”Jeg har altid være glad for at formidle,” fortæller modtager af Bibelselskabets pris 2021, Søren Holst, der som ung først troede, han skulle være journalist, men siden blev teolog med et stort hjerte for Det Gamle Testamente. Han har oversat Første Mosebog, Jobs Bog og Jonas’ Bog til nudansk i Bibelen 2020, og interessen for at gøre det svære let uden at gå på kompromis med fagligheden løber som en rød tråd igennem hans arbejdsliv:

”Det, vi laver som teologiske forskere, må altid have som sit endemål, at det skal ud til mennesker. Hvis medicinerne finder en kur mod kræft, er formidlingen af, hvorfor det virker, ikke nødvendigvis en del af pakken. Men det giver ikke rigtig mening at uddanne folk i fransk litteratur, hvis ikke der er nogen, der læser fransk litteratur. Det samme gælder for Bibelen. Og før vi har givet flest muligt mulighed for at forstå, hvad den handler om, ja, så mener jeg ikke, vi har gjort vores opgave færdig.”

Søren Holst er en efterspurgt foredragsholder og har siden 2019 haft orlov fra sin stilling på Det Teologiske Fakultet for at være kursusleder og underviser på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Efteråret er booket op med foredrag, der blev udsat hen over vinteren og foråret pga. corona. Han mener, at den store interesse for foredrag og bøger om Bibelen vidner om en stigende interesse for kristendommen:

”Man bliver også så overanstrengt, hvis man hele tiden skal tro på sig selv! Det virker til, at vi over de seneste 10-20 år har vi bevæget os væk fra en overtro på, at naturvidenskaben er den øverste instans i alle sager. Vi er blevet et mere pluralistisk folkefærd, vi er i dag langt mere åben for andre forklaringer på, hvordan det hele hænger sammen. Med tidligere biskop Jan Lindhardts ord er danskernes uvidenhed om kristendommen blevet så omfattende, at de ikke engang har deres fordomme tilbage. Det, tror jeg, han havde ret i, og jeg tror, det giver nogle nye muligheder for bibelformidling i dag.”

For Søren Holst er der mindst tre gode grunde til at læse i Bibelen:

”Dels er den en af de mest fundamentale byggeklodser, når vi skal sige noget om, hvad kristendom er, dels er kristne ideer og motiver vævet ind i alt, hvad der foregår og har foregået i vores kultur. Dermed er Bibelen en del af det sprog, vi taler med hinanden. Og endelig er den slet og ret en spændende bog!”

Bibeloversætterens værksted

Vejen til, at flere får åbnet Bibelen, går gennem bibeloversætterens værksted:

”Der er altid den udfordring ved at oversætte, at det fremmede sprog kan være svært i sig selv, samtidig med at man skal forsøge at finde frem til, hvad de overhovedet mente, dem, der skrev teksten. Og når man så får den særlige opgave at lave en nudansk oversættelse til et bredt publikum, så har man også udfordringen med at formulere sig, så læsere i dag kan forstå det. Disse to trin er dog altid del af et oversættelsesarbejde – det sidste trin er bare mere krævende i en nudansk oversættelse, hvor vi skal undgå ord, der er svære og uforståelige for dem, der kun kender lidt til kirke og kristendom.”

Blandt de ord, der gav hovedbrud, nævner Søren Holst ordet ’udadlelig’, som i 1992-oversættelsen bruges om Noa i Første Mosebog kapitel 6 og om Abraham i kapitel 17 – og er en oversættelse af det hebraiske ’tamîm’, som både kan betyde ’fejlfri’ om dyr, som ikke har nogen skavanker, og som derfor godt må bringes som offer, og anvendes i en overført ’etisk’ betydning som en, der ikke er noget dårligt at sige om:

”Først og fremmest er ordet ’udadlelig’ helt håbløst som nudansk. Opgaven bestod derfor i at finde den oversættelse og formulering, der fungerer bedst muligt i den enkelte sætnings sammenhæng, og det betyder, at ’tamîm’ er oversat forskelligt i Første Mosebog. Det er den samlede betydning, det er vigtigt at få frem.”

Det personlige engagement

Med Søren Holsts egne ord var han aldrig i tvivl om, hvor Bibelen stod i barndomshjemmet i Kolding, og en stor del af ungdommen blev tilbragt i KFUM og K. Han vidste tidligt, at han enten ville være journalist eller teolog, og efter et års tid som journaliststuderende var det teologien, der løb med ham. At det så blev Det Gamle Testamente, der fangede an, skyldtes to personer:

”Min gamle højskolelærer, pastor emerita Agnethe Zimino, havde, allerede før jeg ankom til universitetet, åbnet Det Gamle Testamentes verden for mig. På Det Teologiske Fakultet i Aarhus var det Hans Jørgen Lundager Jensens undervisning, der gjorde forskellen. Han havde, og har, en utrolig evne til at gå på tværs af emner og fagfelter. Han kunne bede os om et oplæg om skabelse ud fra Regin Prenters og Knud Hansens dogmatikker, efter vi grundigt havde gennemgået den hebraiske syntaks i skabelsesberetningerne, eller han kunne efter en lang gennemgang af fx Salmernes Bog 29 spørge os: ’Ville I læse denne her op til gudstjenesten på søndag?´”

Nysgerrighed, så vel i dybden som i bredden, er blevet en del af Søren Holsts egen faglige DNA – og den smitter, når han giver sit besyv med i avisspalter, tidsskrifter og i debatter på de sociale medier. Han stiller gerne op og giver svar på tiltale, og han har ry for, blandt så vel med- som modspillere, at holde øjnene på bolden og være saglig i sin argumentation. Det seneste år har det blandt andet været debatter om hans oversættelse af Første Mosebog i Bibelen 2020 Det Gamle Testamentes plads i gudstjenesten – og i kristendommen som sådan – der har engageret ham:

”Mens de nytestamentlige tekster har en dagsorden, der, sådan lidt firkantet sagt, handler om frelsen, hvad den så nærmere bestemt må vise sig at være, så er Det Gamle Testamente udtryk for det, vi kan kalde en velsignelsesreligion, der handler om det liv, vi lever her og nu, og at dét liv er godt og en gave fra Gud. Det Gamle og Det Nye Testamente afbalancerer så at sige hinanden og udgør sammen kristendommen. De nytestamentlige tekster griber jo også hele tiden bagud og ville, for deres forfattere, have været utænkelige uden de skrifter, vi i dag kender som Det Gamle Testamente. Sådan bør det også være i dag – at det, der blev til kristendommen og er kristendom i dag, bør altid have Det Gamle Testamente med.”