Anno Domini er en andagtsbog til et år. Men den er mere end det. Den er også en træningsbog, som vil hjælpe os til at leve med kirkeåret. Anno Domini er latin og betyder ´Herrens år´. At være kristen er at tilhøre Gud. At leve det kristne liv er at give livet tilbage til Gud time for time, dag for dag, år for år. Dette sker, når vi tilegner os Guds ord og lader det fylde os mere og mere. Kirkeåret er nærmest designet til at fylde os med Guds ord i hele dets fylde. Derfor kan kirkeåret hjælpe os til at leve det kristne liv og være kristne.
Anno Domini rummer refleksioner til hver dag i kirkeåret skrevet over kirkeårets tekster til 1. tekstrække. Samtidig forklares og tolkes kirkeårets symbolik, og der gives vejledning i at gennemleve kirkeåret med tekstlæsning, refleksion, salmer og bøn.