Preben Medom Hansen
Bag om pinseberetningen
Hvad er hoved og hale i pinsen? Preben Medom Hansen giver et kvalificeret bud, som læreren kan tage udgangspunkt i, når klassen arbejder med tekst og musik.
Dictes sang er skrevet over den bibeltekst, som beretter om, hvordan de efterladte disciple fik Helligåndens kraft. Teksten står i Apostlenes Gerninger kapitel 2, vers 1-13. Forfatteren til Apostlenes Gerninger er Lukas, som også har skrevet Lukasevangeliet.
Et løfte fra Jesus
Fortællingen udspiller sig i Jerusalem – 50 dage efter at Jesus døde og genopstod i påsken, og 10 dage efter han forlod dem og fór til himmels på Kristi himmelfartsdag. Disciplene var nu for alvor alene. Men de holdt sammen og ventede i Jerusalem, for inden Jesus tog afsked, gav han dem både en opgave og et løfte:
… og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje. (Lukasevangeliet kapitel 24, vers 47-49)
Helligånden
De bliver altså lovet en ”kraft fra det høje”, og den kraft er netop Helligånden. Helligånden er et centralt begreb i kristendommen. Den er en del af den ”treenige” Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden. Helligånden eller Guds ånd optræder mange steder i Bibelen. I Det Gamle Testamente kommer Guds ånd til helte som Samson og kong David. Ånden giver dem fx mod og kraft til at overvinde deres fjender. Men Guds ånd kan også få kong David til at danse og synge. Og den kan give profeterne mod og visdom til at gå i rette med kongens og folkets vantro og onde gerninger.
I Det Nye Testamente daler Guds ånd ned til Jesus, da han bliver døbt i Jordanfloden. Og det er også ”ånden”, der fører Jesus ud i ørkenen, hvor han overvinder Satans fristelser.
Pludselig kunne de tale fremmede sprog
I pinseberetningen (Apostlenes Gerninger kapitel 2, vers 1-13) beskrives Helligånden som en kraft, der lyder som et ”et kraftigt vindstød” og som ”fyldte hele huset”. Desuden står der også, at kraften viste sig som ”tunger som af ild”, som satte sig på hver enkelt discipel. Denne beskrivelse har medført nogle særprægede billeder i kunsthistorien, hvor disciplene helt bogstaveligt har en lille flamme oven på hovedet. Helligåndens kraft fik disciplene til at tale på forskellige sprog. Der står ikke noget om, hvad de sagde – kun at det var, ”hvad ånden indgav dem at sige”. Ild og vind/luft bliver – bl.a. på baggrund af denne fortælling – brugt som symboler på Helligånden.
Disciplene spreder budskabet
Når man læser videre i Apostlenes Gerninger fortælles det, hvordan disciplene utrætteligt arbejder for at udbrede budskabet om Jesus. Før var de ellers ofte frygtsomme og tvivlrådige – men nu lader de sig ikke stoppe. Og mange af dem lider martyrdøden. Denne nye beslutsomhed og kraft er i det bibelske univers netop Helligåndens fortjeneste. Helligånden hænger sammen med både tro, håb og kærlighed – og særlig den tro, det håb og den kærlighed, der virker på trods og mod alle odds.
I Dictes tekst er det særlig Helligåndens forbindelse med håbet, som der zoomes ind på.
Læs mere
Pinsedagen
Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
Læs mere
