Marcels oversættergruppe angrebet af Boko Haram

Måtte tage flugten

Den 16. oktober 2019 kom Boko Haram til den landsby, hvor bibeloversætteren Marcel bor med sin familie. Med våben og vold smadrede de sig vej ind i husene, hvor de bankede landsbybeboerne og ransagede deres hjem og ejendele. Landsbyoverhovedet og en af de unge blev dræbt. Det er sket flere gange før i denne og andre byer i regionen, og mange landsbybeboere er flygtet for at gemme sig i bjergene, heriblandt Marcel.

”Lige før de kom, blev en kvinde informeret om angrebet, og hun nåede at advare nogle af landsbybeboerne,” siger han. ”Men vi kunne umuligt forsvare os selv. Ved flere lejligheder har vi klaget til myndighederne, men uden effekt. Nogle gange har vi fået to soldater til at beskytte os, men vi skal betale for deres transport og mad, og det er dyrt. I sidste ende havde vi ikke noget valg, men måtte flygte fra landsbyen.”

Konstant utryghed

Marcels hustru Rose var i huset, da Boko Haram kom, men det lykkedes hende at flygte ud af bagdøren og gemme sig i bjergene. ”De brød alle dørene op. Der var så mange af dem, og man kunne høre deres skud fra alle steder i landsbyen. Det var meget ubehageligt,” fortæller hun. ”De gik ind i huset og tog alle vores ejendele med sig.” Mens landsbymændene flygtede op i bjergene – ”fordi terroristerne er så voldelige mod dem,” forklarer Rose, gemte mange af kvinderne sig i buskadset tættere på landbyen, så de kunne tage sig af afgrøderne for at sikre familiernes madforsyninger. I to nætter måtte alle sove udenfor, fordi de ikke kunne vende hjem, før Boko Haram havde forladt stedet.

”Det var en meget vanskelig situation. Vi frygtede ikke bare Boko Haram, der var også fare for at blive bidt af slanger eller angrebet af vilde dyr, mens vi gemte os i buskadset. Og det regnede voldsomt på os og børnene,” forklarer Rose. ”Det var en hård tid, der blev forværret af den høje risiko for malaria.”

Fortsætter på trods

Præsten, der fører tilsyn med flere af kirkerne i området, bor også i landsbyen. Sammen med de andre landsbybeboere flygtede han op i bjergene og vendte tilbage, da angrebene var ovre. Han er fast besluttet på at blive til trods for farerne: ”Mange mennesker har forladt landsbyen, men hvis jeg, som deres hyrde, forlod stedet, hvem skulle så tage sig af fårene?” siger han roligt. ”Vi har telte i bjergene, hvor vi tilbringer natten. Vi beder altid sammen, inden vi går i seng, men vi kan ikke læse i Bibelen af frygt for, at vores undertrykkere ser lyset fra lygterne og jagter os op i bjergene. Af samme grund kan børnene ikke studere eller lave lektier.”

Angreb som disse sker alt for ofte for Marcel og andre bibeloversættere, der arbejder i regionen. Ved et tidligere angreb blev en af oversætterne kidnappet og var savnet i en uge. På trods af den konstante fare, de befinder sig i, og de tilbagevendende forstyrrelser i arbejdet, bliver oversætterne ved, så Bibelen bliver tilgængelig på deres modersmål.

”Det er i sandhed oversættelsesarbejde under stort pres, fordi angrebene kan ske når som helst,” siger Luc Gnowa, der er generalsekretær i Bibelselskabet i Cameroun. ”Men projekterne skrider fremad. Folk venter på at få Bibelen på deres eget sprog. Der er mange muslimer iblandt dem, som formentligt også vil læse i Bibelen, fordi de kender sproget.”

”Tak, om I vil bede for Guds velsignelse og beskyttelse af vores bibeloversættelsesteam, der arbejder under disse vanskelige forhold.”