Undervisningsforløb til overbygningen om spiseregler

Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egne spiseregler og forestillinger om mad. Læreren har lagt dug på et bord, tændt stearinlys og pyntet med lidt blomster. Dette for at understrege måltidets evne til at skabe hygge og samvær mellem mennesker. Ved undervisningens begyndelse fyldes bordet med et varieret udbud af fødevarer. Understreg at al maden på bordet er spiselig, og at der derfor i udgangspunktet ingen grund er til at føle ubehag eller væmmelse ved noget af det. 

Spørgsmål til eleverne

• Er der noget på bordet, I ikke må eller vil spise? Begrund jeres svar

Efter at have talt om egne erfaringer, er det tid for, at eleverne går i dybden med forskellige religioners spiseregler. 

Gruppearbejde

• Del klassen ind i passende grupper, som skal undersøge spiseregler i enten jødedommen eller islam. (Andre religioners spiseregler kan også sættes under lup.)
• Hvad består reglerne i religionen i? Hvorfor er de opstået? Hvordan efterleves de? Gælder reglerne også, hvis man er ved at dø af sult? 
• En gruppe skal undersøge kristendommens forhold til spiseregler: Hvilke hændelser og skriftsteder ligger bag det kristne syn? 
• Mad er i vores del af verden blevet et spørgsmål om etik og moral. Hvordan har I det med det? (Hvordan) hænger det sammen med kristendommens livssyn?
• Lav et debatoplæg til klassen med udgangspunkt i, hvad der er ”rigtig og forkert” at spise i forhold til bæredygtighed, sundhed etc.

Til research bruges bibel og koran-henvisninger, internettet og lærebøger. De færdige resultater fremlægges for resten af klassen, og der drages paralleller mellem de forskellige religioners spiseregler.

• Er der forbudte madvarer, der går igen? 
• Minder begrundelserne for at overholde reglerne om hinanden? 

Kristendommens syn på spiseregler

Gruppen, som har beskæftiget sig med kristendommens forhold til spiseregler, fremlægger deres arbejde.

Tag på klassen stilling til Jesus' udsagn: ”Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent.”  (Markusevangeliet 7,15)

• Hvad mener han med det?
• Kan I give eksempler fra jeres eget liv, på hvad han mener?
• Udsagnet var meget provokerende blandt et folk, som gik højt op i at overholde renhedsforskrifterne. Føler I jer provokerede af udsagnet – Hvorfor/ hvorfor ikke?
• Hvorfor tror I, det var vigtigt for Jesus at tage afstand fra spisereglerne?
• Diskuter hvordan spiseregler, direkte eller indirekte, sætter skel mellem såkaldte ”rettroende og vantro”. 
• Hvilke fordele og ulemper giver disse skel for religionen som helhed samt for den enkelte troende?

Religiøse kontra helsemæssige spiseregler

Drag paralleller til spiseregler i dagens Danmark: idealistiske som helbredsmæssige. Eleverne får tid til at finde ud af noget overordnet om fx vegetarer, veganere, detox, rawfood, stenalderkost. Brug internettet. Oplysningerne skal bruges til at debattere nedenstående spørgsmål på klassen.

Kan man sammenligne spiseregler, hvad enten de er helse-, idealistiske (fx klima) eller religiøst betingede? Begrund jeres svar.

• Hvornår er det rimeligt at tage hensyn til andres spiseregler? Hvorfor? Hvordan? 

Afslutning

Som afslutning på forløbet tages en debat på klassen. Udgangspunktet er samfundsdebatten om halalkød på sygehuse og svinekød i daginstitutioner. Eleverne skal argumentere for deres synspunkter og meget gerne inddrage eksempler fra klassens fremlæggelser.

Links til information vedr. religiøse spiseregler

Henvisning til spiseregler i Bibelen: Første Mosebog 9, 1- 4; Tredje Mosebog 11, Markusevnageliet 7,1-23; Apostlenes Gerninger 10, 23. 

Læs også: Dansk-israelsk forening beskriver jødiske spiseregler.