Bonhoeffer er et forbillede for danske præster

Teolog og præst Dietrich Bonhoeffer nåede at skrive sine teologiske overvejelser og personlige livsanskuelser ned i bøger og breve, inden han blev henrettet af Gestapo for 70 år siden på grund af sin modstand mod nazismen. Visdomsord, der siden har været en inspirationskilde for præster over hele Europa.

Bonhoeffer var på pensumlisten, dengang tre af dem – de danske sognepræster Peter Grønlykke, Jens Kristiansen og Karsten Erbs – læste teologi. Men først mange år senere bed hans ord sig for alvor fast hos dem. ”En øjenåbnende oplevelse”, som Peter Grønlykke, der er sognepræst ved Sct. Marie Kirke i Sønderborg, udtrykker det.

Troen er både gave og opgave

Bonhoeffer talte nazisterne imod fra det øjeblik, Hitler kom til magten, og så det som sin pligt som efterfølger af Jesus at gøre modstand mod undertrykkelse og ufred. Nåden er ikke billig, mente Bonhoeffer, og det er Peter Grønlykke helt enig med ham i.

Bonhoeffer efterlevede princippet om, at den der tror, ikke flygter, da han valgte at rejse hjem til Tyskland fra USA kort før krigen brød ud. Og det bør stadig være en replik til os i dag, mener han.

”Det at være kristen ser Bonhoeffer ikke som en lettelse eller ubekymrethed i livet, men som noget, der giver livet vægt og kan være en byrde at bære. Jeg er meget enig i, at kristendom er befrielsen til at gå ind i det liv, vi har foran os, og bære de byrder, det kræver. Nåden fører et ansvar med sig, og man skal holde sig rank ligesom Bonhoeffer gjorde til det sidste, selvom han kendte sin skæbne,” siger Peter Grønlykke.

Et nyt sprog for kristendommen

Jens Kristian Kristiansen, der er sognepræst i Budolfi Kirke i Aalborg, oprettede i januar i år en studiekreds om Bonhoeffer og Kaj Munk. For ham er det Bonhoeffers insisteren på, at kristendommen skal formuleres i en moderne sammenhæng, der inspirerer.

”Vi kan ikke bare gentage de begreber, man brugte for flere hundrede år siden. Vi er nødt til at finde på nye måder at formulere kristendommen på. Ikke, fordi kristendommen er truet af den moderne verden. Men fordi kristendommen selv presser på for at blive reformuleret. Den moderne verden er ikke farlig for kristendommen, men en mulighed for den. Det, synes jeg er et meget befriende synspunkt,” siger han.

Karsten Erbs fra Vrensted Sogn i Vendsyssel har også Bonhoeffer som sit store teologiske forbillede og er også dybt betaget af Bonhoeffers projekt med at finde et nyt sprog for talen om kristen tro.

”Som præst har man til opgave at forkynde evangeliet så folk forstår det. Jeg øver mig i at skabe det sprog i mine prædikener. Det er ganske ufærdigt, men jeg tror, jeg ved, hvad han mener, når han skriver, at troen ikke har noget med en bestemt religiøs adfærd at gøre, men at troen er et hele, en måde at leve på. Troen er ganske verdslig. Den består i, at vi med krop og sjæl altid handler ud af hjertet i en væren for andre. Så er vi kirke.” siger han.

Og netop her var Bonhoeffer selv forbilledlig og efterlevede sine ord, understreger Karsten Erbs.

”Selvom han ikke ser sin ven Eberhard Bethge, da han er fængslet, følger han ham rundt i landet, går ved siden af ham, hører det, han hører, mærker solen, som han mærker solen. Transcendensen er i det. I medliden og i medfølelsen. Sådan noget kan jeg slet ikke lade være med at bygge videre på i mit eget liv. Det øver jeg mig på hver dag.”