Påskeliljer
Begrundelsen for at påsken fejres, når den gør, skal blandt andet findes i Det Nye Testamentes fire evangelier, fortæller lektor Søren Holst. Foto: Pixabay

Brevkassen: Hvorfor flytter påsken sig fra år til år?

Hvorfor ligger påsken ikke fast? Sådan spørger Marianne, og lektor Søren Holst kommer med et svar.

Kære Spørg Bibelselskabet!

Hvorfor er det nu, at påske fejres første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn og af samme grund flytter rundt år for år? Hvorfor er den ikke datofast? Er den jødiske påske heller ikke datofast? Hvad er forhistorien?

Venlig hilsen

Marianne

***************************

Kære Marianne,

De fire evangelier i Det Nye Testamente er enige om, at det var på en søndag (”den første dag i ugen”, Matt 28,1, Mark 16,2.9; Luk 24,1; Joh 20,1.19), at nogle kvinder fandt Jesus’ grav tom, hvorefter det gik op for dem og de mandlige disciple, at Døden ikke havde kunnet holde på Jesus. (I dag opfatter vi mandag som ugens første dag, men det jødiske syn på ugen, som Bibelen benytter, var det almindelige i Europa ind til for mindre end 50 år siden. Det bygger selvfølgelig på, at ugen slutter med hviledagen, sabbatten, som er lørdag, og derfor må starte med den følgende dag, søndag, som i en jødisk kultur er en almindelig arbejdsdag).

Det er fordi søndag var dagen, hvor Jesus stod op af graven, at de kristne begyndte at holde ugens vigtigste gudstjeneste på den dag. Og den ugentlige søndagsgudstjeneste er temmelig sikkert en væsentlig ældre skik end alle andre kristne højtider som jul, påske og pinse – eller man kunne også sige det på en anden måde: De kristne har egentlig altid fejret påske en gang om ugen. Men hvis selve påskedagen også skal ligge på en søndag – og det er den næsten nødt til, når søndag nu er blevet symbolsk forbundet med Jesus’ opstandelse lige fra begyndelsen – så kan den jo ikke ligge på en fast dato, eftersom en given dato ikke falder på samme ugedag hvert år (i år bliver det juleaften på en onsdag, sidste år var det en tirsdag osv.).

Men i de første tre århundreder af kristendommen historie var der faktisk stor forvirring og uenighed om det, og en masse biskopper og andre kloge hoveder stillede præcis samme spørgsmål, som du gør. Det skyldes blandt andet, at den kristne påske ganske vist er symbolsk forbundet med søndag – men den er også symbolsk forbundet med den jødiske påske eller ”pesach”: Den jødiske påske fejrer, at Gud befriede israelitterne fra livet som slaver i Egypten – og den kristne påske fejrer, at Kristus befriede menneskene fra at være slaver af vores egen fejlbarlighed og dødsangst (sådan lidt firkantet sagt). Og den jødiske påske ligger nemlig på en fast dato – og dermed ikke på en fast ugedag. Den begynder altid på den fjortende i måneden Nisan, og det betyder i øvrigt, at det altid er fuldmåne, når den jødiske påske starter, for den jødiske kalenders måneder følger månefaserne, så enhver måned starter ved nymåne.

Der var faktisk et parti inden for kirken i det 2. århundrede, som gik ind for, at den kristne påske simpelthen skal rette sig efter den jødiske: Vi skal fejre påske på den dag, som er den 14. Nisan i den jødiske kalender (og som altså hverken svarer til en bestemt ugedag eller en bestemt dato i den kristne kalender, eftersom de to kalendere ikke følges ad)! De blev ligefrem kaldt ’quartodecimanerne’, dvs. ”dem der går ind for den 14.” En detaljeret beskrivelse af de forskellige partier og deres argumenter ville fylde en mindre bog. Man kan evt. starte med Wikipedia-artiklerne ”Easter” og ”Easter controversy”, hvis man vil have en smagsprøve. Enden på diskussionerne blev, at man på kirkemødet i Nikæa i år 325 vedtog det nuværende system, som jo interessant nok er lavet sådan, at den kristne påske altid ligger forholdsvis tæt på den jødiske, men at de aldrig nogensinde kan ligge nøjagtigt samtidig: For når den kristne påskedag er første søndag EFTER fuldmåne (efter forårsjævndøgn), mens den jødiske påskeaften fejres PÅ fuldmånedagen, så har man sikret sig, at de aldrig falder præcist sammen. Måske var der nogle biskopper på mødet i Nikæa, som var godt tilfredse med det, fordi de ikke brød sig om den tanke, at kristendommen står i gæld til jødedommen. Men det er en anden historie …

Med venlig hilsen

Søren Holst

Søren Holst er ph.d. og lektor ved Københavns Universitet. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Hvordan regner man ud, hvornår det er påske?

Påskedag falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Men ingen regel uden undtagelser.