Pressemeddelelse
12 kendte danskere reflekterer over kærligheden i ny bog
Findes der en opskrift på det gode parforhold? Og hvordan overlever kærligheden svigt og kedsomhed? Det giver 12 kendte og modige danskere deres bud på i bogen "Det er så yndigt – tanker om tro, kærlighed og ægteskab"
Den perfekte gave til brudeparret, kobberbrudeparret, sølvbrudeparret og alle andre, der tager livtag med kærlighed og parforhold.
Mød tolv kendte og modige danskere, der med udgangspunkt i et bibelvers deler ud af egne erfaringer og reflekterer over kærlighedens væsen og ægteskabets vilkår i både medgang og modgang.
Findes der en opskrift på, hvordan man får et godt parforhold? Hvordan er det overhovedet muligt at holde liv i kærligheden på den lange bane? Hvordan overlever man svigt og kedsomhed, og hvad er det, som ægteskabet kan, hvis man giver det plads?
De tolv bidragydere er ikke i tvivl: Kærlighed forandrer, forpligter og fæstner sig med tiden, og netop derfor kan Bibelens tekster som et solidt fundament understøtte kærligheden og levere såvel himmel som grund under fødderne. For yndigt er det, men ikke kun og ikke altid, og derfor hjælper det indimellem at løfte blikket og se det hele i et større perspektiv.
Mød Jacob Mark, Bertel Haarder, Line Gertsen, Farshad Kholghi, Mette Bock, Sørine Gotfredsen, Helene Reingaard Neumann, Paula Larrain, Poul Joachim Stender, Margrete Auken, Jonas H. Petersen og Thure Lindhardt i et ærligt og inspirerende interview med Malene Fenger-Grøndahl om det største og det vigtigste.
Det er så yndigt
Forfatter: | Malene Fenger-Grøndahl (red.) |
---|---|
Sidetal: | 248 sider |
Indbinding: | Indbundet |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7232-315-2 |
---|---|
Mål: | 14 x 20 cm. |