Kære Brevkasse

Jeg vil gerne spørge, om frelse og Guds kærlighed teologisk set er forbeholdt de døbte? Er dåben en forudsætning for frelse, eller favner Guds kærlighed alle mennesker, uanset om de er døbt eller ej? Hvis første er rigtigt, kan man som kristen alligevel forholde sig åbent og inkluderende til personer af anden tro eller ateister/agnostikere?

Jeg glæder mig til at høre fra jer.

Venlig hilsen
Thomas

---------------------------------------------

Kære Thomas

Tak for dine spørgsmål. Du spørger til noget centralt i den kristne tro. Jeg vil forsøge at svare på de tre spørgsmål ved at bløde lidt op for nogle sammenstillinger, som jeg gerne vil skille lidt mere ad for at kunne give dig et ordentligt svar.

Tre bibelsteder

Jeg vil tage udgangspunkt i tre bibelsteder – og mange andre kunne være nævnt – for at have dem som baggrund for mine svar.

Det første er fra Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16-18: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.”

Det andet er fra Første Timotheusbrev kapitel 2 vers 4-6: ” [Gud, vor frelser,] vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde.”

Det tredje er fra Titusbrevet kapitel 3 vers 4-7: ”Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.”

Guds kærlighed gælder alle mennesker. Han elsker verden, og han elsker sine skabninger. Gud vil, at alle skal frelses. Derfor lod han sin kærlighed bliver gjort kendt/åbenbaret ved selv at blive menneske.

Guds nåde (frelse) bliver skænket os ved troen og dåben. Dåb og tro er indgangen til Guds rige. Gud er selvfølgelig ikke bundet af dåben. Han frelser, hvem han vil. Og der er nødstilfælde, hvor nogen ikke nåede at blive døbt; her må vi henholde os til Guds nåde og barmhjertighed.

Så for at svare på dit første spørgsmål må vi skelne sprogligt og teologisk mellem Guds kærlighed og Guds nåde. Guds kærlighed er ikke forbeholdt alene de døbte, mens Guds nåde gælder og tilregnes hans børn, dvs. dem som ved troen og dåben (genfødsel) tilhører ham. Sådan forkynder folkekirkens dåbsritual også.

Derfor ligger der i dåbs-/missionsbefalingen sidst i Matthæusevangeliet både almagt og kærlighed bag, når Jesus giver sin kirke denne sendelse: ”Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple idet I døber dem… og idet I lærer dem” (Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 19).

Er dåben så en forudsætning for frelse?

Det Nye Testamente og den lutherske bekendelse lærer os, at der ikke er frelse ved alene at være en Guds skabning. Der skal dåb og tro på Jesus til for at blive et frelst Guds barn. Dåben som sakramente er det ”bad”, hvor Gud genføder og fornyer ved Helligånden (Titusbrevet kapitel 3 vers 5). Der sker noget helt afgørende nyt!

I Den Augsburgske Bekendelse artikel 9 siges det, at ”dåben er nødvendig til frelse, og at Guds nåde tilbydes ved dåben, og at børn bør døbes”. Hermed bliver der kort og præcist sagt, at dåben er nødvendig, men ikke en absolut forudsætning. For det vil begrænse Guds almagt og frelsesvilje i forhold til selve sakramentet som handling. Men som kirke har vi fået befaling om at døbe som adgang til Guds rige, sådan som apostlen Peter giver anvisning om på kirkens første pinsedag: ”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave” (Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 38).

Dåben er nødvendig, og samtidig ligger der heri, at dåben ikke er adskilt fra troen. Luther kan endda tale om, at dåben intet gavner, men kun troen på løfterne, som dåben knytter sig til. Han siger med tilslutning til Augustin: ”Det er ikke sakramentet, der retfærdiggør, men troen på sakramentet.” I dåben rækker Gud os sin store nådegave i Kristus. Derved frelser han fra evig død og sætter os i fællesskab med sig. Han gør os retfærdige i Kristus ved troen alene.

Så det gør en forskel at være døbt eller ej. Gud favner i sin kærlighed at ville menneskers frelse, og det møder et menneske ved et liv i Guds nåde.

Og så spørger du til, om man ”som kristen alligevel kan forholde sig åbent og inkluderende til personer af anden tro eller ateister/agnostikere?”

Som kristen og døbt til at tilhøre Jesus er man fortsat ”i verden”. Man er sammen med andre mennesker og står i relation til andre. Et liv for Kristus er også et liv for næsten. Så i det lys vil jeg nærmest sige, at der er et direkte kald til at forholde sig åbent og inkluderende til andre med anden tro eller ikke-tro. Altså på det horisontale plan, mennesker imellem.

Når det gælder det vertikale plan, den åndelige og troens relation Gud-mennesket, så er der en forskel. Det betyder ikke, at man skal være tavs om dette forhold. Netop derfor er kirkens sendelse og mission at forkynde – at proklamere – budskabet om Jesus Kristus som verdens frelser. Det kan man sagtens gøre frimodigt i respekt for, at andre står et andet sted, eksempelvis en agnostiker eller en muslim. Her kan samtalen – trods uenighed – være en mulighed, er min erfaring; også for en åben og imødekommende tilgang, hvor jeg ikke giver køb på mit eget kristne ståsted.

Venlig hilsen
Hans-Ole Bækgaard

Hans-Ole Bækgaard er uddannet teolog. Han er præst og formand for Indre Mission. Læs hans andre brevkassesvar her. 

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.