.

Abrahams gæster
Til tider er samme sag beskrevet forskelligt på to (eller flere) forskellige steder i selve bibelteksten. Hvis vi så forventer, at der skal stå det samme, bliver vi forundrede. Men det er altså teksten selv, der giver anledning til undren, ikke oversætternes valg.

Da Herren sammen med to følgesvende viser sig for Abraham, er de i første omgang beskrevet som ”tre mænd”, både i Bibelen 2020, i 1992-udgaven og i f.eks. den ældste danske oversættelse fra 1550 (Første Mosebog kapitel 18, vers 2) – for det er sådan, det står beskrevet i den hebraiske tekst.

Men i verset forud har fortælleren indviet os i, at det er Herren (eller i Bibelen 2020, ”Gud”), som dermed viser sig for Abraham.

At de to ”mænd”, der følges med Herren, i virkeligheden er engle, får vi først at vide i det følgende kapitel. I hele kapitel 18 bliver de kaldt ”mænd”, nok fordi de beskrives fra Abrahams synsvinkel, og han har ikke opdaget den fulde sandhed.

I kapitel 18, vers 22 drager ”mændene” videre mod Sodoma, mens Herren og Abraham bliver sammen, og først i kapitel 19, vers 1, kalder fortælleren de to for ”engle”. Det gælder så vidt jeg véd alle bibeloversættelser.

Men når vi har læst historien før, véd vi, at det er engle, og så kan vi undre os over, at fortælleren i første omgang kun ser tingene med Abrahams øjne. 

Stærke drikke som offer
Andre gange har oversættere valgt anderledes end tidligere, fordi man har fået ny viden om sproget eller om Bibelens verden – eller blot synes, at man kan oversætte mere rigtigt og præcist.

I den tidligere oversættelse af Det Gamle Testamente fra 1931 optrådte udtrykket ”stærk drik” ca. en snes gange, hvor der på hebraisk står ”shekar”. At drikke sig fuld eller være beruset hedder ”shakar”, og det er ikke svært at se, at de to ord er i familie. Men præcis hvilken slags drikkevarer tænkes der på?

Man destillerede vist endnu ikke i Mellemøsten i oldtiden, så stærk spiritus i vores forstand har der ikke været tale om. I 1992-oversættelsen har man gengivet ordet som ”øl”, fordi vores viden både om Mellemøstens sprog i oldtiden og om deres mad- og drikkevaner tyder på, at det er den bedste oversættelse.

Var Maria jomfru?
Allerede i oldtiden måtte man kæmpe med, at oversættelse er vanskeligt. Det er en del af baggrunden for spørgsmålet om jomfru Maria. Det hænger nemlig sammen med oversættelsen af Det Gamle Testamente fra hebraisk til græsk i århundrederne før Jesus’ tid.

Jeg bliver nødt til at sige, at det du har læst om, at der ingen steder står, at Maria var jomfru, men at ”romerske præster” skulle have indført tanken – simpelthen er noget sludder.

De to eneste steder i Bibelen, der tydeligt beskriver forholdene omkring Jesus’ fødsel, siger helt utvetydigt, at Maria var jomfru (Matthæusevangeliet kapitel 1, vers 18-25; Lukasevangeliet kapitel 1, vers 26-38).

Både Markusevangeliet og Paulus’ breve er skrevet før disse to evangelier, og de nævner intet om omstændighederne ved Jesus’ fødsel. Det står enhver frit for at gætte på, hvorfor forfatterne til Matthæus og Lukas lægger vægt på at fortælle, at Maria var jomfru. Men der er altså ikke tale om en ændring af Bibelens tekst. Hverken Matthæus- eller Lukasevangeliet har, så vidt vi véd, nogensinde lydt anderledes. 

Spørgsmålet om ”jomfru” eller ”ung kvinde” kommer først ind i billedet, når vi ser på baggrunden for en lille detalje i Matthæus’ skildring. Forfatteren til Matthæusevangeliet har ikke villet nøjes med, at Maria var jomfru, han fortæller også, at det var forudsagt i Det Gamle Testamente, at hun skulle føde som jomfru. Det gør han ved at henvise til Esajas’ Bog, hvor der i kapitel 7, vers 14, på hebraisk står ”den unge kvinde er med barn og føder en søn og skal kalde ham ved navnet Immanuel”.

Oprindelig er det sikkert et udsagn om fødslen af en ny kronprins i kongehuset i Jerusalem hundreder af år før Jesus. Men Matthæus skriver på græsk – datidens internationale sprog – og ikke på hebraisk, så han citerer verset efter den græske oversættelse, som på hans tid havde eksisteret i et par århundreder. Den er lavet af jødiske skriftkloge, og ingen véd, hvad der fik dem til – længe før Jesus’ tid, og hundredevis af år før der fandtes kristne præster – at oversætte det hebraiske ”almá” (ung kvinde) til det græske ”parthénos” (jomfru), så at der i den græske bibel kom til at stå ”jomfruen skal blive med barn og føde en søn …”.

Måske har de ikke skænket det en tanke: De to ord er jo ikke modsætninger. En ung kvinde er i mange tilfælde jomfru, og vi skal ikke langt tilbage i dansk sproghistorie, før man brugte ”jomfru” med samme betydning som ”frøken”, altså simpelthen en ugift kvinde eller kvinde i den giftefærdige alder. Tænk bare på Halfdan Rasmussens digt om at ”i dag sprang jomfru Olsen ud fra femte”.

Men dette tilfældige oversættelsesvalg for mere end 2000 år siden gik så hen og fik verdenshistorisk betydning, fordi Matthæus i kapitel 1, vers 23, citerer det i den græske udgave.

Venlig Hilsen
Søren Holst

Søren Holst er ph.d. i teologi, mangeårig lektor på Afdeling for bibelsk eksegese, Københavns Universitet (siden 2021 på deltid), bidragyder til Bibelen 2020, forfatter til adskillige teologiske bøger, foredragsholder og kursusleder for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter samt faglig leder for Det Gamle Testamente i arbejdet frem mod en ny autoriseret bibeloversættelse i 2036. Desuden hjælpepræst ved Hellig Kors Kirke på Nørrebro. Se hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Bibelleksikon

Et flot og gennemrevideret opslagsværk til alle, der ønsker viden om Bibelen
Bibelleksikon - transparent
100,00

Forfatter: Mogens Müller og Lisbet Kjær Müller
Sidetal: 480 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-751-7
Mål: 20 x 27,5 cm