Generalsekretærens årsberetning for 2018

Hvad er det, folk går efter, når de læser i Bibelen?

Det kan man gøre sig mange forestillinger om. Der er helt sikkert mange grunde til at læse i Bibelen: Det kan være for at søge livsmod og opmuntring i svære tider, møde Guds ord, søge råd og vejledning, for at prøve at blive klogere på sig selv og verden og blive klogere på Bibelen som den bog, der har præget vores kultur, for at få åbnet en anden verden end dagligdagens trummerum, for at få en bibelsk tænkepause, måske.

Når man arbejder på at udbrede kendskabet til Bibelen, så er det et vigtigt spørgsmål: Hvad går folk efter, når de læser i Bibelen?  – og der er ikke et, men mange svar.  Også svar, der stritter i hver sin retning.

På en måde ved vi nøjagtig, hvad folk går efter i Bibelen. I hvert fald ved vi helt præcis og konkret, hvad folk søger i Bibelen Online. For efteråret 2018 lød top 10 -listen over mest søgte begreber sådan her: Kærlighed, Lys, Ægteskab, Glæde, Fred, Tilgivelse, Håb, Nåde, Synd, Lykke. Den opmærksomme lytter vil måske studse over et eller to af ordene.

Listen er interessant. For det første fordi det jo er en fantastisk række af plusord, længselsord; bare man læser op af den, er det jo som om man bliver badet i lys. Men hvor er had, ufred og skilsmisse? Hvor er mørke, sorg og død? Uforsonlighed og svigt? Hvor er håbløshed og ulykke?

Det er tydeligt fraværende på listen – hvad folk søger efter, siger jo heller ikke noget om, hvad der står i Bibelen. Her finder vi hele paletten: Der er ikke noget menneskeligt svigt, ingen bundløs sorg og ingen endegyldig fiasko, der ikke har deres lige eller overgås i Bibelen. Til gengæld er der gentagne beskrivelser af den Gud, der er så meget anderledes end mennesker. ”Jeg er Gud, ikke menneske”, siger Gud i Hoseas’ Bog (11,9), som en begrundelse for, hvorfor han ikke lader vreden løbe af med sig og udsletter landet.

Hvad folk søger på, siger ikke noget om, hvad der står i Bibelen. Og det siger heller ikke noget om, hvad folk finder – om de faktisk finder den Gud, der er sen til vrede og rig på troskab.

Søgningerne siger en hel del om os, der søger. Hvad er det, vi gerne vil finde?

For det andet er top-10-listen med alle plusordene interessant, fordi den viser, at der er knyttet en hel del positive forventninger til, hvad man kan finde i Bibelen.

Det britiske bibelselskab offentliggjorde for nylig en undersøgelse af, hvordan mennesker mellem 18 og 35 forholder sig til bibel og kristendom, det er de såkaldte Millennials, altså mennesker der er født op til årtusindskiftet. Der deltog en bred vifte af mennesker i den store undersøgelse, nogle kaldte sig kristne, andre var såkaldte nones (altså de havde ingen religion), og andre igen tilhørte andre religioner.

Folkene bag undersøgelsen havde på forhånd en forventning om, at der ville være stor skepsis eller måske endda direkte fjendtlighed over for bibel og kristendom blandt dem, der ikke havde nogen kirkelig tilknytning. Det viste sig, at det ikke var tilfældet – kun 16% af de adspurgte var decideret negative - 38 % havde positive holdninger til Bibelen (det overgik vel at mærke langt holdningen til andre religiøse tekster) – og der var hele 40 %, som var neutrale, hverken positive eller negative, men – ja, indifferente, ligeglade.

Det er jo ikke i sig selv en god nyhed, men dog værd at notere sig – og at handle ud fra: Barrieren for at læse i Bibelen er ikke fjendtlighed, men ligegyldighed. Og de unge, der faktisk læste i Bibelen, de gjorde det, fordi de søgte inspiration, trøst og vejledning. Kærlighed, lys og glæde – ville sikkert også hitte her.

2018 har været et godt år for Bibelselskabet.

Midt på året lancerede vi en ny hjemmeside; det har været en stor udviklingsopgave og derfor også en stor begivenhed, da vi midt i sommerens hede trak stikket til den gamle hjemmeside, holdt vejret - og gik i luften med den nye hjemmeside.

