”Er der én ting, der kendetegner bibelforskningen i dag, er det, at den er enormt mangfoldig,” fortæller Michael Agerbo Mørch, lektor på Dansk Bibelinstitut og nyslået ph.d. på en afhandling om teologiens forhold til de andre videnskaber. Louise Heldgaard, der i 2021 blev ph.d. på en afhandling om børnebibler og i dag er tilknyttet teologi på Aarhus Universitet, er enig. Hun uddyber:

”Mangfoldigheden viser sig både i valget af emner og metoder. Vi låner metoder fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, ligesom vi også lader os inspirere af de emner, som samfundet i øvrigt er optaget af. Det være sig studier i køn, krop, seksualitet og minoritetsstudier,” fortæller hun og nævner Gitte Buch-Hansen fra Københavns Universitet som en foregangskvinde i at gøre netop disse studier salonfähig inden for teologien:

”Bibelforskningen skal tale ind i det samfund, vi lever i. Bibelen er ikke blot en samling af tekster, der er skrevet engang. Det er en levende tradition, og når den indgår i nye samtaler i samtiden, ja, så bliver den relevant på ny,” mener Louise Heldgaard.

Større mangfoldighed i dag

Elisa Uusimäki er lektor i teologi på Aarhus Universitet. Hun modtog tidligere i år den nordiske forskningspris Nils Klim-prisen for sin forskning, der spænder fra studier i antikkens jødiske visdomstænkning, etik og religiøse forestillinger til studier i bibelske tekster ud fra teorier om køn og intersektionalitet. Hun mener, at ændringer i demografi og forskningens internationalisering har medvirket til mangfoldigheden i bibelforskning i dag:

”Der er kommet flere kvinder samt forskere fra forskellige religiøse baggrunde til, og Europa og Nordamerika har ikke længere eneret på bibelforskningen. Der foregår enormt spændende bibelforskning i disse år rundt om i verden. Forskning, der giver os alle nye perspektiver på, hvordan Bibelen kan læses og fortolkes.”

Elisa Uusimäki nævner Hindy Najman, professor på Oxford University, som en af de forskere, der har præget bibelforskningen ved at introducere mere filosofiske tilgange. Hun har grundlagt og leder Centre for the Study of the Bible in the Humanities, der fremmer studiet af skrifterne som humaniora.

Bibelen som Guds ord til os mennesker

Mens Elisa Uusimäki oplever, at feltet for bibelsk forskning i højere grad end tidligere lader sig informere af en mangfoldighed af andre antikke tekster og kilder, er Michael Agerbo Mørch optaget af bibelforskning på, hvad han kalder et mere kanonisk grundlag. Han oplever en stor interesse for socialhistorie inden for særligt den nytestamentlige forskning, hvor for eksempel forskning i Paulus’ henholdsvise jødiske og hellenistiske prægning stadig kaster meget af sig. Han mener, at der er meget at hente i denne forskning, ligesom han også byder nye såkaldte woke læsninger af Bibelen velkommen. Dog, mener han, er risikoen, at de bibelske teksters ærinde tabes af syne, ligesom også forskningen i Bibelen under en mere helhedspræget optik får trange kår:

”Dér har jeg og vi på Dansk Bibelinstitut, hvad jeg vil kalde en arbejdshypotese om, at Bibelen er Guds ord til os mennesker, at den som sådan har en indre sammenhæng, som vi må forsøge at gribe, også som bibelforskere. At Bibelen altså fortæller Guds historie med verden – at den godt nok er skrevet og samlet af mennesker, men inspireret af Helligånden.”

Michael Agerbo Mørch fortæller, at den tilgang til bibelforskning er i undertal i Danmark, men er mere udbredt i blandt andet USA, hvor en teolog som D.A. Carson har været med til at formulere en, med Agerbo Mørchs ord, klassisk bibeleksegese med indsigter fra den postmoderne hermeneutik.

En ny interesse for arkæologi

Matthew Larsen, som er lektor på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, oplever en stor interesse for bibelreception. Samtidig oplever han en fornyet interesse for arkæologi. I sin egen forskning forsøger han blandt andet at forstå de første Kristustroendes livsverden, og hvordan erfaringer af forfølgelse og fængslinger kan have påvirket, hvordan man for eksempel har hørt Paulus’ breve, når de er blevet læst op i menighederne:

”I den forstand interesserer jeg mig både for, hvad Paulus har ment og villet med sine breve, og hvordan samtidens mennesker har hørt ordene.”
Ifølge Matthew Larsen spiller arkæologien en ny rolle inden for bibelforskningen:

”Før var man, forenklet sagt, optaget af at bevise Bibelen arkæologisk. Nu har vi vendt det om: med nye udgravninger får vi ny viden om, hvilke statuer, bygninger og inskriptioner, der har befolket den antikke og romerske verden, og vi kan formulere nye arbejdshypoteser om de første Kristustroendes livsverden.”

Den materielle vending

Louise Heldgaard taler ligefrem om ”den materielle vending” inden for bibelforskningen:

”I dag har vi, i højere grad end før, tror jeg, taget til os, at vi er mere end sjæl og ånd – vi er også krop. Og teksterne har også en materialitet. Både historisk, hvor ny viden om, hvordan de antikke tekster er blevet nedskrevet, samlet, flyttet rundt og bevaret, kan give nye erkendelser om for eksempel, hvorfor vi har fire evangelier overleveret og ikke for eksempel seks. Men også i dag, hvor nye bibeludgavers materialitet har betydning for vores reception, for eksempel, hvordan en ny bibeloversættelse som Bibelen 2020 tager sig ud, hvordan den bibelske tekst tager sig ud som lydbog eller, som er mit forskningsfelt, hvordan omslag, illustrationer og ord i børnebibler præger receptionen af den bibelske tekst.”

Læs bibelmagasinet BIBLIANAs temanummer om materialitet

Nye spørgsmål til de bibelske tekster

Siden oplysningstiden har den historisk-kritiske metode været en væsentlig del af bibelforskningens værktøjskasse, men en række andre tilgange har vundet indpas siden 1970’erne og, fortæller Elisa Uusimäki, flere forskere skelner ikke længere hårdt mellem historiske og mere kontekstuelle tilgange:

”Det, der præger forskningen i dag, er de spørgsmål, vi stiller til teksten. Det er dem, der så at sige former, hvilke tilgange der skønnes relevante – og ofte kan det blive en kombination af flere tilgange. Jeg synes, at det er en stor styrke, at bibelforskningen i dag er så mangfoldig – og at så mange med forskellige baggrunde holder den levende tradition i gang ved at insistere på hele tiden at stille nye spørgsmål.”