Brevkassen: Er det egoistisk at tro for at opnå frelse?
Birthe på 17 år er i tvivl om, om hun det er egoistisk af hende at tro for at blive frelst. Robert Bladt kommer med et svar.
Hej Bibelselskabet
Jeg er en pige på 17 år, som har været kristen hele livet. Her i efteråret kom vi i min bibelgruppe til at snakke om, hvorfor vi egentlig tror. Vi kunne kun komme frem til, at det er for at få frelsen. Hvis ikke vi fik den, hvorfor skulle vi så tro? Er det egoistisk at tænke sådan?
Mvh.
Birthe
*********************************
Kære Birthe
Tak for dit spørgsmål. Det er et vigtigt spørgsmål, som enhver, der er kristen, bør slide med. Hvorfor tror jeg? Hvad er min motivation for at tro på Gud og for at lade den tro få indflydelse på den måde, jeg lever mit liv på?
Umiddelbart lyder det som en positiv motivation: At tro for at blive frelst. Den passer også med det, vi læser om troen på centrale steder i Bibelen, for eksempel Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16:
”Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”
Troen på Jesus og det evige liv hører altså sammen.
Alligevel er det problematisk at tro på Gud for at blive frelst. For det er ikke kun positivt, men også negativt motiveret. Så tror jeg jo også på Gud for at undgå fortabelsen. Min virkelige motivation for at tro på ham er med andre ord frygt.
Vi fornemmer godt, at det ikke vil fungere i relationer mellem mennesker. Hvis jeg indretter mit liv efter mine forældres ønsker, fordi jeg ellers frygter for deres reaktion, vil jeg næppe få et særligt intimt eller trygt forhold til dem. Sådan også i forholdet til Gud. Hvis jeg tror på ham og tjener ham af frygt, vil jeg ikke få et intimt eller trygt forhold til ham.
Derfor ønsker Gud, at vores motivation for at tro på ham og adlyde ham skal være noget andet end frygten for at gå fortabt.
Vi ser dette i Jesu lignelse om den fortabte søn i Lukasevangeliet kapitel 15. Den yngste søn vil ikke have noget med faren at gøre, og faren giver ham frihed til at rejse hjemmefra – endda med et forskud på arven. Den ældste søn bliver hjemme hos sin far, men han tjener ham ikke af glæde eller taknemmelighed, men af pligt og med frygt. Begge sønnerne må opdage deres fars kærlighed og hengivenhed for dem, hvis de skal få et sundt og godt forhold til deres far.
Den lignelse er rigtig god at spejle sig i. Gud ved, at når vi er overladt til os selv, er vi fortabte. Det fik ham til at sende sin søn for at åbne en vej til frelse for fortabte.
Netop den kærlighedshandling afslører, at Gud elsker os med en fars kærlighed. Det er i erfaringen af den kærlighed at den sunde og gode motivation for troen og livet som kristen ligger. Jeg tror, fordi Gud elsker mig.
Det nævnes faktisk også i Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16: ”Således elskede Gud verden ...”
Bedste hilsner
Robert Bladt
Robert Bladt er teolog og forstander for Børkop Højskole samt tidligere generalsekretær for Kristeligt Forbund for Studerende. Se hans brevkassesvar her.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.
Johannesevangeliet
Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde.