Bortset fra nogle helt forudsigelige problemer de første uger, så gik det rigtig godt. Og den store nyhed er jo ikke, at Bibelselskabet har fået ny hjemmeside – den store nyhed er, at Bibelen har fået et nyt ansigt for alle de mange mennesker, der hver dag og hver uge er forbi hjemmesiden. 2018 var der mere end 1.6 millioner besøgende – de søger og de finder i Bibelen Online. En såkaldt gennemsnitssession på Bibelen Online varer 4,49 minutter. Det lyder måske ikke af meget, men til sammenligning ligger den gennemsnitlige sessionsvarighed hos de ti bedst placerede websites hos Google på 3,10 minutter.  Bibelen ligger rigtig godt her, og ambitionen er – ud over at stille Bibelen Online til rådighed – også at levere solid, lødig og relevant information om Bibelen, både til dem, der kender den i forvejen – og til dem, der ikke vidste, at her var noget at finde. 

Vi holdt som nævnt vejret, da vi gik i luften. Med så mange brugere måtte det ikke gå galt, og det gjorde det heller ikke. Tilbagemeldingerne har været langt, langt overvejende positive – også meget positive endda. Søgemaskinen var et særligt opmærksomhedsområde, men heldigvis har langt de fleste brugere oplevet, at der er sket en stor forbedring af søgefaciliteterne; man kan bedre filtrere sine søgninger, få resultater vist både i kanonisk og relevans-rækkefølge – og så er søgemaskinen lige så klog som Google til at gætte, når man staver Nazaret og andre bibelske steder forkert. Søgemaskinen trækker på en særlig bibelordbog, specielt udviklet til Bibelen Online.

Brugerne har oplevet en klar forbedring; hjemmesiden giver nu bedre muligheder for at søge og læse, for at købe og for at give til Bibelselskabets projekter både i Danmark og ude i verden. Der er stadig plads til udvikling og forbedring – og det arbejder vi på. At vi fik ny hjemmeside betød også, at vi på nogle områder havde det lidt lettere i forhold til GDPR, som vi jo – som alle andre - har brugt tid og energi på i 2018, så vi sikrer, at Bibelselskabet også lever op til kravene i persondataforordningen. Med den nye loginfunktion har bogkøbere og givere mulighed for selv at se, hvilke oplysninger vi gemmer.

Mens vi er i det digitale, så er det værd også at nævne tidsskriftet Bibliana, en slags bibelforskningens svar på Skalk. Bibliana redigeres af en gruppe af yngre bibelforskere og præster og er i 2018 blevet et online tidsskrift. Til og med er det blevet gratis. Vi håber, at vi med digitaliseringen kan sikre tidsskriftet større udbredelse – nu det kan deles på sociale medier.

Bibelselskabet arbejder på at udbrede kendskabet til Bibelen, og hjemmesiden og nyhedsbreve, Bibliana og bogudgivelser som Bibelselskabets nye håndbiblioteksserie er vigtige her. Det er for voksne, men i høj grad også for børn – en god del af brugerne af Bibelen Online er skoleelever, og her leverer Bibelselskabet i særklasse public service for private money.

Men vi vil også mere med børnene. Bibelselskabet har en solid tradition for at udvikle og udgive bøger med bibelske historier til børn. Det er en fane, vi gerne vil holde højt og også gerne gå nye veje. I efteråret udkom tre billedbøger, hvor forfatteren Kim Fupz Aakeson genfortæller nytestamentlige lignelser – her handler lignelsen om kongesønnens bryllup om den, der indbyder til fest på Facebook; folk liker borddækningen, men de kommer ikke til festen, selv om de er indbudt.  

Det er dejligt, når også andre får øje på, at Bibelselskabet gør det godt – Selskabet for Boghåndværk har fx taget Bjarne Reuter og Kamilla Wichmanns genfortælling af Noa med i årets bedste boghåndværk. Og Peter Madsens fine tegneserie om pinsen, Vingeslag, fik seks stjerner i Kristeligt Dagblad, da den udkom sidste år.

Også i udlandet har de blik for, at danske forfattere og illustratorer kan noget med bibel og børn – et udvalg af Ida Jessens og Hanne Bartholins Bibelhistorier er udkommet på hollandsk – og det færøske bibelselskab har udgivet Myldrebibelen på færøsk. Det er dejligt, at vi stadig har et godt samarbejde her. Vi har i øvrigt også udgivet Myldrebibelen på grønlandsk.

