Årsberetning: Bibelselskabet er i bevægelse

Da jeg for nogle uger siden sad og overvejede, hvordan jeg skulle begynde denne årsberetning, var det første ord, der faldt mig ind - "vadested".



Det lyder måske ikke særligt opløftende. Jeg tror, de fleste forbinder et vadested med stilstand, det er en slags mellemstation, et vakuum. Det er et sted, hvor ting ikke forandrer sig, hvor man træder vande.



Det er ikke altid, man skal følge sine første indskydelser.



Det har jeg nu alligevel valgt at gøre her i dag, hvor jeg skal aflægge beretning for året 2015 i Bibelselskabet. Det har på mange måder været et vadested - men på ingen måder stilstand og uforanderlighed. Og oprindeligt er det heller ikke, hvad der er i et vadested.



Vi ved det jo fra Første Mosebog, hvor Jakob først sender konerne og trælkvinderne og alle de 11 børn over på den anden side. Da hele menageriet er nået sikkert over Jabboks vadested, står Jakob alene tilbage i vandkanten. Det kommer der en natlig slåskamp ud af, en brydekamp, der jo ender godt - men ikke uden varige mén. Jakob humper fra vadestedet med en hofteskade - men også både med et nyt navn og en velsignelse.



Et vadested er en overgang. Det var sådan et sted, hvor der var lavvande, så man kunne bevæge sig over med sine dyr (og sine koner). Et vadested er et sted, hvor man bevæger sig - det er ikke et sted, hvor man står stille - det er for farligt, når man nu i forvejen har været nødt til at sagtne farten.



I 2015 sænkede Bibelselskabet farten lidt. Det gør en organisation, når én generalsekretær holder op og en ny kommer til. Men det er vigtigt at slå fast, at Bibelselskabet langt fra holdt op med at bevæge sig - og jeg kan forsikre jer om, at der er blevet arbejdet - også i 2015.



Men når man som organisation i sådan et vadested sænker farten, så er det også for at tænke sig om. Det er en anledning til en fornyet refleksion over, hvad det er, der er Bibelselskabets raison d'etre. Hvad er kerneopgaven, og hvordan skal vi løfte den i dag? Det har vi også brugt noget tid på at overveje i slutningen af 2015.



Bibelselskabet er en kommunikationsvirksomhed, det handler dybest set om at få budskabet ud - at få fortalt den gode historie. Men noget af det første, der slog mig, da jeg 1. august begyndte som generalsekretær, var, hvor kompleks en størrelse Bibelselskabet også er: Vi er jo ikke store, men vi er både forlag og bogcenter, en indsamlingsorganisation - og som om det ikke skulle være nok, så er Bibelselskabet også en medlemsorganisation. Til og med er Bibelselskabet en public servicevirksomhed, vi stiller kvit og frit Bibelen til rådighed på hjemmesiden.



Det er ikke altid helt let at holde sammen på alle disse forskellige agendaer, skulle jeg hilse at sige - det er ganske enkelt forskellige logikker, der driver forlaget, som skal drives på forretningsmæssige vilkår, og indsamlingen, hvor logikken handler om at hjælpe, hvor der er hjælp behov. Det, der får en forlagsredaktør til at gå glad på arbejde, er ikke nødvendigvis det samme, som får en frivillig til at glæde sig til en lørdag på Mystikmesse eller Babymesse.



Men heldigvis er der jo sammenfald og fælles interesser. Det, der binder det hele sammen, er naturligvis Bibelen.

Bibelen er i centrum - men omkring dette centrum er vi engageret på mange måder, som bibelcirklen her angiver. Der er klassiske Bibelselskabs-opgaver som oversættelse, udgivelse og uddeling - og der er formidling, som handler om at få de bibelske fortællinger i spil, at få dem til at virke, der er fortalervirksomhed, som handler om at fastholde legitimiteten af kristendom og Bibel i en bredere sammenhæng, og endelig sammenhængen mellem socialt arbejde og Bibelen. Cirklen her viser sammenhængen i arbejdet i Bibelselskabet - og det er klart noget, vi skal arbejde med fremover.

Vi har også sat en række strategiske pejlemærker op for arbejdet i 2016-17. Helt overordnet kommer vi i de kommende år til at have fokus på økonomisk konsolidering og på idé- og projektudvikling. Som det fremgår af regnskabet, som vi kommer til, så er det ikke nogen nem sag at få enderne til at mødes - vi er både, hvad angår forlag og indsamling i et presset marked, og det er en udfordring at få økonomien til at løbe rundt, så vi kan gøre endnu mere af det, vi er sat i verden for, nemlig at udbrede Bibelen, kendskabet til Bibelen og til de bibelske fortællinger.



