Af Synne Garff, international chef i Bibelselskabet
Bibelsk sjælesorg egner sig også til danskere
To danske præster med stor erfaring i sjælesorg var inviteret med til Jordan af Bibelselskabet for at lære bibelsk sjælesorg at kende. De blev undervist sammen med 60 kristne ledere fra Syrien, Israel, Jordan og Ukraine og kom tilbage fulde af inspiration. Præsterne får her ordet
Helle Møller Jensen, ph.d., feltpræst ved Den Kongelige Livgarde, sognepræst i Skovshoved kirke, har et års orlov til at varetage hvervet som lektor i sjælesorg på pastoralseminarierne og præsternes efteruddannelse:
Jeg er meget optaget af, at bibelbaseret sjælesorg er så nemt at gå til. Det er et færdigt koncept, som sætter folk bedre i stand til at kunne yde sjælesorg og samtale uanset deres egen sindsstemning.
Sjælesorgen er en kunst og en kompetence, som det kan tage præster mange år at opbygge. Derfor er det godt med nogle konkrete redskaber og blandingen af psykiatri, psykologi og bibel med gruppen som dynamisk virkemiddel. Man knytter bånd til de andre deltagere og kan dele sine sorger, velvidende, at man ikke er alene.
Teologisk ordentlighed
’Kan du tilgive? Hvad er tilgivelse? Hvordan kan Gud være god, når vi lider? Og hvordan håndterer du lidelsen, så den ikke bliver hele din identitet?’ I håndteringen af disse spørgsmål var der en teologisk ordentlighed, som ikke var over-forenklende.
Komplekse problemstillinger blev omsat på en enkel og konkret måde uden at simplificere fx om tilgivelse: At tilgive er ikke at glemme, at tilgive er ikke, at krænkeren skal slippe for enhver konsekvens, at tilgive indebærer ikke nødvendigvis, at man kan have tillid til krænkeren og kan indgå i et tæt forhold. At tilgive er derimod, at man ønsker krænkeren det vel i resten af hans eller hendes liv.
Sorgens rejse
I traumehelingen benyttede man enkle billeder på sorgforløb. Der blev tegnet en vej med tre landsbyer, der ses på illustrationen nedenfor. Den første landsby, man kommer til som sørgende, er Byen med vrede og fornægtelse. Når man har været der nogle måneder, fortsætter man måske til Byen uden håb. Typisk vil man pendulere mellem fornægtelse, vrede og manglende håb en rum tid. Længere fremme ligger De nye begyndelsers-by. I traumehelingen blev der advaret imod Den falske bro, altså en alt for hurtig bevægelse fra fornægtelse og vrede til en ny begyndelse. Nogle kristne vil med Bibelen i hånden argumentere for, at de kender Gud og Jesus, og at de derfor altid har håb. Andre vil forsøge at fortrænge sorgen og komme videre, fordi det er tungt at være i sorgen. Men, sorg tager tid. Bibelsk sjælesorg talte besindigt og letforståeligt om sorgprocessen og anerkendte, at den er der, og at den tager tid.
Interesse i Danmark
Alle 60 kirkeledere på kurset havde noget på hjerte. Og det er en af styrkerne ved programmet, at det giver en lyst til at bidrage. Jeg tror, at bibelsk sjælesorg egner sig til danskerne, og jeg følte mig selv ramt. Vi har alle kriser, hvor vi pendulerer mellem vrede og håbløshed. Jeg har oplevet en kæmpe interesse for programmet blandt de mennesker, jeg fortæller om mine oplevelser på kurset.
Ofte bliver jeg spurgt, hvordan vi kan hjælpe flygtninge. Bibelsk sjælesorg er oplagt til at hjælpe kristne brødre og søstre med at få bearbejdet deres voldsomme oplevelser. Kirkeledere og frivillige omsorgspersoner i kirkerne kan blive bedre til at hjælpe og lytte til deres nye traumatiserede medlemmer i menigheden. Og de kan lære, hvordan de samtidig tager vare på sig selv.
Alt i alt har programmet en meget handlingsorienteret tilgang. Det er en global task force i sjælesorg. Jeg synes, det er fantastisk, at man giver folk kompetence i at etablere gruppesamtaler om væsentlige sager.