Børn er fortsat et satsningsområde for Bibelselskabet. Det er vigtigt at få givet de bibelske historier videre til næste generation; og det smitter af på forældrene, når de læser op for børnene. Der er langt større sandsynlighed for, at man har en eller anden form for interaktion med Bibelen, hvis man har børn end hvis man ikke har – det fremgår af den britiske undersøgelse, jeg nævnte tidligere – og her spiller børnebibler og bibelgenfortællinger for børn uden tvivl en vigtig rolle. Vores kolleger i andre bibelselskaber ude i verden er naturligvis også opmærksomme på, at børn er et vigtigt område – der udgives børnebibler, tegne- og malebøger, og der arrangeres bibelcamps, alt efter hvordan det nu efter lokale forhold er bedst.

Vi har oplevet, at mange gerne vil støtte dette arbejde med bibelformidling til børn, og det vil være et område, som vi også på indsamlingssiden vil opprioritere de kommende år. Vi har i øvrigt i 2018 haft et fint samarbejde med Frelsens Hær om uddeling af bibelfortællinger for børn i forbindelse med deres julehjælp – og det er et samarbejde vi fortsætter i 2019. I det hele taget vil vi gerne samarbejde – også med sogne og provstier, som kunne tænke sig at være partnere om et særligt indsamlingsprojekt. Det kan være til fordel for børn og unge og udsatte familier, men det kan også være til fordel for bibelselskaber i lande, hvor kristne er under pres.

Vi så i påsken terrorangreb mod kristne kirker på Sri Lanka, – og det er ikke godt nyt, vi hører fra kolleger i bibelselskaberne i Nordafrika og i Mellemøsten og i Centralasien. Både de og talrige rapporter peger på øget chikane fra både myndigheder og radikaliserede grupper, og hvor kristne er i mindretal, er det kristne det rammer. Det er helt oplagt, at vi også i Bibelselskabet engagerer os i arbejdet for tros- og religionsfrihed – både ude i verden og herhjemme.

Jeg var selv i 2018 i Kina og oplevede, hvordan det kræver et særligt diplomati at få udgivet bibler. Myndighederne har de senere år strammet grebet om religiøse grupper – både kristne og muslimer – og en stor del af de kristne kirker er husmenigheder eller undergrundsmenigheder. Strategien hos De forenede Bibelselskaber er at samarbejde med organisationer, der er godkendt af myndighederne; det er bestemt en strategi, man kan diskutere, men faktum er, at det er i kraft af det samarbejde, at det er lovligt både at købe og eje en af de bibler, der trykkes på Amity Press i Nanjing. Det nyder også mange kristne i undergrunds- og husmenigheder godt af, hvilket tydeligt fremgår af tallene: Officielt er der 38 millioner kristne i Kina, men der er trykt og afsat mere end 80 millioner kinesiske bibler til det protestantiske marked.

Vi støtter bibelselskaber under pres over hele verden, det gælder i forhold til arbejde med børn og unge, men det gælder også i arbejdet med at uddanne kirkefolk i bibelsk sjælesorg, et arbejde som vi har lagt mange kræfter i de seneste år.

Og vi støtter selvfølgelig også bibeloversættelse. Det er fortsat et kerneområde for Bibelselskabet – både i Danmark og ude i verden. Mottoet er stadig: En bibel til alle, i et sprog folk kan forstå, i en form de kan bruge – og til en pris, de kan betale.

Der er i De forenede bibelselskaber lagt en meget ambitiøs strategi for oversættelse for de næste 20 år – bibeloversættelse på verdensplan er big business, budgettet er 3.5 milliarder kroner. Bag den ambitiøse plan står flere samarbejdspartnere, og De forenede Bibelselskaber er garanten for, at oversættelse sker på foranledning af lokale kirker, med lokale oversættere – og at det er oversættelser, som er kvalitetsmæssigt i orden. De Forenede Bibelselskaber har kompetente oversætterkonsulenter, som bibelselskaber over hele verden kan trække på. Og gør det – som vi har gjort det i forbindelse med den nudanske oversættelse.

Det arbejde har fyldt meget i 2018.

Det er snart et år siden, at der lå gennemarbejdede, men ikke færdige oversættelser af alle de gammeltestamentlige skrifter – og i 2018 har en mindre redaktionsgruppe arbejdet med disse tekster i sammenhæng. Profeten Esajas skal ikke lyde som Tredje Mosebog – men der skal alligevel være en fælles terminologi på tværs af teksterne; de valg, der er truffet for én gruppe af tekster, får også konsekvenser andre steder i de bibelske skrifter.