Vi har altså i anden halvdel af 2015 i høj grad brugt tiden på at se fremad. At få øje på, i hvilken retning vi skal bevæge os på den anden side af vadestedet, for slet ikke at tale om, hvordan vi skal bevæge os. På nogle områder skal vi bevæge os hastigt fremad, på andre områder vil det gå lidt mere tøvende og mere afprøvende, sådan må det være.



Men Bibelselskabet er i bevægelse. En af de måder, vi bevæger os på, er netop med stærkt fokus på idé- og projektudvikling.



Et af de store projekter, vi har i gang, er det store oversættelsesprojekt, hvor Det Gamle Testamente skal oversættes til nudansk. Det er tanken, at det sammen med Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk inden for en overskuelig årrække skal blive til en hel bibel på nudansk - indtil videre er der udkommet fem skrifter - pilotprojektet med Begyndelsen og Tænkeren (Første  Mosebog og Prædikerens Bog) i 2014 - og her i 2016 Frihedskampen, Verdens undergang og Undertrykkernes by (Dommerbogen, Daniels Bog og Jonas' Bog).



Reaktionerne på oversættelserne har været forskellige, nogle har været begejstrede for det nudanske, andre har været mere skeptiske overfor projektet - også uden at have sat sig ind i, hvordan det er foldet ud i oversættelserne. Men jeg tror, vi skal være glade for reaktionerne - uanset om de er forbeholdne, om de er positive eller negative. De er jo faktisk udtryk for, at folk går op i, hvad der sker med Bibelens sprog. Det er et udtryk for, at Bibelen - trods sekularisering og almindeligt dannelsestab - stadig langt fra er en hvilken som helst bog - heller ikke for mennesker, der ikke plejer daglig omgang med den. Det er dejligt at mærke, at der er opbakning til projektet bredt i det kirkelige landskab - og stor forståelse for projektet også bredt i det kulturelle Danmark.



I 2015, som denne beretning gælder, udkom ingen smagsprøver på oversættelsen. Til gengæld er der blevet arbejdet bag kulisserne både med finansiering og med aftaler om oversættelse og sproglig bearbejdelse. Finansieringen er stadig ikke helt på plads, men vi arbejder på sagen - og hvis der er nogen, der kender nogen, der er på udkig efter et virkeligt godt projekt at støtte, en folkeudgave af Bibelen, så siger vi ikke nej! Men vi har fået reorganiseret projektet, der er - tør jeg godt sige - meget god fremdrift i oversættelsen, og efter planen udkommer to-tre skrifter i 2017 - som et led i reformationsfejringen. Det bliver blot et af Bibelselskabets bidrag til fejringen - men jo en markant måde at sætte fokus på Reformationen som en oversættelsesbevægelse.



Et andet stort projekt er groet ud af det internationale arbejde, som Bibelselskabet er en del af. Det handler om bibelsk sjælesorg, vi kan kalde det en slags eksistentiel nødhjælp, som kan hjælpe mennesker til at leve videre med de sår på sjælen, de har fået med sig ud af katastrofer, krig og terror. I De Forenede Bibelselskaber er der udviklet en model, som er afprøvet i praksis i bl.a. Mellemøsten. Der er også et uddannelsesprogram, så kirkeledere i konfliktområder uddannes i metoden, som nu eksisterer på mere end 173 sprog og i 68 lande globalt. Det handler om sjælesorg i grupper, hvor de bibelske tekster er med til at bringe trøst og lindring og mulighed for forandring for dybt traumatiserede mennesker.



Det er international chef Synne Garff, der har været primus motor i Bibelselskabets engagement i at få modellen omsat til dansk, så den også kan bruges i vores sammenhæng. I efteråret inviterede vi Leif Andersen fra Menighedsfakultetet i Århus og Helle Møller Jensen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med til Jordan, hvor de fik et førstehåndsindtryk af, hvad den bibelske sjælesorg kan. Tilbagemeldingerne var meget positive, og hver på deres sted har de to arbejdet videre med det.



Vi er nu nået så langt, at vi kan sige, at vi - udover at støtte den bibelske sjælesorg ude i verden - nu også på dansk grund har en task-force, som kan uddanne andre i bibelsk sjælesorg. En helt konkret måde, hvor de bibelske fortællinger kommer i brug til glæde, trøst og opmuntring for mennesker, der har mistet.



Det var lidt om vores strategiske overvejelser i 2015 - men alt imens vi har drøftet retning og fokus, organisation og it - så har det øvrige arbejde jo langt fra stået stille. Der er blevet arbejdet. Der er både blevet udgivet og solgt bøger og samlet penge ind til bibelarbejdet både i Danmark og ude i verden. Morten Predstrup, salgs- og marketingchef, var konstitueret generalsekretær i foråret 2015 og "passede butikken" - og gjorde det på en så fin og loyal måde, at det var let at træde til.



