Bøn kan på én gang være noget, der kommer spontant til os, og noget, der kræver disciplin. Det mener præst og forfatter Niels Nymann Eriksen, der i august udgiver en bog om bøn på Bibelselskabets Forlag. Læs hans tanker om bøn, og få hans gode råd til, hvordan bønnen kan fylde mere i dit liv.
Vi svæver i et passagerfly over snedækkede marker 10 kilometer nordvest for Arlanda Lufthavn ved Stockholm, året er 1991. Isflager har sat flyets motorer ude af kraft, og pilot Stefan Rasmussen lægger an til nødlanding for flyet og de 129 ombordværende.
Med 200 kilometer i timen kapper han toppen af grantræer, inden flyet med et brag rammer en snedækket mark. I øjeblikket inden har ordene fra Fadervor lydt. Stefan Rasmussen bad ’du, som er i himlene’ midt i den totale afmagt, som han nu måtte handle i.
Kongevejen til bønnen
Historien får præst og forfatter Niels Nymann Eriksen ved en reception nogle år senere, hvor han møder piloten. Den gør et dybt indtryk på præsten, fordi han kunne høre, at Stefan Rasmussen stadig havde oplevelsen af den på en gang spontane og dybfølte bøn i kroppen. Det fik Niels Nymann Eriksen til at overveje bønnens væsen:
”Bønnen kan komme spontant til os, når livet slår én af sine store kolbøtter, eller når vi befinder os i umiddelbar fare. Jeg tror, at kongevejen til bønnen netop er oplevelsen af afmagt, heldigvis sjældent oplevet så dramatisk som hen over snedækkede marker i 1991. Men Stefan Rasmussens historie og vores egne oplevelser af afmagt i livet er påmindelser om, at vi i grunden lever af og i afmagten, at livet er sårbart og skrøbeligt, og at livet ikke er noget, vi selv har skabt eller kan kontrollere, men noget, som er blevet os givet. I bønnen kan vi da overgive alt det til Gud. Også, selv om det ikke fritager os for at handle og gøre, hvad vi kan.”
Bøn er at holde sig åben for det, der er
Om man beder med sine egne ord, beder Fadervor, som Jesus lærer os i Bibelen, eller låner ord til bøn fra for eksempel Salmernes Bog, er underordnet for Niels Nymann Eriksen. Dog har Bibelen et par ord om rammerne for bønnen, forklarer han:
”Det hedder, at vi skal gå ind i vores kammer og lukke døren, når vi beder til Gud. Det kan være noget af en opgave i dag, hvor vi hele tiden er på og bliver set eller selv ser på andre. Men Gud er i det skjulte, som det hedder videre, altså i alt det, vi ikke lader andre se. Dét kan vi dele med Gud, sige højt i bønnen, få frem i lyset, så vi kan have fællesskab med ham og på ny gå ud i verden blandt vores medmennesker.”
Der er lige så mange måder at bede på, som der er mennesker, mener Niels Nymann Eriksen:
”Selv begynder jeg gerne med en taksigelse, ’tak for, at jeg igen kan åbne mine øjne og sanse verden og se, at træerne uden for mit vindue er ved at springe ud’. Dernæst forsøger jeg at holde mig åben for, hvad der dukker frem af erindringer fra mit eget liv, fra dagen, der er gået, eller hvad der rører sig i verden.”
Vend dig mod Gud
På denne måde kan bønnen stemme os og vende os mod Gud, der altid-allerede har vendt sig mod os, forklarer Niels Nymann Eriksen:
”I Johannes’ Åbenbaring lyder det ’jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham.’ Og i Matthæusevangeliet hedder det: ’bank på, så skal der lukkes op for jer.’ Denne dobbelthed illustrerer, at når vi vender os mod Gud, ser vi, at han er vendt mod os.”
Niels Nymann Eriksen fortæller om skuespilleren Lars Mikkelsen, der efter sin rolle i dramaserien ”Herrens veje” lod sig døbe:
”Han fortalte i den forbindelse om, at han egentlig altid har haft en indre samtale med Gud, men at han tidligere havde svært ved at vedkende sig den, fordi han var opdraget til ikke at tage det med tro og Gud alvorligt. Men Lars Mikkelsen oplevede, hvordan samtalen med Gud fik ny plads og næring, da han anerkendte, at den var der. For ham var det ikke et regnestykke om at tro eller ikke at tro, men en beslutning om at tage bønnen alvorligt og tage skridtet ind i den samtale, der i grunden hele tiden havde været der, både i livets flystyrt og i hverdagens trummerum.”
Skab tid og rum for bøn
I august udgiver Bibelselskabet en bog om bøn af Niels Nymann Eriksen. Han har, både som præst og menneske, i mange år været optaget af bønnens væsen, men også af, hvordan bøn kan komme til at fylde mere i vores liv, når vi ikke lige står på kanten af livet:
”En ven og vejleder forklarede mig engang, at det er lidt ligesom at gå ud i skoven for at finde skovjordbær. De smager fantastisk, men man skal være heldig for at finde dem. Hvis man gerne vil have jordbær, skal man hellere dyrke et stykke jord, så nogle jordbærplanter og se, om ikke det med tiden vil give et afkast.”
Det kræver ikke en munks disciplin at passe og pleje sit bønsliv, mener Niels Nymann Eriksen. Alligevel er det vigtigt, at man skaber tid og rum for bønnen:
”Det kan være, man beslutter sig for en stille tid, nogle stille minutter på et bestemt tidspunkt hver dag, hvor man ikke skal producere eller præstere noget, men bare rette sin opmærksomhed mod Gud og lukke ham ind i det, der rør sig i en. Sige tak eller råbe om hjælp. Eller bare låne Fadervors ord til at formulere det, der har betydning og vægt, det, der ikke står i vores egen magt, i himlen og på jorden.”
