Sæt fokus på religionsfrihed

Forhandlingerne om finansloven for næste år er i gang, og det ser ud til, at der nu skal sættes handling bag regeringsgrundlagets ord om at styrke indsatsen for kristne mindretal under pres. I hvert fald foreslår regeringen, at der oprettes et kontor i Udenrigsministeriet med særligt fokus på beskyttelse af religiøse minoriteter, og at bevillingen øges til Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling med 6,7 millioner kroner. De to ansvarlige ministre, udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), nævner specifikt indsatsen for kristne mindretal i begrundelsen for forslaget om at styrke indsatsen for religiøse minoriteter.

Kristne bliver stadig mere trængt, og i visse områder er der tale om regulær fordrivelse af kristne fra områder, hvor der har været kristne helt tilbage til oldkirken. Udvandringen af kristne fra Mellemøsten er af historiske dimensioner.

Med god grund. Mellemøsten og Nordafrika er uden sammenligning den region i verden, hvor det står værst til med religionsfriheden – både på grund af overgreb fra myndigheder og på grund af chikane og overgreb fra private grupper eller enkeltpersoner. Det fremgår af den seneste årsrapport om religionsfrihed fra det uafhængige Pew Research Center, og det er også den tilbagemelding, Bibelselskabet får fra samarbejdspartnere i regionen.

Kristne bliver stadig mere trængt, og i visse områder er der tale om regulær fordrivelse af kristne fra områder, hvor der har været kristne helt tilbage til oldkirken. Udvandringen af kristne fra Mellemøsten er af historiske dimensioner.

Kan et enkelt lille kontor i Udenrigsministeriet stille noget op mod det? Næppe det store, men det er absolut positivt, at problemet får opmærksomhed frem for fortielse og berøringsangst.

Kristne mindretal har det svært i Mellemøsten og Nordafrika, men også i andre lande er religiøse mindretal udsatte. I disse dage viser tv billeder fra grænsen mellem Myanmar og Bangladesh, hvor rohingya-muslimer flygter fra vold og overgreb i det buddhistisk dominerede Myanmar.

Spørgsmål om religionsfrihed er ofte tæt sammenvævet med sociale og etniske brydninger, og selv i lande hvor der er dokumenteret forbedringer for religiøse mindretal er der problemer. Særligt pressede er grupper, der både tilhører en etnisk minoritet – og til og med udgør et religiøst mindretal i denne etniske minoritet, som fx palæstinensiske kristne. Sådanne grupper er i en dobbelt knibe, fordi de som religiøse mindretal inden for en etnisk minoritet er udsatte for chikane fra deres eget folk eller etniske gruppe og af myndigheder, der vender det blinde øje til chikanen og ikke beskytter disse religiøse minoriteter.

Der er med andre ord nok at gøre for det fremtidige kontor i Udenrigsministeriet. Til og med kan man med den tidligere nævnte årsrapport fra Pew Research Center konstatere, at der også gennem de seneste år er sket en stigning i antallet af krænkelser af religions- og trosfriheden i Europa. Det hænger blandt andet sammen med stramninger af lovgivning i kølvandet på religiøst motiveret terror – og en voksende mistænkeliggørelse af religion i det sekulariserede Europa. Her nærmer vi os en indenrigspolitisk agenda, som næppe kommer til at høre under kontoret i Udenrigsministeriet, men ikke desto mindre er værd at have opmærksomhed på.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.