På forlagssiden har 2015 været et år med få, men vigtige udgivelser. I foråret 2015 udkom Studiebibelen. Det er bibel og leksikon i ét, den havde været længe undervejs, men til gengæld er det så meget desto større en glæde, at den også blev taget vel imod ved udgivelsen. Søren Kassebeer kaldte den i Berlingske for bogforårets "måske vigtigste udgivelse på dansk" - og biskop Steen Skovsgaard kaldte Studiebibelen for "et uomgængeligt værk, et must for den nysgerrige bibellæser". Studiebibelen er for de store og de kloge - men vi har også i 2015 udgivet en bog for de små og de nysgerrige. Det er selvfølgelig MyldreBibelen med Esben Hanefelt Kristensens tegninger, hvor de mindste kan gå på opdagelse i de forunderlige tegninger - og få lidt smag for Bibelen.



2015 har også været præget af, at vi har skiftet forlagschef. I december tiltrådte Lisbeth Elkjær Øland som forlagschef - Lisbeth har i en årrække været redaktør på forlaget. Og hun er godt i gang med realisere nogle af de planer, vi har arbejdet på i efteråret, hvor vi har haft fokus på idéudvikling og på at skærpe profilen på forlaget. Kernen er - og skal fortsat være - bibler og bibelfortællinger, og vi vil også fremover have et særligt fokus på formidling til børn. Men vi vil også i de kommende år arbejde på at få et markant spor af titler med mere eksistentielt og aktuelt afsæt - ambitionen også for disse udgivelser er at nå bredt ud. Det er, kan man sige, en måde at tage en anden vej til Bibelen og de eksistentielle temaer, som behandles her.



Bibelselskabets udgivelser er - og skal være - af høj kvalitet. Der arbejdes både med indhold og udstyr. Det er glædeligt, at andre også har øje for, at det er tilfældet. Foreningen for Boghaandværk har i 2015 hædret Bibelselskabets ambitiøse jubilæumsudgivelse, kollektionen med 21 forskellige udgaver af den autoriserede oversættelse, som en af årets smukkeste udgivelser.



I det forløbne år har Bibelselskabet også været til stede på en række messer og møder. På Bogforum i Bellacenteret i november havde vi en markant og velbesøgt stand, hvor MyldreBibelen var blikfang. Bibelselskabet har også deltaget i skolebogmessen, hvor sidste bind i det anmelderroste indskolingssystem "i Boksen" blev præsenteret. Vi har også - takket være frivillige fra stiftsudvalgene og ambassadørkorpset - kunnet være repræsenteret på både baby- og mystikmesse, på folkemødet på Bornholm, på baptisternes sommerlejr, på stiftsdage og forskellige lokale arrangementer rundt omkring i landet.



Flere stiftsudvalg har også været engageret i uddelingen af bibler til hospitaler, som fandt sted i december. Der blev uddelt bibler og bibelsk materiale og salmebøger til en værdi af en million kroner til hospitaler, hospicer og psykiatriske afdelinger.



Den første udadvendte aktivitet, som Bibelselskabet var involveret i i begyndelsen af 1800-tallet, det var netop en uddeling af bibler til hospitaler, så man kan sige, at det virkelig er en klassisk bibelselskabsaktivitet. Også andre udsatte grupper har fået bibler - det gælder flygtninge, fængslede, hjemløse, prostituerede og andre.



Man kan dele ud på mange måder. Det sker også på Bibelselskabets hjemmeside og på de sociale medier. Når vi kommunikerer og oplyser, giver vi Bibelen videre. Bibelselskabet opfylder en vigtig public-service funktion med sin virksomhed, når vi stiller Bibelen til rådighed på nettet.



Det er der flere og flere, der gør brug af. I 2015 var der 2,5 millioner sidevisninger på Bibelen Online - og cirka det samme antal på resten af hjemmesiden, hvor vi har artikler om centrale bibelske personer og temaer, brevkasse, interviews og meget andet. Knap 5 millioner visninger blev det altså til sidste år.



Vi udsender fire gange årligt magasinet Bibelen og Verden. Og hver uge sender vi et nyhedsbrev til mere end 10.000 mennesker med nyheder og gode historier fra Bibelens verden. Vi kan se, de bliver læst - og både hjemmeside og nyhedsbrev og sociale medier som Facebook er vigtige kommunikationskanaler for arbejdet med at udbrede kendskabet til Bibelen.



