Jens Blendstrup har begået en forunderlig og fornøjelig gendigtning af et stykke gammel testamente, som du med stor sandsynlighed ikke har liggende i dit bagkatalog. Og Mette Marcussen har leveret en bragende og betagende billedside.
I mørkekammeret står Gud med sin fikservæske. Vi inviteres med ind, når Gud fremkalder menneskene og menneskenes historier. Han dypper dem og hænger dem til tørre på en snor, mens evighedens ur tikker i baggrunden. Man aner at skraldespanden er fyldt med ukendte historier, der ikke duede. Men nogle af de mest grumme og gakkede fandt alligevel deres vej frem til menneskenes børn.
Hvad nu hvis Gud har fremkaldt verden helt forkert? Hvad nu hvis Gud sjuskede lidt, da han skulle vælge hvilke fortællinger, der skulle udfoldes og hvilke der skulle ende i skraldespanden?
