Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?

Mine bedste dage begynder med, at jeg læser i æ Biwel (som den hedder der, hvor jeg kommer fra). Jeg gør det alene, tidligt om morgenen. Det er ikke altid, jeg er i humør til at læse, men selv når jeg ikke er, oplever jeg, at de små tandhjul i mit sind på en måde sidder mere rigtigt, når jeg så har gjort det. Jeg kan godt finde på at cherry picke i Det Nye Testamente, gerne en af Jesus’ lignelser eller et af hans undere, men oftest læser jeg dog blot én eneste tekst, nemlig Salme 23 fra Salmernes Bog. Den kan jeg læse alle mine dage, og det gør jeg så. Den gør det lettere for mig at gå ud i dagen og ud i livet. Den er et grundstof i min tro; en slags ilt, jeg kan trække vejret igennem.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen? Hvorfor?

Uha, der er mange! Mit søndagsskolesvar ville være Jesus, som ubetinget er Bibelens mest interessante person i min optik, men hvis jeg skulle vinkle det lidt anderledes, ville jeg sige enten profeten Jonas eller apostlen Peter, da de minder lidt om hinanden i deres menneskelige uperfekthed. Jonas har svært ved at blive tilfreds, og Peter tænker stort, men fejler gang på gang. Jonas går modvilligt med til at fuldføre sin opgave, men skuffes over resultatet. Peter går på bølgen, men bliver bange for dens kraft – og synker. Jeg kan relatere til begge personlighedstræk, og der er på en måde noget meget moderne i den splittelse, de hver især repræsenterer – det, at det, man gør eller vil, sjældent er nok. Fælles for begge personer er dog også, at de bliver mødt af nåden. De forkynder begge i al deres uperfekthed en væsentlig side af nådens væsen: at den altid er nok.

Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?

En kernefortælling for mig, som jeg bliver ved med at vende tilbage til og uddrage pointer fra, er fortællingen om vandringen på søen i Matthæusevangeliet kapitel 14, vers 22-33. Det er den fortælling, hvor Jesus kommer gående på vandet ud til disciplene, og de tror, det er et spøgelse. Peter går ud til Jesus, men synker og bliver reddet op i båden igen. Disse vers rummer dels et portræt af troens og tvivlens tyngdekraft, og så rummer de et portræt af Kristus, som jeg finder stor trøst i. Det er en fortælling, jeg tænker på, når jeg har så store succesoplevelser, at jeg føler, jeg kan gå på vandet. Og det er en fortælling, jeg tænker på, når jeg føler, livet mislykkes så hårdt, at jeg synker ned i gravens hav. Afstanden imellem disse to yderpunkter kan sommetider føles lige så kort, som den er i denne tekst. Det centrale ord i fortællingen, som jeg finder håb og trøst i, er ordet ‘straks’. Da disciplene med angstskrig tror, det er et spøgelse, der kommer gående på vandet, siger Jesus i vers 27 ‘straks’: “Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” Og da Peter er ved at synke, rækker Jesus ‘straks’ hånden ud (vers 31). Denne ’strakshed’, tror jeg, er udtryk for nådens og frelsens ’strakshed’ – den hastighed, hvormed Kristus møder enhver. Og da Jesus, som i mit konfirmationsord fra Johannesevangeliets kapitel 8, vers 12, siger om sig selv, at han er verdens lys, må nådens og frelsens hastighed være som lysets.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Bibelen er et komplekst bibliotek med mange indgangsdøre. Derfor kan jeg kun tale for mig selv, når jeg siger, at jeg dels bruger Bibelen i mit arbejde som et gigantisk forrådskammer af lyrisk inspiration, dels bruger den i mit eget inderste lønkammer til at søge dybere ind i det mysterium, som den treenige Gud er.

Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?

Jeg har altid haft respekt for dem, der, første gang de læser Bibelen, læser den kronologisk fra Første Mosebog til Johannes’ Åbenbaring. Men jeg har også tænkt, at jeg selv ville kløjes i slægtstavler, gammeltestamentlige lovtekster om dit og dat, dunkle profetier og blodige historier undervejs, før jeg nåede til det, al kristendom først og fremmest udspringer af, nemlig Kristus.

Så det var der, jeg ville begynde – for eksempel i Lukasevangeliet, som jeg godt kan lide. Skulle jeg fremhæve et enkelt kapitel, ville jeg begynde med kapitel 24, som rummer fortællingen om Jesus’ opstandelse. Det er her ved den tomme grav, min gravhavevandring i kristendommen tager sit udgangspunkt, fordi det er lige her, i det natteblinde mørke af det spørgsmål, Grundtvig stiller så præcist: ‘Stod han op, som ordet går?’, at troen må tage et rebelsk opgør med al fornuft, alle naturlove, al akkumuleret, menneskelig erfaring og blive til tro – på trods – for at kunne besvare det med et ja.

Vidste du, at Jonas H. Petersen har skrevet en sang om opstandelsen? Hør den her:

Sangen Kvantespring er skrevet af Jonas H. Petersen til Lydspor fra Bibelen.

Jonas H. Petersen er forsanger og sangskriver i bandet Hymns From Nineveh.