Preben Medom Hansen
Bag om Salmernes bog
Hvad er det, der er på spil i Salme 139 fra Salmernes bog?
Salme 139, vers 1-18
Herre du ransager mig og kender mig.
Forfatteren af salmen henvender sig direkte til Herren. Og han både undrer og glæder sig over, at Gud kender ham fuldstændigt. Guds alvidenhed er underfuld og ophøjet, som der står i vers 6. Der er ingen betænkelighed eller ubehag at spore over at være både 100 procent overvåget og 100 procent gennemskuet. Tilliden til Herren er ubegrænset for forfatteren.
I vers 7-12 leges med tanken om at skjule sig for Guds ånd. Men det er umuligt, hvad enten man forsøger at gemme sig i himlen, i dødsriget, ”hvor havet ender” eller i det totale mørke. Guds nærvær er alle steder.
I vers 13-15 takker forfatteren, for han er underfuldt skabt. I vers 15 kan man desuden spore den gamle mytiske opfattelse af, at mennesket – ligesom Adam – skabtes af jord i formuleringen: ... da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb.
Tak og lovprisning
Gud kender menneskets handlinger og hele skæbne fra begyndelsen. For eksempel vers 4: før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud. Og i vers 16: alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Tanken om, at Gud har forudbestemt alt – stort og småt, lykke og lidelse – i ethvert menneskeliv, var almindelig i datidens jahvetro. Først senere kom tanken om, at lidelsen til en vis grad stammer fra Satan. Og at mennesket med sin frie vilje selv bestemte sin skæbne. Der er mulighed for gode filosofiske samtaler i denne tematik. Men salmens eget hovedanliggende er ikke at filosofere over menneskelivets forudbestemmelse. Den er først og fremmest en troendes tak til lovprisning af den Gud, som kender ham til bunds og uden forbehold.
Davids betydning
Salme 139 hører til de mest kendte og benyttede af de 150 salmer, der findes i Salmernes Bog. Den bliver især ofte benyttet i forbindelse med begravelser. 73 af de 150 salmer har – ligesom salme 139 – en overskrift, der angiver David som forfatter. Forskerne mener dog ikke, det er sandsynligt, at kong David har forfattet alle disse salmer. Men David fremstår i de bibelske fortællinger som en stor digter og musiker. For eksempel bliver han allerede som helt ung tilkaldt for at berolige den humørsyge kong Saul med sang og harpespil. Og for datidens israelitter var David den største af kongerne. Således har man ved at angive David som forfatter ønsket at give salmerne vægt og betydning.
Man regner med, at salmerne først og fremmest er blevet brugt i forbindelse med gudstjenesterne i de jødiske templer. Salmerne er sandsynligvis ikke blevet sunget på samme måde som nutidens salmer, men nærmere reciteret med musikledsagelse.
Rim
Salmerne er forfattet på hebraisk, og på dette sprog fremstår de poetisk-rytmiske og med smukke bogstavrim. Meget af dette går tabt i oversættelsen. Til gengæld kan man stadig nyde de ”tankerim”, hvor to strofer fortæller det samme, men på forskellige måder. Dette træk – at bruge forskellige parallelle sprogbilleder for at forstærke en pointe – er meget brugt i orientalsk og mellemøstlig digtning. F.eks.:
Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke;
du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med.
Salmerne er nogle af de mest brugte tekster i Det Gamle Testamente. I den engelske kirke indgår de oprindelige salmer som fast element i gudstjenesterne. I den lutherske kirke har man i stedet lavet mange gendigtninger. Luther selv skrev således mange salmegendigtninger, og i Danmark har både Kingo, Brorson, Grundtvig og mange andre gendigtet og nyfortolket de gammeltestamentlige samler. Så Eivør Pálsdottírs You know me skriver sig ind i en lang tradition af nyfortolkning af de gamle salmer.
