Dannebrog fylder 800 år: Korssymbolet mellem krig og frelse

Med korset på slagmarken

Vores rød-hvide flag er verdens ældste nationalflag. I år er det 800 siden, at flaget ifølge et sagn faldt fra himlen, da den danske konge Valdemar Sejr var ved at tabe et slag i Estland. Flaget ændrede de danske korsridderes krigsheld – de vandt slaget.

Der er den kerne af sandhed i sagnet, at Dannebrog med sit hvide kors på rød bund er et korsfarerbanner og har sin oprindelse i korstog i Østersøområdet i begyndelsen af 1200-tallet. Samme banner blev ført af middelalderens tyske kejsere fra 1194, når de var på korstog eller i krig, og ikke mindst af Johanniterordenen (malteserkorset).

For korsridderne symboliserede korset i flaget det kors, som Jesus blev hængt op på, medens den røde farve symboliserede Jesus’ udgydte blod. På den måde knyttede de kæmpende sig til den bibelske fortælling om Jesus og hans korsfæstelse.

Allerede i år 312 i slaget ved Den Milviske Bro møder vi en fortælling om korset som symbol på kraft og sejr tildelt af Gud. Den romerske kejser Konstantin besejrer sin rival i et afgørende slag, efter at han i en åbenbaring så korsets tegn på himlen og hørte en røst sige ordene In hoc signo vinces (”I dette tegn skal du sejre”). Kristendommen bliver Romerrigets statsreligion, og korset ophøjes til at være symbol for kristendom og frelse.

En anden sejr end på slagmarken

Selv om der har eksisteret flere korstyper før kristendommen og i andre kulturer, er det ubetinget Jesus’ korsfæstelse, som vi læser om i evangelierne, der ligger til grund for, at korset bliver et kristent symbol. På Jesus’ tid var korsfæstelsen en almindelig brugt, men ualmindelig brutal henrettelsesmetode for slaver, jævne folk og politiske modstandere af Romerriget. Døden på korset var meget langt fra sejr på krigsmarken.

I stedet blev korset et symbol på en anden – og langt vigtigere – sejr. I kristendommen udtrykker korset det absolut centrale: At Guds Søn, Jesus, frivilligt tager menneskehedens skyld på sig. Jesus’ korsfæstelse kan tolkes som en absolut nulsituation i gudsforladthed. Frem for at symbolisere kraft, sejr og lykke på slagmarken er korset her lidelse og død – men også frelse og opstandelse; sejr over døden. Korset bliver, med sine vandrette og lodrette linjer, der skærer hinanden, symbol på mødet mellem det himmelske og det jordiske. Den lodrette bjælke symboliserer det himmelske, det guddommelige og det evige, mens den vandrette bjælke symboliserer det jordiske, det menneskelige og det endelige.

De første kristne brugte ikke korset

Korset var dog ikke et fysisk symbol blandt de første kristne, der levede som forfulgte de første par hundrede år. Man brugte korset i prædikener og den slags, men man afbildede det ikke. Man brugte typisk en fisk, hvis man skulle give et tegn til de andre kristne om, at her samledes man i hemmelighed.

Læs ”Vidste du – Om fisken”

Hos Paulus optræder korset som et billede på hele Kristus’ gerning. Korset, som er et billede på lidelse og død, bliver for den kristne et symbol på opstandelse og liv. Her vendes op og ned på værdierne. Døden bliver til sejr, Guds viser sin magt i magtesløsheden. Samtidig kommer korset til at betegne den byrde og smerte, som de kristne må tage på sig som Jesus’ disciple og efterfølgere.

Korset som kristent symbol vinder dog efterhånden frem. Fra og med 300-tallet har vi gamle keltiske solkors eller ringkors, der viser korset med en cirkel bagved. Denne cirkel symboliserer opstandelsen og evigheden. Lidt senere, i 692, vedtager man på et kirkemøde i Konstantinopel, at Jesus fremover skal vises som menneske på korset. Men det var først i 900-tallet, at et kors med afbildning af Kristus; det, vi kalder et krucifiks, blev rigtig populært, og det blev nu flittigt brugt på mønter, regentens rigsæble, vejkors m.m. Og altså også som et symbol brugt i krig.

Korset er hér, dér og allevegne

Korset forekommer både historisk og i dag i en lang række variationer. Ud over de flag, hvor korset indgår, har vi hjælpeorganisationen Røde Kors, der hedder Røde Halvmåne i muslimske lande. Malteserkorset er blevet brugt som firmamærke for De Danske Spritfabrikker og DFDS. Ridderordener og lignende bruger kors som æresmærker, for eksempel storkors, ridderkors og Jernkorset. Kors anvendes på gravsten og i dødsannoncer, i vore dage også generelt, uden nødvendig kristen tilknytning. I vores sprog har ”kors” har en række medbetydninger; man kan tale om “at bære sit kors”, dvs. sin byrde og skæbne, eller at gå i Jesu fodspor. Vi kan også ”krybe til korset”, når vi har gjort noget forkert og har brug for andres tilgivelse. Eller noget kan være et “kors for tanken”; paradokset, at Jesus lod sig korsfæste for at frelse.

At gøre eller slå korsets tegn anvendes i kirkelig sammenhæng af præsten som sejrs-, freds- og trostegn, og korsformen er almindelig i amuletter, for eksempel som halssmykker. Vi møder korset i en lang række salmer, hvoraf nogle også tematiserer korset i Dannebrog, som vi fejrer i år: “Nu vajer korset højt i folkets banner” skriver Chr. Richardt for eksempel i 1861 i en tid, hvor national identitet og kristendom kobles tæt. I salmen ”Vaj nu, Dannebrog, på voven” sang man, efter den gamle salmebog fra 1953, ”Vaj nu, korsets flag, på voven”. Men i salmebogen fra 2002 er man vendt tilbage til Grundtvigs oprindelige tekst fra 1832.