Kære Brevkasse

Jeg har for nyligt stiftet bekendtskab med ærkeenglen Uriel. Jeg finder det interessant, at han på den ene side går for at være én af de fire centrale engle, sammen med Mikael, Gabriel og Rafael, og på den anden side aldrig bliver nævnt i andre sammenhænge end som en del af det dynamiske firkløver. 

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorfor kan ikke er mere alment kendt, men har fundet lidt modstridende forklaringer, fordi fortolkningen af hans rolle spænder ret vidt, henholdsvis fra englen, der straffer forræderiske sjæle til englen, der giver mennesker aha-oplevelser i forhold til Guds vilje.



Venlig hilsen

Susanne

-----------------------------------------------------------------------



Kære Susanne

En engel ved navn Uriel nævnes ikke i Bibelen, hverken i Det Gamle Testamente eller i Det Nye Testamente. Der er kun to engle, som nævnes ved navn i Bibelen, og det er Gabriel og Mikael. Men en engel Uriel omtales aldrig.

Selve navnet Uriel (hebr. אוּרִיאֵל ’ûrî’el) betyder "Gud er ildebrand".

Uriel i Det Gamle Testamente

Første Krønikebog

I Første Krønikebog kapitel 6 vers 9 og kapitel 15 vers 5 nævnes en levit af præsteslægten Kehats slægt ved navn Uriel. Uriel var leder for en gruppe præster, som fik til opgave at føre Pagtens Ark op til Jerusalem. Han var med, da kong David flyttede arken op til Jerusalem (Første Krønikebog kapitel 15 vers11).

Anden Krønikebog

I Anden Krønikebog kapitel 13 vers 2 fremgår det, at Judas konge Abijas morfar hed Uriel. Kong Abijas mor hed Mikaja, og hun var datter af en Uriel fra Gibea (det bør dog nævnes, at Første Kongebog kapitel 15 vers 2 har en anden forklaring på Abijas mødrene slægt).

Uriel i de antikke jødiske skrifter

Det er først i de antik-jødiske skrifter 1. Enoksbog, 4. Ezrabog og skriftet Adams og Evas liv, at vi hører om englen Uriel. Disse skrifter er skrevet mellem 150 f.Kr. og 100 e.Kr.

I 1. Enoksbog nævnes Uriel ved siden af tre andre ærkeengle. Her åbenbarer han for Enok, som levede i tiden før syndfloden, hvad der skete i perioden op til syndfloden, og han giver omfattende forklaring på de meget dunkle vers i 1. Mosebog kapitel 6 vers1-4 om "gudssønnerne", der får børn med "menneskedøtrene” desuden viser Uriel over for Enok, hvordan solens og månens lys og stjernerne fungerer, i den såkaldte "Himmellysenes Bog”.

I 4. Ezrabog foregives det, at englen Uriel åbenbarer for den skriftlærde Ezra, som levede omkring 450 f.Kr., hvordan Jerusalems skæbne skal blive, når Jerusalem bliver ødelagt af romerne, hvilket skete år 70.

Disse skrifter foregiver, at være åbenbaringer, som er givet til de gammeltestamentlige troshelte som Enok og Ezra. Men i virkeligheden er de jødiske spekulationer over, hvordan Gud kan siges at være med sit jødiske folk, når de er udsat for så store trængsler, som de var det under den syriske konge Antiokus Epifanes i det 2. årh. f.Kr. (1. Enoksbog), og som de igen var det i forbindelse med romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70 og den efterfølgende fordrivelse af dem fra Jerusalem (4. Ezrabog).

 Skriftet Adams og Evas liv dateres endnu senere. Her siges Uriel at have begravet Adam.

Hvad er sandhedsværdien i disse skrifter?

Det er et stort spørgsmål, om vi kan tillægge disse skrifter nogen særlig sandhedsværdi, som nok foregiver at meddele engles åbenbaringer til gammeltestamentlige personer, men som er langt senere og tydeligvis afspejler de kaotiske forhold omkring og lige efter vor tidsregnings begyndelse. De siger meget om, hvordan nogle jøder tænkte og forsøgte at skabe håb i en kaotisk verden kort før Jesus' tid og i tidsrummet efter Jerusalems fald. Men de siger ikke noget troværdigt om Guds engleverden.

Paulus har sikkert kendt til disse jødiske englespekulationer, for i Kolossenserbrevet kapitel 2 vers 18 advarer han imod at tillægge dem nogen vægt eller fæste lid til dem.

Venlig hilsen

Carsten Vang

Carsten Vang er teolog og lektor i Det Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet. Læs hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.