Bibelforsker er nyt medlem af Bibelselskabets bestyrelse

Gitte Buch-Hansen, lektor ved Afdeling for Bibelsk Eksegese på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, er blevet valgt som nyt medlem af Bibelselskabets bestyrelse ved Bibelselskabets repræsentantskabsmøde den 31. maj.



Som underviser af kommende teologer har Gitte Buch-Hansen set Bibelselskabets arbejde med at oversætte Bibelen og formidle dens indhold som en opgave, der var med til at forme hendes undervisning. 

Nye vinkler på Bibelen

Men noget har ændret sig. Som forsker har hun nemlig erfaret, hvordan ny og relevant socialhistorisk viden om den verden, der ligger bag de bibelske skrifter, kan bidrage til det fremtidige oversættelsesarbejde. Som hun forklarer det:



”Man skulle tro, at der efter 500 år med en dansksproget version af Bibelen ikke længere ville være mere arbejde i at oversætte Bibelen, ud over en gang imellem at lave nogle sproglige opdateringer. Men det er ikke rigtigt. Ny historisk viden kræver revision af oversættelserne. Internationalt er der sket det, at nye befolkningsgrupper har fået adgang til universiteterne, og med afsæt i deres særlige historie og livserfaringer bliver der sat nye problemstillinger på den akademiske dagsorden, som vi hidtil har været blinde for," forklarer Gitte Buch-Hansen og giver et eksempel: 



"Afro-amerikanske bibelfortolkere er for eksempel fuldstændig skarpe på det antikke slaveri. De har gjort os opmærksomme på, at de bibelske tekster er blevet til i et samfund, hvor økonomien var baseret på slaveri. Dette forhold har selvfølgelig præget de bibelske teksters fortællinger og sprog. Men vi har hidtil ikke rigtigt haft blik for den side af Bibelen. Vi oversætter ”slaver” med ”tjener” og får dermed ikke den problematik med, som er knyttet til, at man kan eje et andet menneskes sjæl og krop.” 



Dette er bare ét eksempel på det nye historiske stof, som Gitte Buch-Hansen mener bør tænkes med ind i oversættelsesarbejdet. Hun vil gerne være med til at delagtiggøre Bibelselskabet i denne side af det eksegetiske arbejde. Vel handler dette om at få de historiske forhold på plads, men hun mener også at denne interesse for de mest udsatte gruppers position i de bibelske fortællinger kan være med til at gøre Bibelselskabets arbejde endnu mere relevant i fremtiden. 

Antikke metaforer i en nutidig kontekst

Men påvirkningen kommer også til at gå den anden vej. For eksempel har Bibelselskabets valg af oversættelsesstrategier betydning for, hvordan der i undervisningen bør arbejdes med oversættelse.



Udgivelsen af Bibelen på nudansk, som der arbejdes på i øjeblikket, sætter for eksempel en helt ny dagsorden, hvor teologen skal reflektere over, hvorvidt – og hvordan – metaforer, som er knyttet til den antikke verden, kan oversættes til en moderne kontekst, uden at den teologiske pointe går tabt. Dette er ikke let, mener Gitte Buch-Hansen.

"Hvis vi ser Bibelen som et historisk dokument, ja, så skal oversættelsen spejle de historiske forhold: et slavesamfund, kønshierarkiet, udstødelsen af handicappede. Men hvis vi ser Bibelen som en nutidig og normativ bog, som den jo er i kirkens autoriserede version, så skal der nytænkes," uddybber hun.

”Undervisningen af nye teologer er påvirket af det arbejde, som Bibelselskabet laver. Vi uddanner teologerne med nogle kvalifikationer, som Bibelselskabet har brug for, og når Bibelselskabet laver nye oversættelser, så påvirkes den undervisning, vi giver de studerende, fordi der så bliver brug for nye kvalifikationer. På denne måde sætter Bibelselskabet en dagsorden for det, vi som uddannelsesinstitution skal forholde os til. Det er også en af grundene til, at jeg gerne vil sidde i bestyrelsen,”  fortæller Gitte Buch-Hansen.

Bibelen kan også inspirere tværfagligt

Som centerleder for Center for Studiet af Bibelens Brug er Gitte Buch-Hansen drevet af sin passion for at vise, at det også for moderne mennesker kan være relevant at forholde sig til Bibelen. Det gælder også, selvom man ikke har et kirkeligt bestemt forhold til bogen. Her tænker hun på de andre fag, som hun omgås på universitetet, for eksempel litteraterne, antropologerne, kunsthistorikerne og filmfolkene. 

De bibelske fortællinger og motiver har lejret sig som en dybdegrammatik i sprog og kultur. Hvis denne dimension i den menneskelige eksistens skal afkodes – ja, så kræver det i følge Gitte Buch-Hansen et godt kendskab til Bibelen. Faktisk oplever hun en stor interesse blandt kollegerne for dette tværfaglige arbejde.

I den forbindelse har Gitte Buch-Hansen allerede et samarbejde i gang med Bibelselskabet. I 2017 og nu igen i forsommeren 2018 har hun bidraget til forfatterkurset Gå i kødet på Bibelen. Målet med dette kursus er netop at vise, hvilken inspirationskilde Bibelen også i dag kan være. 



På forfatterkurset brugte hun sin yndlingspassage fra Bibelen, Johannesprologen. Netop denne tekst er et godt eksempel på, hvordan en tekst fra fortiden pludselig kan blive relevant i forhold til de mest presserende problemstillinger, som vi i dag står over for. Johannesprologen er jo en fortælling om, hvordan Gud i skabelsen går helt ind i skaberværket. Alt, hvad der sker i kosmos, foregår således i Guds krop. Vi kan altså ikke forvente nogen indgriben udefra, når det gælder kloden og klimaets tilstand. 

Lysten til at læse i Bibelen skal stimuleres

Sådanne projekter, hvor nutidige kunstnere og andre formidlingsarbejdere sættes i spil med det bibelske materiale, kunne Gitte Buch-Hansen også godt tænke sig fremadrettet at være med til at sætte i gang.  



”Det er altså mange grunde til, at jeg gerne vil sidde i Bibelselskabets bestyrelse. Der er det historiske arbejde med den verden, der ligger bag bibelteksterne, som skal informere oversættelsesarbejdet. Der er forståelsen af teksterne i deres egen ret som den litteratur, der op gennem historien har mærket sprog og kultur. Men hvis Bibelen skal bevare denne kulturskabende rolle, så må vi fortsat stimulere lysten til at læse i bogen. Det er disse forskellige former for engagement i Bibelen, som holder bogen i live,"opsummerer Gitte Buch-Hansen afslutningsvist.