Høsttanker: Husk at tage livet for givet ...

I den varme efterårssol for omkring 300 år siden kravlede en ung mand ind i skyggen af et æbletræ. Der lagde han sig til at sove. Bedst som han tumlede ubekymret rundt i drømmeland, blev han brat kaldt tilbage til virkeligheden, da træet tabte en af sine modne frugter ned i hovedet på ham. Det lille æble satte gang i en del tanker hos den unge mand, som begyndte at undre sig over, hvorfor det ikke fløj op ad?



Den unge mand hed, som bekendt, Isaac Newton, og hans tanker førte ham til, at jorden simpelthen tiltrækker æblet. Dermed satte Newton videre gang i en bevægelse, som skulle trække hele himlen og al dens herlighed ned på jorden. Virkeligheden blev mere og mere begrænset til det, som kan måles og vejes og beskrives ved mekanikkens love, og i det net kan man ikke indfange ånden, hvis væsen er frihed.

Djævlen i træet

Hvis nu ikke det var fordi, vi for længst har afskaffet djævelen, kunne man måske godt få den tanke, at det ikke bare var naturens gang, men at der var en djævelsk vilje i æbletræet den eftermiddag, æblet faldt ned på Newton. Præcis som der var en djævel i træet den dag, Eva og Adam faldt.



Æblet er blevet en rekvisit, der indvarsler skæbnesvangre omvæltninger. Selvom ikke alle mener, at det var lige skæbnesvangert, hvad der skete dengang i Edens have. For netop dét æble, som Eva har snuppet en grådig bid af, er blevet brandsymbolet på en af tidens allerstørste kommercielle succeser: Apple. Med det symbol forkynder de, at mennesket tog hul på en lang fremskridtshistorie, da Adam og Eva smagte på Kundskabens Træ.

Løft blikket, og se!

I en af kirkerne i vores sogn, blev vi her i løbet af sommeren mødt af en masse unge mennesker og børn, som kom løbende med deres æblesymboler lige imod os. Det viste sig snart, at de ikke kom pga. vores velassorterede program af kirkelige aktiviteter, nej, vores kirke var blevet et PokéStop. De var på jagt efter fantasimonstre. Der er selvfølgelig dem, der vil mene, at det netop er dét, vi altid jager i kirken, men lad nu det ligge. For der har været noget fornøjeligt ved at se den begejstring, hvormed de unge er sprunget ud af den tunge luft i teenageværelset og har forvandlet deres fysiske omverden til et eventyr.



Og nu hvor vi er kommet til den tid på kirkeåret, hvor vi ligesom Pokémon GO-jægerne bliver skubbet ud af vores vante rammer, kirkerne. Vi skal til Irma og købe æbler, græskar og andet pynt til høstgudstjenesterne. Så lad os da i år blive inspireret af de unge til at betragte med flid al den natur, vi nu måtte komme forbi. Men lad os tage det et skridt videre, for vi behøver ikke at kigge igennem de små skærme for at gøre verden eventyrlig.



Lad iPhonen blive i lommen, og lad os bede Ånden pille skællene af vores øjne, så vi ikke bare ser æbler, der falder som tyngdekraften foreskriver. Nej, dybere! Hvor kom de fra? Ikke bare træet. Se dybere! Kig højere! Til vi svimlende rammer det guddommelige ophav, som mætter os dagligt med sin fylde. Da bliver verden sig selv igen: Fortryllet og guddommelig. For da lærer vi, at vi skal tage det hele for givet. Givet af Gud.



Rikke Juul er sognepræst ved Rosenvængets Sogn på Østerbro.