Kristian Leth og Peter Snejbjerg. Foto: Dan Henrik Møller / Frank Lohmann.
Bogsignering med Kristian Leth og Peter Snejbjerg
Forfatter Kristian Leth og illustrator Peter Snejbjerg signerer deres nye graphic novel "Maria fra Magdala"

Du er inviteret til bogsignering med Kristian Leth og Peter Snejbjerg!

Kristian Leth og Peter Snejbjerg signerer Maria fra Magdala torsdag den 11. april kl. 16.00-17.00 i Comicgardens hyggelige lokaler på Sankt Peders Stræde 20 i København.

Maria fra Magdala er en graphic novel om Jesus og hans tid set gennem Maria Magdalenes øjne. Det er den dramatiske og dragende beretning om Guds søn og Maria der følger ham – i alle fire evangelier er hun med ude på Golgata langfredag og hun er ved hans grav påskemorgen.

Kristian Leth, født 1980, debuterede som forfatter i 2002 og har sideløbende med sit arbejde som musiker og journalist udgivet mere end ti bøger. Har senest været vært på podcasten Bibelen Leth fortalt.

Peter Snejbjerg, født 1963, har arbejdet som serietegner for flere udenlandske forlag, fortrinsvist DC og Dark Horse Comics i USA. Modtager af Claus Deleuran-prisen som bedste tegneserietegner i 2019

Du har mulighed for at købe en signeret udgave af Maria fra Magdala med rabat og Bibelselskabet serverer et glas mousserende vin undervejs i seancen.

Alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig.

STED: Comicgarden, Sankt Peders Stræde 20, København

Start: 11-04-2024 16:00

Slut: 11-04-2024 17:00