Se billederne fra Repræsentantskabsmødet 2018 her. Foto: Carsten Lundager.
Billedserie: Årsmøde i Bibelselskabet
Knap 100 repræsentanter fra et bredt udsnit af dansk kirkeliv var torsdag den 31. maj samlet til Bibelselskabets årlige repræsentantskabsmøde. En festlig og sommerlig dag med blandt andet overrækkelse af Bibelselskabets Pris og gode samtaler og debat ved bordene. Se billeder fra dagen her!
Bibelselskabets præsident biskop Peter Skov-Jakobsen indledte mødet med en andagt. Foto: Carsten Lundager.
Journalist og forfatter Charlotte Rørth er årets modtager af Bibelselskabets Pris. Hun modtager prisen som en anerkendelse for den positive opmærksomhed, hun har skabt omkring kristendom, tro og religion. Prisen består af 10.000 kr. og en indrammet originalside fra Christian III's bibel, og blev overrakt af formand Sverri Hammer. Foto: Carsten Lundager.
Næstformand i Bibelselskabets bestyrelse Leise Christensen holdt tale for prismodtager Charlotte Rørth. Foto: Carsten Lundager.
Talen til Charlotte Rørth fik grinene frem hos mange. Foto: Carsten Lundager.
KFUM og KFUK, Apostolsk Kirke, Indenlandsk Sømandsmission og KLF - Kirke & Medier er bare nogle af de mange foreninger, organisationer og kirker, som var repræsenteret ved Bibelselskabets repræsentantskabsmøde. Foto: Carsten Lundager.
Generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen aflagde årsberetning for 2017. Et år, hvor det helt store projekt i disse år, Bibelen på nudansk, fyldte en del. Foto: Carsten Lundager.
En fyldt sal lyttede til generalsekretærens årsberetning. Foto: Carsten Lundager.
Alle medlemmerne af repræsentantskabet fik en flot pose at tage med hjem med bibelcitatet "Bær hinandens byrder" fra Galaterbrevet. Posen kan inden længe købes i Bibelselskabets netbutik. Foto: Carsten Lundager.
Deltagerne i Bibelselskabets repræsentantskabsmøde talte engageret om, hvordan de kunne bidrage med gode ideer til lanceringen af den kommende "Bibelen på nudansk". Foto: Carsten Lundager.
Frivillig redaktør for Bibelselskabets brevkasse Lisbet Kjær Müller er et nyt ansigt hos Bibelselskabet, der er kommet til i det forgangne år. Foto: Carsten Lundager.
Danske Kirkers Råd er blevet optaget i Bibelselskabets repræsentantskab. Her er det generalsekretær Mads Christoffersen. Foto: Carsten Lundager.
Gitte Buch-Hansen, ph.d. og lektor i teologi, er nyt medlem af Bibelselskabets bestyrelse. Foto: Carsten Lundager.
Tidligere administrerende direktør Peder Ø. Andreasen modtog genvalg til bestyrelsen og kan nu fortsætte sit arbejde for Bibelselskabet. Foto: Carsten Lundager.
Også tidligere departementschef og tidligere stiftamtmand, cand.jur. Niels Preisler forlænger sit medlemskab af Bibelselskabets bestyrelse. Foto: Carsten Lundager.