Det har været virkelig spændende arbejde. Bibeloversættelse aktiverer spørgsmål om både teologi og sprog, kultur og tradition; jeg kan mærke, når jeg kommer rundt og holder foredrag, at det er noget, der optager folk. Der er lidenskab på spil her.

I løbet af året har redaktionsgruppen forholdt sig til en hel del – både i det små og i det store. ”Hvad med husdyr?”, var der fx en i redaktionsgruppen, der spurgte på et tidspunkt. Ja, hvad med husdyr? For en generation siden ville man tænke ”heste, grise, køer og får” – i dag tænker mange hund og kat, marsvin og kaniner, altså kæledyr. Så vi måtte alle forekomster af husdyr igennem for at sikre os, at vi ikke fik dannet billeder i folks hoveder af Jakob, der med koner og børn – og flokke af marsvin og kaniner drager gennem ørkenen på vej hjem fra Laban. Der er stadig husdyr i Bibelen, men det forekommer i sammenhænge, hvor man tydeligt forstår, at det er okser og kameler, får og geder.

Og i den allerstørste kategori har vi drøftet, hvad vi kalder Gud. ”Gud er Gud”, sådan lød den beslutning, der blev arbejdet ud fra meget tidligt i oversættelsesprocessen – så Herren, Jahve og Hærskarers Herre – det blev alt sammen til Gud. Det viste sig så, at det ikke var tilfredsstillende, når man læste teksterne igennem. Der var aspekter, der blev underspillet og nuancer, der gik tabt. Så vi måtte på den igen – og vi har, synes jeg, fundet nogle gode oversættelser. Hærskarers Herre fx – skulle det være universets hersker? Det lugtede for meget af Starwars. Eller Den mægtige Gud? Det blev lidt Far til Fire-agtigt – det landede på Himlens Hersker, og det fungerer godt, når man læser teksterne. Der er stadig Schwung over det, men for en læser, som ikke har stort kendskab til bibel og kristendom er Himlens Hersker umiddelbart lettere at afkode end Hærskarers Herre.

Det har hele tiden været et mål, at den nudanske bibel skulle kunne læses også af mennesker uden kendskab til bibel og kristendom – det kunne være danskere, der lignede de unge millennials fra den britiske undersøgelse. Derfor har vi også i den nudanske oversættelse taget læserne meget alvorligt – både de tænkte og de virkelige. Og tilbagemeldingerne fra de mange læsegrupper har været vigtige. Mere end 70 læsegrupper – det vil sige omkring 500 mennesker – har læst med og kommenteret, et initiativ, som blev udtaget blandt finalisterne i Kristeligt Dagblad initiativpris 2018. Det var vi meget glade for.

Har læsegrupperne så gjort en forskel? Det må man svare ja til. Der har været ændringer i alle de skrifter, som er blevet læst af læsegrupperne – blandt de mere markante ændringer er det, at engle og velsignelse er kommet for at blive. Oversættelse handler om at træffe modige valg; det var et modigt valg at opgive velsignelse, fordi velsignelse på moderne dansk forstås som tilladelse – som når man siger: ”det har du min velsignelse til”. Men det er svært at finde gode alternativer. Der var ikke rigtigt noget godt alternativ til velsignelse, så man prøvede sig frem med et nyt ord, ”livsstyrke”. Men det viste sig, at fx gymnasieelever helt mod hensigten opfattede ”livsstyrke” som meget indforstået og kirkeligt. Så var det trods alt bedre med velsignelse. Og englene var røget ud i første omgang, fordi man gerne ville undgå associationen til julepynt. Englene var blevet til udsendinge – men det var uheldigt, fordi det netop var det ord, man havde brugt om apostlene i Den Nye Aftale.

Engle og velsignelse er altså kommet ind igen. Lyder det som et skridt frem og to tilbage? Måske, men det har været nogle vigtige skridt – omvejen omkring fx udsendinge og livsstyrke har været med til at højne bevidstheden om, hvilken funktion englene har i Det Gamle Testamente – og hvad velsignelsen helt konkret betyder. Det betyder, at det nu er tydeliggjort, at englene er Guds budbringere – og det er gjort klarere, hvad det faktisk betyder med velsignelse i Det Gamle Testamente: styrke, lykke og held – mange børn og afgrøder på marken.

Oversættelsen af Den Gamle Aftale er færdig, Den Nye Aftale er revideret – og vi glæder os til at præsentere en samlet bibel på nudansk i 2020. Den udkommer i marts – og titlen bliver Bibelen 2020. Og bare lige for at slå det fast: Bibelen 2020 skal ikke autoriseres, den erstatter ikke den autoriserede oversættelse, men er et supplement til 1992-oversættelsen. Det er en moderne folkeudgave af Bibelen.