Leif Andersen, lektor på Menighedsfakultetet i Århus og rejsepræst i Indre Mission:
Træningen foregår på kurser i flere faser. Det er en folkelig form; materialet er skrevet på engelsk og oversættes løbende til lokale sprog. Og så ændrer man også cases til noget, som den stedlige kultur bedst kan forbinde med sorger, angst og tab. Træningen er deltagende med personlig involvering og engagement, samtale i grupper og i par og praktiske øvelser. Selve helingsarbejdet foregår så lokalt i kirkerne, i landsbyerne og i byerne, blandt lidende og traumatiserede mennesker.
Ambitionen er ikke at erstatte en professionel traumeterapi. Men det udruster almindelige mennesker til at være der for deres sørgende og lidende venner og menighedsmedlemmer.
Jeg tror virkelig på den model!
Arbejdet i Uganda har været evalueret af en amerikansk ph.d.-afhandling i psykologi, der har vurderet modellen til at være sund; og det kan jeg sagtens følge. Jeg tror, at den spreder en klog og omsorgsfuld kultur, som punkterer gamle fraser, mønstre og fordomme. Alligevel er det ikke sikkert, det går af sig selv med at fortælle og lukke op. Både unge og gamle mennesker i vores tid kan være helt ude af træning med den slags selvfokus.
Andre er ikke vant til at sætte ord på følelser. Da handler det om at stille de gode spørgsmål, som blandt andet kan være: Hvad skete der? Hvad var det værste for dig i det? Hvad gjorde de andre omkring dig? Var det nyt for dig at tænke sådan? Hvordan mødte man den slags i din opvækstfamilie? Har du hjemmefra været vant til at sætte ord på ting?
Jeg var benovet og bevæget over de 60 kirkelederes reaktioner. De befinder sig midt i en omvæltende og skræmmende hverdag med tæt kontakt til flygtninge og med store konflikter i religionsmødet. Hertil kommer alle de tab og sorger, der hører til et almindeligt menneskeliv. De deler ret åbent med hinanden, hvad der er svært og rystende for troen. Og ikke mindst deler de Bibelens tekster med hinanden.
Forløsende bibeltekster
I alle kulturer er der traditionelle forestillinger om, hvad en bibelsk tilgang forventer af kristne eller pålægger kristne sørgende. Og de forestillinger behøver virkelig et spark! Så når programmet anvender klagesange fra Salmernes Bog, Jobs Bog, bibelske beretninger om voldtægt og drab, eksempler fra Jesu liv, læretekster fra NT etc., så kan det få bibellæsere ud af de gængse forestillinger og ind i virkeligheden. Det kan for nogle blive en ærligheds- og realisme-eksplosion. Forløsende, tror jeg virkelig!
Selvfølgelig er der forskel. Afrikanske og mellemøstlige bibellæsere vil almindeligvis anerkende det spirituelle element i traumehelingen. Og både kristne og ikke-kristne her vil umiddelbart betragte Bibelen som en særlig bog, en hellig bog. Når de så møder tekster i denne hellige bog, der (måske til stor forbløffelse!) anerkender og spejler deres egen traumatiske eller skamfulde situation, kan det i sig selv være en befriende oplevelse.
En dansk sammenhæng
Umiddelbart befinder en dansk kulturkristen sig ikke dér. Han vil være skeptisk over for henvisninger til Bibelen som en hellig bog – særligt hvis han møder dem som argumenter for noget, han ikke umiddelbart er enig i. Og han vil måske ikke være fortrolig med eller indstillet på at læse i Bibelen som et andagtsstykke. Og så alligevel: Hvis den kulturkristne, sådan som dette program præsenterer det, møder en spejltekst i Bibelen, vil muligvis også han pludselig erindre, at dette vist alligevel har en anden valør end et digt af Søren Ulrik Thomsen eller endog Tove Ditlevsen.
Bibelsk sjælesorg bygger på sorggrupper med fortælling, sang, bøn, rollespil, tegning, betroelse, bibelstudier og skriftemål.
Gennem De Forenede Bibelselskaber støtter Det Danske Bibelselskab arbejdet med bibelsk sjælesorg i blandt andet Swaziland og Jordan.
