05.05.2020 Synne Garff, international chef
Forandringens mulighed
Adriana måtte flygte med sin mand og fire børn fra Damaskus. Hun mistede sit land, sin bolig, sine venner og sin identitet. Men stødte så på et særligt fællesskab.
Året er 2011. Krigen i Syrien er kun lige begyndt. Adrianas mand, Muhammed, er officer i hæren og sendes ud på en to-ugers mission. Da Muhammed vender tilbage, er han dybt rystet og meddeler sin hustru, at han ikke kan blive i hæren. De ved begge, at beslutningen vil gribe ind i deres liv, men ingen aner, hvad de næste ni år vil byde på. Muhammed flygter til Jordan: ”Vi fortalte, at min mand var forsvundet, men der gik ikke længe, før folk fandt ud af, at Muhammed var deserteret fra hæren.”
Mistanken alene gjorde livet farligt for Adriana og børnene. Pigerne gik i skole, den ældste var netop begyndt at læse på universitetet. En dag fortalte nogle venner, at de havde set datterens navn blacklistet på et opslag. Det betød i realiteten, at de var fredløse. Adriana pakkede i en fart enkelte af familiens ejendele sammen og skiftede bolig: ”Lige uden for vores dør blev folk slagtet. Kvinder og pigebørn blev voldtaget. Vi var i overhængende fare, for Muhammed blev kaldt forræder.”
Lige uden for vores dør blev folk slagtet. Kvinder og pigebørn blev voldtaget.
Igennem et år flyttede Adriana fra sted til sted med børnene. Til sidst blev de smuglet ud af Syrien og endte i en lille treværelses lejlighed i Jordan. Det er her, jeg befinder mig sammen med Adriana og hendes fire børn. De hvide plastikstole har bundet benene sammen med blåt sejlgarn, for når varmen bølger om sommeren, bliver benene bløde og synker sammen. Jeg har fået en velpolstret brun stol.
Adriana er først i 40’erne, har et vakst blik og er en veluddannet kvinde. Flere gange understreger hun vigtigheden af at lære. Hun har selv gået på universitetet og er nu mentor for sine tre ældste døtre. Adriana må nemlig klare at være både mor og far for børnene, for Muhammed er interneret i en lejr af de jordanske myndigheder og kommer kun på besøg, når han får udgangstilladelse. Det er selvsagt krævende at være alene med børnene og skaffe midler til at overleve. Rationerne fra FN og Bibelselskabet rækker ikke hver måned. Og der skal betales husleje. Heldigvis er udlejeren forstående:
”Fremtiden er uvis. Pigerne har afsluttet deres uddannelse, men må ikke arbejde. Det er kun vores yngste, der går i skole. Det eneste, der står fast er, at vi aldrig kan vende tilbage til Syrien. Jeg kommer aldrig hjem igen.”
Det eneste, der står fast er, at vi aldrig kan vende tilbage til Syrien. Jeg kommer aldrig hjem igen.
Et sikkert sted
For et par år siden begyndte Adriana at komme i den nærliggende kirke for at få medicin og nødhjælp. Her stødte hun på et par damer, som underviste i bibelsk sjælesorg. De fortalte, at flygtningekvinderne i sorggruppen fik mulighed for at dele deres følelser i al diskretion: ”Det lød godt. De understregede vigtigheden af, at man kunne tale frit og åbent i et fortroligt rum. Og det kunne man.”
Adriana lyser op, da hun begynder at fortælle om de 20 kvinder, hun mødes med hver mandag eftermiddag: ”De lyttede til mig. Vi kunne dele vores tanker, uden at det kom videre.”
Adriana kan relatere til de historier, der beskrives i kompendiet til bibelsk sjælesorg. Hun slår ud med armene og kommer til at le af sig selv: ”Den måde, flygtninge reagerer på i historierne, er fuldstændigt som at se mig selv. De andre kvinder trøster mig, og jeg holder mig mere til Gud, når jeg har været i gruppen. Det hjælper mig, at jeg har fået en bedre forståelse af dybden af Guds kærlighed.”
Børnene, som sidder rundt om deres mor, ved, at hun undertiden er stresset over de ubetalte regninger og mange nye problemer, der bliver ved med at dukker op. De supplerer spontant: ”Hun er altid i meget bedre humør, når hun har været nede i kirken. Sommetider skælder hun ud og bliver vred. Vi ved godt, at vores mor har meget at se til.”
Adriana trækker på smilebåndet og fortæller, at hun har stor fornøjelse af den vejrtrækningsøvelse, hun også har lært på kurset. når hun bliver vred, stopper hun op og får styr på sit temperament: ”Jeg har fået øje på en dør midt i mørket.” Og det er afgørende, for der er ikke udsigt til, at hendes situation ændrer sig med det første. Der er nok at bekymre sig om. Forleden blev en af døtrene alvorligt syg.
Læs også: Prøv denne vejrtrækningsøvelse og fald til ro
Forståelse fremmer freden
Adriana går stille med sin fascination af kristendommen, for nogle muslimer i lokalsamfundet bryder sig ikke om, hvad der foregår i kirken. I Mellemøsten er der mange for- domme om de kristne, som forsvinder igennem mødet med de kristne sorggruppeledere. De kristne er under stigende pres i Jordan, særligt i de mindre byer. Mange kvinder bliver overraskede, når de oplever, hvor kærlig, nådig og barmhjertig den kristne Gud er. Nogle kvinder ender faktisk med at konvertere, men beholder tørklædet på – for ikke at provokere unødigt og gøre situationen endnu sværere for dem selv og familien.
Mange kvinder bliver overraskede, når de oplever, hvor kærlig, nådig og barmhjertig den kristne Gud er. Nogle kvinder ender faktisk med at konvertere.
Adriana har fået mod til at overlade det til Gud, som hun ikke kan bære selv. Hun tror på, at Gud er kærlighedens kilde, der kan trøste og helbrede, ikke mindst når man har tillid og mod på at dele smerten med andre lidelsesfæller. Den begavede kvinde slutter med at understrege, at hun selv vil blive ved med at vende tilbage til sorggruppen. Men ikke nok med det: ”Mine piger skal med i den næste sorggruppe, som kirken er i færd med at oprette for unge. Jeg er overbevist om, at det vil gøre dem godt.”
_______________________________________________________________________
SKÆRPENDE OMSTÆNDIGHEDER
I skrivende stund er der pga. COVID-19 udgangsforbud i Jordan, og udgang straffes med 1 års fængsel. Det rammer flygtninge ekstra hårdt, da de forhindres i at arbejde og få den lille indtægt, der er så afgørende for familiens overlevelse.
_______________________________________________________________________
Bibelsk sjælesorg hjælper flygtningekvinder
Bibelsk sjælesorg inspirerer, trøster og er en energikilde til livsmod hos både muslimske og kristne flygtningekvinder. Der er to facilitatorer til hver sorggruppe, hvor der kommer mellem 10 og 30 kvinder.
Den syriske flygtning, Ariana, er alene med sine fire børn og kommer i en sorggruppe hver mandag. Ofte drikkes der kaffe og indtages et måltid i løbet af de to timer, sorggruppen er i gang.
Gruppen er en ventil, hvor nogle kvinder for første gang tør fortælle om overgreb. I Adrianas kirke har der været afholdt ni sorggrupper siden 2018. Der bliver ved med at komme flere kvinder til. Corona-krisen vil formodentlig øge efterspørgslen på bibler og sjælesorg.
Næste skridt er sorggrupper for unge.
(Adriana er ikke kvindens rigtige navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.)