Det er bl.a. gennem dette oplysningsarbejde, at Bibelselskabet opfylder sit formål. Udfordringen i en dansk sammenhæng er ikke blevet mindre i takt med sekularisering og en virkelighed med flere religioner og kulturer, men det er en vigtig opgave for Bibelselskabet at være med til også at løfte denne oplysnings- og dannelsesopgave. Det gælder særligt i en tid, hvor åndsfriheden er under pres, og hvor der er en tendens til, at ikke bare én religion, men alle religioner sættes under mistanke i en bred samfundsmæssig sammenhæng.



Der er nok at tage fat på. Det gælder også i det internationale arbejde, hvor tingene i en del tilfælde er gået fra slemt til værre. Fokus for arbejdet har naturligt været Mellemøsten og Nordafrika, hvor kristne er under pres. Her har en del bibelselskaber virkeligt svære vilkår at udøve deres arbejde under - og hvor det herhjemme er en relativt fredelig syssel at oversætte Bibelen, dér er det andre steder decideret farligt. Når man møder mennesker, der arbejder under sådanne forhold, så bliver man ydmyg. I disse områder har støtten fra generøse givere været med til at sikre bl.a. husly, mad, beskyttelse, bibler og fortalervirksomhed. Også de mange flygtninge i bl.a. Syrien, Irak, Jordan og Libanon har haft vores opmærksomhed. Vi hjælper uanset tro i samarbejde med lokale partnere, men det er klart, at vi også gerne vil give bibler, hvis det er det, der efterspørges.



Et lyspunkt er SAT-7, satellitkanalen, der sender tv om kristendom og tro i Mellemøsten og Nordafrika. Der bliver transmitteret gudstjenester, diskuteret tro, menneskerettigheder og bygget bro til muslimer. I efteråret var Bibelselskabet medarrangør på en skandinavisk donorkonference, hvor vi havde besøg af en kvindelig egyptisk producer og SAT-7's mangeårige direktør, Terry Ascot. Det var opløftende at møde dem og fornemme, hvordan arbejdet her gør en forskel. SAT-7 har også en særlig børnekanal, SAT-7 Kids, som sender daglig undervisning i engelsk, arabisk og matematik for flygtningebørn, som er forhindret i at gå i skole, men har adgang til et tv eller YouTube. Det kommer også flygtningebørn her i landet til gode.



I 2015 var et markant fokus for det internationale arbejde Armenien, hvor 100-års dagen i 2015 for det armenske folkemord blev markeret med en stor uddeling af bibler i landet. Den armenske ambassade fik overrakt 100 Forglemmigej-blomster for at mindes de langt over en million uskyldige armenere, som blev myrdet.



Herudover støtter Bibelselskabet en række projekter også andre steder i verden. Det gælder bl.a.  oversættelsesprojekter over hele kloden, hiv-bekæmpelse i en række afrikanske lande, og uddeling af bibler i bl.a. Cambodja, Swaziland, Sydsudan og Ukraine. Også de stærkt voksende kirker i Kina er blevet støttet med bibler i 2015.



Og man kunne blive ved. Men det skal jeg ikke. Men jeg vil slutte med at sige tak. Tak til jer, der arbejder frivilligt i stiftsudvalg og som ambassadører, tak til repræsentantskabet og til gode samarbejdspartnere, som er helt afgørende for Bibelselskabets arbejde. Tak til bestyrelse og forretningsudvalg for opbakning i arbejdet - og tak til medlemmer og generøse givere, som gør arbejdet muligt. Og tak til medarbejderne for udholdenhed - og overbærenhed - i et ikke helt almindeligt år.



Jeg har - vil jeg sige - nærmest fået ordre på at sige tak. Der er flere medarbejdere, der har sagt til mig, at det skulle jeg huske. Det siger noget om, hvordan folk i sekretariatet tænker om alle jer, der bakker op om arbejdet. Når jeg får besked på det, så siger jeg selvfølgelig tak! Men jeg vil sige, at jeg gør det ikke kun, fordi jeg har fået besked på det - det er også en personlig tak for den opbakning, jeg har fornemmet lige fra dag ét.



Det er jeg meget taknemmelig for - også som menneske er man jo ganske sårbar, når man går fra den ene bred til den anden.



Nu er vi jo så endt ved vadestedet igen. Det er ikke noget dårligt sted at være - en tid. Nogen mener ligefrem, at alt er kun en overgang. Vi er stadig i bevægelse.



Jakob fik som nævnt jo både en hofteskade, et nyt navn og en velsignelse.



Det er ikke usandsynligt, at Bibelselskabet har fået en hofteskade eller to at bære videre på. Vi lever i foranderlige tider, strømmen er stærk, og hvem ved, hvem man møder i mørket.



Et nyt navn skal Bibelselskabet ikke have. Det er så godt, som det kan være. Men en velsignelse? Det kan vi altid bruge!



Tak for ordet.