Lydbogen giver en ligeså god læseoplevelse, som den trykte bog. Det siger to lektorer fra Aarhus Universitet, Birgitte Stougaard Pedersen og Iben Have, som dermed går imod tidligere kritik af lydbøger.

Lydbogen har fået skæld ud for at være en andenrangs læseoplevelse. Set fra et dannelsesperspektiv, var den før i tiden en mindre fin måde at læse på, primært henvendt til synshæmmede og ordblinde.

Den nye forskning maner kritikken til jorden, og det gør lydbøgernes svar på Netflix, streamingtjenesterne Storytel, Mofibo og E-reolen også: De oplever et stødt stigende medlemstal - især blandt dem, som i forvejen læser mange bøger.

Det levende ord og det døde bogstav

Det er os selv, som skaber meningen i dialog med, hvad vi hører, fortæller Marianne Gaarden, ph.d. og teologisk konsulent.

”De trykte ord er ikke i sig selv betydningsbærende. Det bliver de først, når mennesker, der hører dem, tillægger dem en betydning og skaber mening i dem.”

Marianne Gaarden uddyber med et par eksempler, som falder i god tråd med, hvad vi hører lige nu i tidens store debat om flygtninge:

”Ligger der allerede implicit i ordene, en betydning af, at vi for eksempel skal elske vores næste? Eller en betydning af, at vi skal udvise en bestemt adfærd i forhold til flygtninge? Vi er nødt til som fortolkende væsner at tolke ordene i forhold til vores forståelsesverden, før de giver mening for os” fortæller Marianne Gaarden.

En lydreol skal jo ikke støves af

At lydbogens popularitet er steget hænger sammen med, at digitale formater er blevet mindre. En lydbog fylder i dag så lidt, så der kan ligge et helt bibliotek på en smartphone.

”Det er et medie, der passer godt ind i det samfund, vi lever i lige nu” siger Iben Have til Politiken.

De to lektorer fra Aarhus Universitet siger, at lydbogens potentiale blandt andet findes i, at den kan ”spille sammen med det, man foretager sig, mens man lytter. På en helt anden måde, end når man sidder og læser i en bog”.

Hvis man lytter til en lydbog, når man kører bil, pendler, gør rent eller dyrker motion, "forøger lydbogen vores tid kvalitativt” fortæller Iben Have. ”Vores øjne og krop bliver frigivet til at lave alt muligt andet.”

Birgitte Stougaard Pedersen og Iben Have mener, at lydbogen, kombineret med anden fysisk aktivitet – som for eksempel madlavning eller en løbetur - vil være med til at forstærke læseoplevelsen.

Birgitte Stougaard Pedersen og Iben Have er lektorer ved Aarhus Universitet.

Marianne Gaarden er cand.theol. ph.d. og ansat som teologisk konsulent i Helsingør Stift.