Vidste du: Om Edens Have
Edens Have er et stærkt kristent billede på menneskets idylliske tilstand før syndefaldet. I løbet af historien har mange kartografer og eventyrere forsøgt at finde Haven, men i dag opfattes Paradiset oftest som et himmelsk rige
- Navnet ’Edens have’ stammer fra det hebræiske gan’Eden (גַּן עֵדֶן). Gan (גַּן) betyder have eller park og Eden (עֵדֶן) giver på hebræisk associationer til vellyst eller glæde. Eden er også et sumerisk ord, der betyder steppe eller ørken. Når betydningerne sammensættes opstår et billede af Edens have som en oase midt i en ørken.
- Ordet paradis stammer oprindelig fra persisk og betyder egentlig ”indhegning”. I Det Gamle Testamente bruges det hebræiske ord pardes i betydningen ”have” eller ”park”, når de omtaler Edens have.
- I Første Mosebog bliver Edens have beskrevet som et fysisk sted. ”Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst…” Haven bliver senere placeret mellem floderne Pishon, Gihon, Eufrat og Tigris (Første Mosebog 2,11-14). De første to floder er ukendte i dag, men de sidste to placerer Edens have i det sydlige Irak.
- I Ezekiels Bog 31, hvor Farao bliver sammenlignet med et fældet cedertræ, nævnes træerne fra Edens Have. Her siges det, at de stod ved Libanon-dalen, der ligger mellem Syrien og Israel.
- I Det Nye Testamente findes Paradis ikke længere på Jorden; derfor siger Jesus til røveren på korset: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” Men fra Johannes Åbenbaring 2,7 lyder: ”Den, der sejrer, vil jeg give at spise af Livets Træ, som står i Guds Paradis.” Johannes Åbenbaring sætter altså stadig lighedstegn mellem Paradis og Edens have.
- I Edens have står både Kundskabens Træ og Livets Træ, som begge bærer frugt. Det bliver aldrig fortalt, hvilken slags frugt de bærer. I kunsten bliver det dog næsten altid fremstillet som æbler.
- Edens have har en del lighedstegn med Hesperidernes have i den græske mytologi. Her voksede der gyldne æbler, der kunne gøre mænd udødelige. Også Ydun i den nordiske mytologi stod vagt over æbler, der sikrede guderne evig ungdom.
- Specielt i den sene middelalder var der mange eventyrere og kartografer, der forsøgte at placere Edens have på verdenskortet. I den tidlige middelalder blev Eden oftest placeret mod øst, fordi der i Bibelen står: "Derpå plantede Gud Herren en have i Eden ude mod øst" (Første Mosebog 2,8). I middelalderen blev Edens Have også ofte placeret som en illustration et sted på kortet - ikke for at vise, hvor den lå, men for at vise, at Eden teologisk set havde været på jorden, og at den ville vende tilbage.
- Fra 1500-tallet og frem så man ikke længere Edens Have på verdenskortene.
Æblet som symbol
Frugten fra kundskabens træ blev fra renæssancen fremstillet som et æble - højst sandsynligt inspireret af andre mytologier. En anden forklaring er, at ordet 'æble' indtil 1600-tallet blev brugt om alle fremmede frugter eller bær.
Strubehovedet bliver kaldt adamsæblet, fordi æblet skulle have siddet fast i halsen på Adam, da han spiste af det.
I Bibelen forekommer æblet flere gange som et positivt symbol, for eksempel i Højsangen. På grund af forbindelsen med for eksempel den kristne eller andre religiøse fortællinger er æblet et hyppigt brugt symbol på visdom eller frugtbarhed.
