Mosebøgerne har intet med moser at gøre, til gengæld har han, der lægger navn til dem, noget med en flod at gøre: Moses. Israelitten, der ifølge Anden Mosebog blev født i en tid, hvor israelitternes sønner blev dræbt i Egypten. For at undgå denne skæbne lægger hans mor ham i en sivkurv i floden Nilen. Sivkurven bliver fundet af Faraos datter, som tager ham til sig som sin søn, og derfor vokser israelitten Moses op hos Farao.

Og dermed er vi allerede i gang med en af de mange fascinerende fortællinger, som Mosebøgerne er fyldt af. Der er fem Mosebøger, de står forrest i Bibelen, og hver ”bog” har fået sit eget navn efter hovedtemaet: Genesis (skabelse eller tilblivelse), Exodus (udgang, nemlig fra Egypten), Leviticus (den levitiske), Numeri (tallene) og Deuteronomium (den anden lov).

I Første Mosebog får vi fortællingerne om verdens skabelse og de første mennesker, den såkaldte urhistorie. Det er her, vi bl.a. hører om Adam og Eva, om Noa og den store vandflod og om Babelstårnet. Urhistorien strækker sig over de første elleve kapitler, hvor hele menneskeheden er i fokus. Fra kapitel 12 snævrer perspektivet ind. Nu hører vi om Guds udvælgelse af Abraham og hans slægt, som vi så følger. Efter Abraham kommer Isak, og efter Isak Jakob, som får navnet Israel. Manden Israels 12 sønner bliver stamfædre til folket Israels 12 stammer.

Se Bibelens ABC: Israel

At Moses har skrevet Mosebøgerne, hvilken en gammel jødisk-kristen tradition mener, er tvivlsomt. Moderne bibelforskning peger derimod på, at Mosebøgerne er skrevet af forskellige forfattere, muligvis på baggrund af mundtlige traditioner, og at de er blevet ændret og tilpasset igen og igen, før de er blevet til det samlede værk, de udgør i dag. Mosebøgerne menes at være blevet til over en knap 1000-årig periode.

Se Bibelens ABC: Kanon

Nok er Moses ikke forfatteren til det hele, til gengæld spiller han hovedrollen i fortællingerne fra Anden til Femte Mosebog. Her hører vi om Moses, der – på Guds bud – fører israelitterne igennem ørkenen fra Egypten mod Kana'ans land. Undervejs bosætter de sig ved Sinaibjerget, hvor Moses modtager De Ti Bud. De modtager også mange andre forordninger – hovedvægten lægges i øvrigt på disse i den jødiske bibel, hvor Mosebøgerne således går under navnet ”Tora”, Loven.

Efter 40 års vandring (!) dør Moses på Nebobjerget med det lovede land inden for synsvidde. Men Israels historie kan fortsætte i de efterfølgende bøger.

De fem Mosebøger er således urhistorie og en fremadskridende fortælling, som undervejs præsenterer den lov, som israelitterne skal leve efter, hvis de vil overholde deres aftale med Gud om at være hans udvalgte folk. Men fortællingerne griber langt ud over Mosebøgerne, ja, også ud over Det Gamle Testamente.

Se Bibelens ABC: Citater

Moses har en enkelt ”gæsteoptræden” i Det Nye Testamente, nemlig ved den begivenhed, vi kalder forklarelsen på bjerget i Matthæusevangeliet 17,1-8. Men dertil kommer nogle ligheder mellem Moses og Jesus: Mens Moses er Israels første befrier, kan Jesus siges at være vores anden befrier. Ligesom Moses er Jesus tæt på at miste livet i et barnemord, da Kong Herodes ifølge Matthæusevangeliet kapitel 2 befaler, at alle små drenge i Betlehem skal slås ihjel. Loven fylder meget, både i jødernes og i Jesus’ bevidsthed. På den ene side siger Jesus, at han ikke vil ændre et komma i loven. Og på den anden side bryder han den igen og igen – for eksempel ved at helbrede på sabbatten, den jødiske hviledag.

Se Bibelens ABC: Jesus

En anden jødisk helligdag, påsken, markerer udfrielsen fra Egypten. I kristendommen får den imidlertid en ganske anden betydning, der går gennem Jesus’ indstiftelse af nadveren. Læs med næste gang, hvor vi skal høre mere om nadveren.