Første Mosebog

KAPITEL 8

Isak og Ismael
¹ Herren sørgede for Sara, som han havde sagt, og gjorde, som han havde lovet hende. ² Og Sara blev gravid og fødte en søn til Abraham på hans gamle dage, på det tidspunkt, Gud havde sagt. ³ Abraham gav navnet Isak til den søn, Sara havde født ham. ⁴ Abraham omskar sin søn Isak, da han var otte dage gammel, sådan som Gud havde befalet. ⁵ Abraham var 100 år gammel, da han fik sin søn Isak. ⁶ Men Sara sagde: »Nu har Gud fået mig til at le.^* Enhver, der hører om det her, må grine.« ⁷ Hun sagde også: »Hvem kunne have fortalt Abraham, at Sara skulle amme børn? Og nu har jeg født ham en søn på hans gamle dage.«

⁸ Da drengen blev ældre, blev han vænnet fra, og på den dag holdt Abraham en stor fest. ⁹ Sara så, at den søn, som den egyptiske kvinde Hagar havde født til Abraham, grinede,^{* 10} og hun sagde til Abraham: »Jag slavekvinden og hendes søn væk herfra, for slavekvindens søn skal ikke arve sammen med min søn Isak.« ¹¹ Det gjorde Abraham meget oprørt, fordi det var hans søn. ¹² Men Gud sagde til Abraham: »Du skal ikke blive oprørt over, hvad der sker med drengen og din slavekvinde. Gør, hvad Sara siger, for det er Isaks efterkommere, der skal føre dit navn videre. ¹³ Men slavekvindens søn vil jeg også gøre til et stort folk, fordi han er din søn.«

¹⁴ Tidligt næste morgen gav Abraham Hagar brød og en lædersæk med vand og lagde det på hendes skulder. Han gav hende også drengen og sendte hende væk. Hun tog afsted, men hun for vild i Beershebas ørken. ¹⁵ Da der ikke var mere vand i sækken, lagde hun drengen under en busk ¹⁶ og satte sig for sig selv i et bueskuds afstand, for hun tænkte: »Jeg vil ikke se drengen dø.« Hun satte sig ned og begyndte at græde højlydt. ¹⁷ Men Gud hørte drengens stemme, og Guds engel råbte fra himlen til Hagar: »Hvad er der i vejen, Hagar? Du skal ikke være bange, for Gud har hørt drengens stemme der, hvor han ligger. ¹⁸ Gå hen og hjælp ham op og pas godt på ham, for jeg vil gøre ham til et stort folk.« ¹⁹ Så åbnede Gud hendes øjne, og hun fik øje på en brønd. Hun gik hen og fyldte sækken med vand og gav drengen noget at drikke.

²⁰ Gud var med drengen, og han voksede op og bosatte sig i ørkenen og blev bueskytte. ²¹ Han boede i Parans ørken, og hans mor sørgede for, at han fik en hustru fra Egypten.

Pagten mellem Abraham og Abimelek
²² På den tid sagde Abimelek og hans hærfører Pikol til Abraham: »Gud er med dig i alt, hvad du foretager dig. ²³ Sværg nu og her ved Gud på, at du aldrig vil snyde mig eller min familie og mine efterkommere. Den trofasthed, jeg har vist dig, skal du vise mig og det land, hvor du bor som tilflytter.« ²⁴ Abraham sagde: »Det vil jeg gerne sværge på.« ²⁵ Samtidig bebrejdede han Abimelek for en brønd, som Abimeleks folk havde taget fra ham. ²⁶ Abimelek sagde: »Jeg ved ikke, hvem der har gjort det. Du har ikke fortalt mig om det, og jeg har ikke hørt om det før i dag.« ²⁷ Så tog Abraham nogle får og køer og gav dem til Abimelek, og de indgik en pagt. ²⁸ Abraham tog syv lam ud af flokken, ²⁹ og Abimelek spurgte ham: »Hvad skal de syv lam bruges til, som du har skilt ud af flokken?« ³⁰ Han svarede: »De syv lam får du af mig som tegn på, at det er mig, der har gravet denne brønd.« ³¹ Derfor kalder man stedet for Beersheba,^* for der sværgede de. ³² Da de havde indgået pagten i Beersheba, tog Abimelek og hans hærfører Pikol afsted og rejste tilbage til filistrenes land.

³³ Abraham plantede et tamarisktræ i Beersheba, og der påkaldte han Herren den evige Guds navn.

³⁴ Abraham boede længe som tilflytter i filistrenes land.

Fodnoter
 ^*21,6 På hebraisk er der ordspil mellem navnet Isak og le eller grine.

 ^*21,9 grinede. Kan også oversættes gjorde nar af eller legede med. Der er ordspil mellem dette ord og navnet Isak.

 ^*21,31 Beersheba kan betyde »brønd, hvor man sværger« eller »syv brønde«.