Foto: Unsplash.

26.04.2023

10 bibelcitater om at lytte

I Bibelen hører vi Guds ord, siger vi, eller vi lytter til Bibelens mange stemmer, som råber ’hør mig!’ eller fortæller, at Gud hører os. Her får du 10 bibelcitater om at lytte

1. Skabelsesordet

Gud sagde: ”Der skal være lys!” Og der blev lys.

Første Mosebog kapitel 1, vers 3

2. Snar til at høre, sen til at tale

Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede.

Jakobs Brev kapitel 1, vers 19

3. Enhver, som hører disse ord

Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.

Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 24-25

4. Han vendte sit øre mod mig

Halleluja.

Jeg elsker Herren,

for han har hørt min tryglen,

han vendte sit øre mod mig,

da jeg råbte.

Salmernes Bog kapitel 116, vers 1-2

5. Han hører os

Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os.

Johannes’ Første Brev kapitel 5, vers 14

6. Fangerne lyttede

Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede.

Apostlenes Gerninger kapitel 16, vers 25

7. I hørte i tro

Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer – gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi I hørte i tro?

Paulus’ Brev til Galaterne kapitel 3, vers 5

8. Vær (også) ordets gørere

Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.

Jakobs Brev kapitel 1, vers 22

9. Herre, hør mit råb

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.

Herre, hør mit råb,

lad dine ører lytte

til min tryglen!

Salmernes Bog kapitel 130, vers 1-2

10. Troen kommer af det, der høres

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.

Paulus’ Brev til Romerne kapitel 10, vers 17

Bibelen i lærred – livets træ

Lille luksusbibel med lærredsomslag og guldpræg
Bibelen i lærred – livets træ
399,95

Sidetal: 1440 sider
Indbinding: lærredsbind
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-250-6
Mål: 14 x 18,50 cm.
Andet: Med 2 læsebånd