
Læs om påsken, den sidste nadver, korsfæstelsen og opstandelsen, og hør om dem, der var tæt på Jesus, når Kim Fupz Aakeson fortæller nye historier fra æslets synsvinkel
”Jeg er et æsel, der har fået et føl, og det er en glæde for æsler, som det er for mennesker. Æsler har ikke meget fantasi, så jeg kalder mit føl for Føl, og vi følges med Jesus. En dag kommer de tolv disciple og lægger deres kapper på Føl, for nu skal Jesus ride ind i Jerusalem. ”Se mig,” hvisker Føl. ”Ti stille og gå,” hvisker jeg tilbage.”
Kim Fupz har gendigtet påskemiraklet, som æslet oplevede det. Det er derfor fra æslets egen mund, at vi hører den helt utrolige historie om, hvordan det alt sammen gik til, da Jesus opstod fra de døde.
Som bonus er der i midten et flot foldeud-opslag. Bogen er særdeles velegnet til højtlæsning både derhjemme, i skole og kirke.

Om Kim Fupz Aakeson
Kim Fupz Aakeson har en 40-årig karriere som succesfuld børnebogsforfatter bag sig og har blandt andet tidligere udgivet seks Fupz’ke lignelser på Bibelselskabets Forlag.

Om Signe Kjær
Signe Kjær er uddannet fra Designskolen i Kolding i 2015 og vandt i 2022 Kulturministeriets Illustratorpris. Signe tegner analogt, da hun mener, at tegningen står stærkest, når den ikke har været igennem en computer.
Æslet fortæller den største historie

Forfatter: | Kim Fupz Aakeson |
---|---|
Illustrator: | Signe Kjær |
Sidetal: | 32 sider |
Indbinding: | Hardback |
Forlag: | Bibelselskabets Forlag |
Varenummer: | 978-87-7232-347-3 |
---|---|
Mål: | 21 x 21 cm. |