Upraktisk håndbog i lysegrønt håb
Hvor kan vi finde håb, når den eneste klode, vi har, ødelægges af menneskeskabte klimaforandringer? Bioetiker og teolog Mickey Gjerris deler sit håb og sine personlige klimaetiske tanker i denne bog. Klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, som kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle i verden og hvad ”det gode liv” er.
Det er hverken nemt eller praktisk. Men her giver forfatteren et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen udvikler et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og meningsfuldt liv. Et livssyn, som – midt i klimakrisen – rummer et lysegrønt håb for fremtiden.
I denne upraktiske håndbog får du overblik over klimakrisen, forståelse for dens etiske aspekter og inspiration til at leve et meningsfuldt liv midt i den.
Bogen fås også som e-bog – klik her.
Forfatter: | Mickey Gjerris |
---|---|
Sidetal: | 208 sider |
Indbinding: | Hæftet |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7523-862-0 |
---|---|
Mål: | 12,7 x 17,7 cm |
Udgave: | 2. oplag |
Mickey Gjerris (f. 1969) er teolog og ph.d. i bioetik, tidligere medlem af Det Etiske Råd og i dag lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele – i et etisk, filosofisk og teologisk perspektiv. Forfatteren har udgivet en lang række bøger og artikler og er en stærk stemme i den offentlige debat. Udgangspunktet for hans arbejde skal findes i den danske teolog K.E. Løgstrups forståelse af tilværelsen.
Anmeldelser
Lotte Kirkeby Hansen, Kristeligt Dagblad:
"Mickey Gjerris er en klar og pædagogisk formidler af et til tider vanskeligt stof ... Med "Upraktisk håndbog i lysegrønt håb" forsøger han at formulere et livssyn, der rummer håb, og han konstaterer, at vi lukker både øjne og ører for klimaforandringerne og lever vores liv, som om vores livsstil ingen konsekvenser havde." Fire stjerner
Martin Ishøy, Præsteforeningens Blad:
"Bogen er fremragende og anbefalelsesværdig. Især foregår den på et passende niveau for studiekredse og samtalesaloner. Fremstillingen er meget pædagogisk, og pointerne kommer jævnt og tydeligt. "
Pernille Stensgaard, Weekendavisen:
"Det gør ondt at læse hans bog, ondt langt ind i ens egen fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert, ens værdigrundlag ... Bogen kunne også have heddet "Oftest brugte undskyldninger, og hvorfor de ikke holder" ... Gjerris' ærinde er ikke at levere konkrete råd om muldtoiletter og togferier, han lover kun et livssyn. der rummer håb, selvom "det hele er ved at falde fra hinanden"."
Peter Holm Rasmussen, lektørudtalelse:
"Gjerris har et helt unikt udgangspunkt som både bioetiker og teolog og stiller nogle vigtige spørgsmål til vores forståelse af menneskets rolle i verden i dag. Som formidler og inspirator er Gjerris uovertruffen inden for sit felt, og med denne bog får du ikke bare status over klimakrisens foruroligende karakter, men også en indgang til dens etiske aspekter og et bud på, hvordan vi muligvis ikke bare kan leve meningsfuldt med truslen, men også agere på den."
Persille Ingerslev, POV International:
"..."Upraktisk håndbog" i lysegrønt håb vil utvivlsomt skabe grobund for interessant undervisning, spændende diskussioner og en brugbar udvidelse af den enkeltes begrebsforståelse."
Tom Friis, Lolland-Falsters Stifts hjemmeside:
"... en bog om etik i klimaforandringernes tid, skrevet for enhver, som er optaget af dette emne ... det menneske- og natursyn, vi her præsenteres for, er uomgængeligt - også for kirken og kristendommen."