Biskop: Bibelen afslører og ledsager os

Da den mægtige Kong David forelskede sig i skønheden Batseba, sendte han hendes mand Urias direkte i døden og tog hende som kone.

Hvad der videre skete, inspirerer Henrik-Wigh Poulsen. Siden lod Gud nemlig profeten Natan opsøge Kong David, og profeten fortalte kongen en lignelse:

»Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt.

Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter.

En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.«

Nu fór David i flint og råbte, at en mand, der handlede så hjerteløst, skulle dø. Den vise Natan, som kendte til kongens ugerning mod Urias, sagde nu: Du er den mand.

Filosoffen Søren Kierkegaard bruger tekststedet fra Anden Samuelsbog kapitel 12 til at sige, at Bibelen hiver os ud af vores selvbedrag og præsenterer os som de mennesker, vi er. Og det er en udlægning, der tiltaler  Henrik Wigh-Poulsen.

"Mange af Det Gamle Testamentes historier præsenterer ikke illusioner om, hvad mennesket er, men skildrer det som både rummende muligheder for godhed og ondskab. Det er en illusionsløshed og en realisme, som jeg finder meget berigende," siger han og peger på Kierkegaard som en af to teologiske autoriteter, der har en særlig betydning for ham.

Bibelen som ledsager

Henrik Wigh-Poulsen, født 1959, vies den 6. september til sit nye embede som biskop over Aarhus Stift. Han er blandt andet tidligere domprovst, højskolelærer og leder for Grundtvig-Akademiet.

Og netop Grundtvig er den anden autoritet, hvis teologi den kommende biskop føler sig hjemme i:

"Grundtvig kalder Bibelen en oplysningsbog for den kristne menighed - en ledsager på vejen gennem livet. Så med Kierkegaard på den ene side og Grundtvig på den anden oplever jeg Bibelen som en bog, der både afslører os i vores menneskelighed, men som samtidig er en livsledsager for os."

Guds store historie og min lille

Da Henrik Wigh-Poulsens sønner var små, kunne de godt lide at spørge: "Hvordan var det nu med mig?" Så ville han fortælle dem anekdoter fra deres liv, og drengene kunne få en fornemmelse af et livsforløb - en sti, de gik på.

"Sådan er det hele livet. Når vi bliver vi gamle, dyrker vi slægtshistorie, og når vi mister nogen, har vi brug for at fortælle deres historie for at føle, at de stadig er tæt på."

Vores liv er fyldt med historier og historiefortællinger, og Bibelen er en af dem.

"Bibelen er Guds store historie, som vi fortælles ind i, når vi bliver døbt, går i kirke og lytter til de bibelske tekster. Det er den store historie, som vi kan spejle vores egen lille historie i, og som lader os vide, at det begynder og ender godt."

Glæd jer altid i Herren!

Som ung oplevede Henrik Wigh-Poulsen Paulus' formaninger som alt for moraliserende. Men med årene har den kommende biskop erfaret, at Paulus ikke formaner om selvfølgeligheder - derfor holder Henrik Wigh-Poulsen særligt af et tekststed fra Filipperbrevets kapitel 4:

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!

"Man kan ikke tvinge folk til at glæde sig, men nogle gange skal vi formanes for at blive kaldt ud af den tilstand, vi er i. Paulus siger: Løft jer op over jeres kontroverser og magtspil, og se jer omkring - Herren er nær. Det har jeg brug for at høre engang imellem på en gråmeleret novemberdag."

Skabelsensmorgen på en gråmeleret novemberdag

Når livet kører på skinner, kan vi som mennesker tit blive selvberoende. Men når vi kommer i ubalance eller mister fodfæstet, lytter vi mere til Bibelens ord, mener Henrik Wigh-Poulsen:

"Så sætter man sig ned i kirken eller ved morgenandagten i radioen og lytter. Og når man lytter, er det som om, man bliver fundet af teksten, og den løfter en op over mørket, så man kan se lyset og horisonten," siger han og afslutter:

"Det mørke, der nogle gange kan være omkring os, modsiges af skabelsens morgen og forløsningen engang."