Hvordan skal den så udkomme, Bibelen 2020? Ja, den skal selvfølgelig udkomme ”på print”, som det hedder – i form af en fysisk bog. Det er stadig et mindretal, der kun læser digitale bøger, e-bogen halter ifølge alle læseundersøgelser langt bag den fysiske bog. Det gælder i Danmark, og det gælder også de britiske millennials, som jeg tidligere har nævnt. Op mod 80 % af dem læser bøger i trykte udgaver, og de giver udtryk for, at netop Bibelen vil de gerne læse som printbog. Og vi håber selvfølgelig, at en ny bibel i et tilgængeligt og moderne dansk og med et klassisk, men moderne, design vil være med til at tiltrække nye læsere.

Bibelen 2020 skal selvfølgelig også komme i andre formater. Vi ved jo, at troen kommer af det, som høres – og med væksten i lydbogsmarkedet er det helt oplagt også at gøre Bibelen tilgængelig på lyd, så den både kan streames og købes, som enkelte skrifter og som hele skriftgrupper – og som hele Bibelen for den, der måtte have mod på det. Så kan man have Bibelen i øret, mens man laver mad, sidder i toget eller når man løber en tur.

Der har været meget at drøfte og diskutere i forbindelse med oversættelsen. Når Bibelen 2020 udkommer, så betyder det selvfølgelig ikke, at diskussionerne slutter; der er truffet så mange beslutninger i hver eneste bog, hvert eneste kapitel – ja, i virkeligheden i hvert eneste vers, så der vil være meget at gribe fat i og meget at diskutere.

Men vi glæder os til 2020 – og vi håber, at I vil være med til at sikre, at det bliver et rigtigt bibelår. Tak for de mange gode ideer, som vi fik med fra sidste års repræsentantskabsmøde.

Bibelselskabets arbejde handler om at udbrede kendskabet til Bibelen – og at gøre det i den foranderlige verden, vi nu bebor. Det er ikke kun sproget, der ændrer sig – det gør også bogmarkedet, og Amazons indtog i Skandinavien kan komme til at ændre helt afgørende ved betingelserne for at udgive bøger – både hvad angår produktion og distribution. Det skal vi tage bestik af. Her bliver det helt afgørende, at Bibelselskabet er i tæt samarbejde med alle jer, som bruger Bibelen – og at vi faktisk står ved, at Bibelen er en helt særlig bog. Og at Bibelselskabet er mere end et forlag, mere end en indsamlingsorganisation og mere end en boghandel – vi har en opgave i at udbrede kendskabet til Bibelen, og den opgave er vi heldigvis ikke alene om.

Jeg skal til at slutte – det kan jeg selvfølgelig ikke gøre uden at sige tak. Tak til alle jer, som bakker op om Bibelselskabets arbejde, hvad enten det er som frivillige, når der er messer og markeder rundt omkring i landet, når I arrangerer bibelvandringer og oplæsningsevents, eller det er som givere, når vi beder om midler til arbejdet i Danmark og ude i verden. Tak til gode samarbejdspartnere både i kirker og i organisationer og på universiteterne.

Tak til jer, som opfatter Bibelselskabet som jeres. Det er virkelig en stor glæde, at der er så bred opbakning til arbejdet fra alle hjørner af det kirkelige landskab. Tak for, at I tænker med, når vi ringer og giver os med- og modspil.

Tak selvfølgelig også til bestyrelse og forretningsudvalg. Det har været et udfordrende år på flere måder – men tak for opbakning og sparring. Stor tak for samarbejdet til Bibelselskabets formand – eller formænd: tak til både Sverri Hammer, der gik af som formand i september 2018 – og til Peder Andreasen, som trådte til. Når man har gode samarbejdspartnere får man lyst til at stå på tæer!

Tak også til Bibelselskabets personale – hvert år har sine udfordringer, det har 2018 også haft, og nogle af jer har været spændt rigtig hårdt for – med hjemmeside, oversættelse, omstruktureringer og GDPR – tak for, at I knokler på med det hele og har mod og entusiasme til at tænke med på alt det, vi skal, og også er med på, at det altså bliver noget helt særligt, når vi skal have Bibelen 2020 produceret og lanceret - og når vi skal få den til at leve ude blandt læsere og lyttere!