Bibelen er en værdibog, ikke en terapibog. Så kort formulerer Annette og Jørgen Due Madsen det i efterordet til Familiebibelen. Annette Due Madsen forklarer:

”Bibelen giver os mange ord til det gode liv, og den sætter fokus på, hvad kærlighed er – både i de poetiske skrifter, i de store fortællinger og ikke mindst i mødet med evangeliernes Kristus. Bibelen er gennemsyret af på én gang at være Guds omsorg og velsignelse og en udfordring til os mennesker. Den kan låne os ord til livets og ægteskabets bakker og bølgedale, ligesom den kan give os retning og inspiration – men en opslagsbog til parterapi, det er den ikke! Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er en verden at hente i Bibelen.”

Tag næstekærligheden alvorligt i parforholdet

Ægteparret Annette og Jørgen Due Madsen kan godt finde på at ty til Bibelens fortællinger, når de rådgiver i Kristeligt Dagblads brevkasse ”Spørg om livet”, eller når de har par i terapi eller på kursus. Men det afhænger helt af, hvordan – og om – ordene kan give genlyd i det enkelte pars liv. Men skal de pege på ét kærlighedsord, som Bibelen kan give alle par, er det fordringen om næstekærlighed – og er der flere ord til rådighed, er det bare at læse kærlighedens højsang fra Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 13, siger de. Det viser sig dog ofte, at ordene kan være svære at leve op til i vores mest intime relationer, fortæller Jørgen Due Madsen:

”Det virker jo umiddelbart ulogisk, men enhver, der lever eller har levet i parforhold, ved, at vores partner også er den, der oplever vores værste sider, den, der ser, hvornår vi er allermindst stolte af os selv, og den, der ved, hvilke knapper der kan trykkes på. Vores ægtefælle er også ofte den, vi gør os mindst umage over for i hverdagen. Måske netop, fordi vi er trygge i relationen, behøver vi ikke at forstille os eller spille en rolle, og vi kan have tillid til hinanden og tro på, at den anden ikke løber skrigende ud ad døren. Det er jo for så vidt godt! Men det stiller os også over for en ganske særlig udfordring om at gøre os umage med hinanden, tage næstekærligheden alvorligt i parforholdet og tilgive hinanden – igen og igen.”

”Ligesom i lignelsen om den gældbundne tjener,” indskyder Annette Due Madsen, ”der viser os menneskers smålighed og peger på muligheden for at vise storsind. Den indledes i Matthæusevangeliets kapitel 18 med Peters spørgsmål til Jesus om, hvor ofte han skal tilgive sin broder. Jesus svarer, ’ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange’, hvilket vi må forstå som, at vi ofte bør tilgive.”

”Samtidig er vi dømt til at mislykkes, både som den, der tilgiver, og den, der skal tilgives,” supplerer Jørgen Due Madsen. ”Derfor er det så fantastisk, at Bibelen taler om tilgivelse. Vi kan læne os ind i Bibelens ord om, at Guds nåde er ny hver morgen – også selv om vi mennesker måske kan bære nag til ægtefællen lidt ud over næste morgenstund …”

”Pointen er ikke, at vi skal slå hinanden og os selv i hovedet, når det ikke lykkes,” fortsætter Annette Due Madsen. ”Men vi skal gøre os umage med hinanden. Det er lidt ligesom at holde have: Hvis ikke man er villig til at lægge tid i den, nyder vi måske heller ikke dens skønhed. Den vokser til, og problemerne kan, som ukrudt, vokse os over hovedet. Og vi gør os umage, når vi tager os tid til hinanden.”

Og således følger Annette og Jørgen Due Madsens råd til alle brudepar: Tal sammen, og skab gode rammer til at tale sammen. Læs også sammen, siger de – og gerne i Bibelen:

”At læse noget sammen kan ofte hjælpe til at lære hinanden at kende, afklare værdier, håb og tro. Det kan også sætte gode samtaler i gang. For eksempel sætter Johannesevangeliet de store spørgsmål på dagsordenen og fortæller om Jesus’ liv og om, hvordan han mødte mennesker. I Salmernes Bog kan man genkende sit eget liv i glæde og sorg, vrede og taknemmelighed. Som nygift er Højsangen måske ekstra interessant. For her kan man læse om Salomo og Sulamit, om deres kærlighed og erotiske længsler.”

En af de bedste skoler i livet

I en travl hverdag med megen praktik kan det imidlertid være en udfordring at skabe rammerne for gode samtaler, mener Annette Due Madsen:

”Vi kommer ofte til at tage de store temaer op på tilfældige tidspunkter. Måske snakkes der om økonomi hen over spisebordet, fordi der tilfældigvis lige er kommet en regning. Måske tages spørgsmålet om arbejdsfordeling op på vej ud ad døren med et barn halvt i flyverdragt, eller måske skal sexlivet vendes inde i dobbeltsengen klokken kvart over elleve om aftenen, når mindst én i parforholdet er træt. Den måde at tale om vigtige ting på er nærmest på forhånd dømt til at gå galt.”

”På den måde er ægteskabet en lille organisation, som fordrer rammer og tid,” forklarer Jørgen Due Madsen. ”Det kan lyde lidt tørt og instrumentelt – men det er det egentlig ikke, for tid og rum til samtaler og nærvær skaber rammerne for, at kærligheden kan trives, og ægteskabet kan udvikle sig. Et ægteskab er både holdning og handling – i vielsesritualet spørges der: ’Vil du elske i medgang og i modgang’ – et ægteskab bygger selvfølgelig på følelser, men det bygger også på vilje. Det gode ved viljen er, at man kan sætte sig for at gøre sig umage, man kan faktisk blive bedre og bedre til at snakke sammen, være kærligt nysgerrig, se den anden, leve livet sammen med den anden i respekt for det unikke menneske, ens ægtefælle er.”

”På den måde bliver ægteskabet faktisk én af de bedste skoler i livet,” slutter Annette Due Madsen.