Af Katrine Lund Sørensen
Bibelen forvandler menneskers liv i Iran
På grund af den vanskelige socioøkonomiske situation i Iran vokser prostitution og kriminalitet. Alligevel oplever Bibelselskabet mange eksempler på, hvordan Bibelen ændrer menneskers liv
Iran er et af de lande, hvor kristendommen er hurtigst voksende på trods af forfølgelse og svære vilkår. Alligevel beretter Bibelselskabet om adskillige mennesker, hvis liv bliver forandret af Bibelen. Somayeh er én blandt mange iranske kvinder, hvis liv tog en drejning en dag i en taxa.
En taxatur forvandlede Somayehs liv
Somayeh er en 34-årig kvinde, som har en 5-årig datter. For tre år siden blev hun skilt efter sin mands utroskab. Efter sin skilsmisse måtte Somayeh tjene sine egne penge, og hun blev prostitueret.
En nat, da en taxa ankom for at køre hende til en kunde, gav taxachaufføren hende Det Nye Testamente. Lige der i taxaen begyndte hun at læse. Mens hun læste, ringede hendes telefon. Det var kunden, og han udskød deres aftale.
Da taxaen vendte om og kørte tilbage til hendes hjem, fortsatte hun med at læse i Det Nye Testamente. Da hun kom hjem, læste hun, indtil hun faldt i søvn. Da hørte hun i en drøm en stemme, der sagde hendes navn to gange, og hun så en hånd, der var gennemboret, nærme sig hende fra himlen.
Om morgenen ringede hun til telefonnummeret på bagsiden af Det Nye Testamente og besluttede sig for at blive kristen og en del af en husmenighed. Nu er det fem måneder siden, at Somayeh og hendes datter startede i en husmenighed i Karaj.
Berørt af Guds ord
Somayehs historie står langt fra alene. En af Det Iranske Bibelselskabs bibeluddelere fortæller, hvordan han for et par måneder siden befandt sig i Behest e Zahra, en forstad til Teheran, da en kvinde med tørklæde pludseligt strakte sin arm ind i hans bil: ”Hun åbner mit handskerum og prøver at finde noget, der er værd at stjæle. Jeg tager hurtigt fat i hendes arm. Som svar tilbød hun sig straks til gengæld for ikke at melde hende til politiet. Jeg var dybt chokeret og ked af det.”
Bibeluddeleren giver hende en kopi af Det Nye Testamente og beder hende om at begynde at læse i det, hvorefter han lader hende gå:
”En måned senere modtager jeg en e-mail fra hende. Hun er ikke klar over, at det er mig, hun skriver til – hun skriver blot til den e-mailadresse, der er trykt bag på bogen. Derfor fortæller hun om hændelsen ved bilen og siger, at hun, da hun læste historien om Maria Magdalene, følte sig berørt af Guds ord og ønsker at lære mere om, hvordan man bliver kristen. I dag har min kone og jeg kontakt til hende og lærer hende mere om Gud.”
Det her er blot nogle af de fantastiske vidnesbyrd, som Det Iranske Bibelselskab deler. Mange kristne i Iran længes efter en bibel, og husmenighederne vokser. De kristne og uddelerne har brug for bøn om beskyttelse og styrke.
Vil du gøre en forskel?
Betal for tryk til Det Nye Testamente for 20 kr.
Bibelen giver styrke og trøst i mørket.
MOBILEPAY: 62903 mærket "Iran" eller giv online.