17.09.2015 Mia Geisler
Hvad siger Bibelen om at være flygtning?
Lige nu oplever Europa den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig, og vi bliver dagligt konfronteret med flygtninges skæbner. Bibelen indeholder mange fortællinger, der kan hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige at være flygtning og fremmed i verden.
Her giver Louise Højlund, præst i Silkeborg, sit bud på syv bibelfortællinger, som giver indsigt i, hvad Bibelen siger om at være flygtning og fremmed i verden.
1. Flygtningen Kain
Uddrag: Herren sagde: ”Fredløs og flygtning skal du være på jorden."
”Der er noget eksistentielt over Kain som flygtning. Han passer ikke ind i verden. Han er udstødt. Og dog får han et tilhørsmærke. Hvad er dette mærke? En tilknytning på trods! Historien om Kain får mig til at tænke på, hvad jeg ville være knyttet til, hvis alt blev taget fra mig? Hvordan ville folk kunne se, at jeg er nogens? Eller omvendt: Hvordan kan vi se alt det, en fremmed er knyttet til, og som beskytter ham, når han kommer uden slægt og hus?
Historien minder os om, at der altid pludselig kan ske en skelsættende begivenhed, der gør os udsatte og ensomme. Alt kan rives væk fra os, og vi kan blive udelukket fra det, vi kender. Vi kan blive tvunget til at eksistere uden tilhørsforhold. Det kræver al vores mod og styrke. Ensomheden i verden er til, og vi skal altid bære på vores skyld.”
2. Vi er fremmede for hinanden
Uddrag: Hele jorden havde samme sprog … Så sagde Herren: ”Se, de er ét folk med samme sprog … intet af det, de planlægger, (vil) være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.
”Fortællingen om Babelstårnet er en grundfortælling, om ikke at kunne forstå hinanden” siger Louise Højlund. ”Hvilke tårne og hvilke mure er det, vi har bygget op mellem os, der gør det vanskeligt at forstå hinanden? Vi har så vanskeligt ved at forstå hinanden, når vi ikke taler samme sprog. Det gælder også andre sprog - hvordan vi taler med vores krop, fortællinger, historie, vaner og mad. Vi er fremmede for hinanden. Det er et vilkår.”
3. Der er andre end dig
Femte Mosebog kapitel 24,19-22
Uddrag: Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det … Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.
”Jøderne har selv været fremmede i Egypten. Det er en del af deres historie og identitet, og har stor betydning for deres liv” fortæller Louise Højlund. ”Også for deres forhold til fremmede. Og dermed for hele Bibelens: De udsatte skal man passe på. Det har de lært af selv at være udsatte.”
4. Fremmed pige i et fremmed land
Uddrag: Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?” Boaz svarede hende: ”Jeg har hørt … at du forlod din far og din mor og dit fædreland og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen. Måtte du få den fulde løn af Herren … nu da du har søgt ly under hans vinger!
”Nogle finder hjem ved at drage ud. Det er der faktisk noget meget smukt ved. Det sker for Ruth. Det er en fortælling med en stærk realisme i sig: Hun undrer sig over, at han kendes ved hende, selvom hun er fremmed. Dermed siger hun også, at det mest almindelige er, at ingen kendes ved de fremmede. Når Boaz siger, at hans mænd ikke må forulempe hende, så siger han samtidig, at det ville være det oplagte. Og så gør han noget andet end det oplagte. Han beskytter hende og giver hende mad. Og så er der en kærlighedsfortælling, der gør, at det hele er så menneskeligt. Den fremmedes liv fletter sig sammen med vores, når der er åbenhed og vilje.”
5. Hør vores bøn om hjælp
Uddrag: Vi er faderløse, har ingen far. Vore mødre sidder som enker … Vi bliver tæt forfulgt, vi er udmattede, får ingen hvile … Vi rakte hånden frem mod Egypten og mod Assyrien for at mættes med brød.
”Situationen ses inde fra den fremmedes tårer. Børn rækker ud efter brød, men ingen hjælper dem. De er udmagrede og frygter for deres liv. Skriftet er ikke ret kendt, og det er ikke den generelle bibelske fremstilling af, hvordan man bør behandle fremmede, man møder her. Men her kan man mærke, hvordan det virkeligt er, at være fremmed og flygtning. Alt er taget fra dig. Alt fra anseelse til dagligt brød.”
6. Den barmhjertige samaritaner
Lukasevangeliet kapitel 10,25-37
Uddrag: En mand … faldt i hænderne på røvere. De tog tøjet af ham og slog ham … og lod ham ligge halvdød … Men en samaritaner … bragte ham til et herberg og sørgede for ham … Gå du hen og gør ligeså!
”Den barmhjertige samaritaner er den uventede, der hjælper os. Den, for hvem følelsen af at være forbundet - skabt i samme billede - er stærkere end vores babelske tårne af forvirring og mure af frygt.”
7. Jeg var fremmed, og I tog imod mig
Matthæusevangeliet kapitel 25,31-46
Uddrag: For jeg var sulten og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig … Jeg var i fængsel, og I besøgte mig … Alt, hvad I har gjort imod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.
”Den peger direkte på vores evige forpligtelse. Og på, at godhed er konkret. Det er ikke en tanke, men en handling. Og den er der liv i. Vi gør jo ikke altid det, vi skal. Men når vi ikke gør det, så forbryder vi os. Vi svigter næsten og egentlig også os selv, for vi er så tæt forbundet med det menneske, der står foran os. Nærheden i teksten er meget stærk: Ham, jeg mødte nede i Netto i går, tog jeg mig af ham? Tog jeg ud til hende, som jeg ved har brug for det? Stoppede jeg op?”
Om Louise Højlund
Louise Højlund er præst, ansat i KK44, folkekirkens skoletjeneste i Silkeborg.
Hun beskæftiger sig med poesi, formidling og fortælling med livet for øje
