Fanget af voodoo og prostitution

”Jeg ville gøre hvad som helst for at få et liv i Europa. Hvad som helst! Og da jeg fik at vide, at jeg bare skulle sove med et par ældre mænd for at få råd til at bo i et rigtigt hus, var jeg klar i løbet af et sekund.”

Ordene kommer fra en lille, sort kvinde i starten af trediverne. Hun hedder Joy. Jeg møder hende i en lejlighed i København på en varm sommerdag. Hun er iført en kort bomuldsnederdel og en mørkeblå T-shirt. Hendes lange hår er møjsommeligt glattet og sat op i en kraftig hestehale. Mens hun fortæller sin livshistorie, sidder hun i en sofa med et stort glas sødmælk. Det er svært at se på hende, at hun har været så utrolig meget igennem.

Drømmen om Europa

Joy voksede op i Nigeria. Hendes forældre gav hende et kristent, afrikansk navn, selvom de ikke selv var troende. Og navnet grundlagde Joys egen faste tro på, at Gud findes.

Den lille pige voksede op og blev en handlekraftig ung kvinde, der ville væk fra det kummerlige liv, hun havde levet som husslave fra hun var fem år gammel. Da hun blev 16, tog hun derfor til byen. Her mødte hun en kvinde, som tilbød at fragte hende til Europa – hvis hun ville gå i seng med en eller to fremmede rigmænd. Det ville finansiere rejsen. Joy kunne ikke komme i tanke om noget, der var værre, end det liv hun levede i Nigeria. Så hun sagde ja.

I Nigeria lever kristendommen side om side med en stærk folketro på voodoo. Kvinden, der ville hjælpe Joy, fik hende til at aflægge en ed til voodoo-guderne. En sen nattetime lagde Joy sig ind i et stort gravkammer og gennemgik en række ritualer med kød og blod. Hvis hun brød det løfte, hun afgav den nat, ville hun selv og hendes familie blive ædt op af onde ånder, fik hun at vide:

”Den nat indgik jeg en pagt med djævelen,” forklarer Joy mig.

Jeg skrev i Bibelen, hvor mange penge jeg havde tjent

En lang rejse op gennem Afrikas ørkener tog sin begyndelse. På sin vej endte hun i et forladt og forfaldent hus i Marokko, hvor mange illegale flygtninge ventede på at komme med en båd til Europa. Tårerne pibler frem i øjnene på Joy, da hun tænker på det hus. Her lå mennesker i bunker og var forkomne. Og når de handlede mennesker skulle læsses ombord på bådene, opstod der kaos, og flere fik lemmer hugget af med et sværd. Gruppevoldtægter var også daglig kost for kvinderne, men Joy fik mirakuløst lov at gå fri, fortæller hun:

”Mændene syntes, jeg var for lille og grim.”

Joy fortæller mig om, hvordan Gud hjalp hende igennem de lange nætter: ”Tag mig væk herfra og beskyt mig, Gud!’ bad hun. Og Joys bønner blev hørt: Få dage efter blev hun solgt videre til en mand, som fik hende fløjet til et bordel i Spanien.

Joy blev sat til at arbejde på et bordel i byen Granada. Kvinderne blev stuvet sammen i kælderen, og de mødte kunderne til druk og sex i huset ovenpå. Joy fik at vide, at hun skyldte bordelmutteren 45.000 euro for rejsen, og at hun skulle arbejde som sexslave for at betale pengene tilbage, lød truslen fra bordelmutteren:

”Hvis ikke du gør det, kommer voodooguderne efter dig og din familie.”

Voodoo mod kristendommen

Indeni Joy udspillede der sig en indre kamp mellem voodoo og den kristne Gud, hun troede på og bad til. Langsomt begyndte hun at frigøre sig fra voodoo-traditionens kvælende bånd:

”Jeg så voodoo som djævelens værk, og med hjælp fra Gud kunne jeg bekæmpe voodooen. Jeg drømte tit om en mand, der ville komme og befri mig. Han ville føre mig ud af bordellet som Moses, der fører sit folk ud af Egypten. Og en dag oplevede jeg, at der kom en rigtig mand til bordellet, som rev voodoo-halskæderne af mig og gav mig 500 euro uden at ville have sex med mig. Bagefter gav han mig noget sæbe, som jeg kunne vaske mig ren med.”

Bordelmutteren kaldte hånende Joy for ’Drømmeren Josef’ ligesom Josef i Bibelen, der var en dygtig drømmetyder ved Faraos hof.

Efter to et halvt år på det spanske bordel skulle Joys regnskab gøres op. Bordelmutteren forsøgte at snyde Joy, der dog ikke var sådan at løbe om hjørner med:

”Sideløbende med bordelmutterens bogføring gjorde jeg mine egne notater. Jeg skrev op i Bibelen, hvor mange penge jeg havde tjent”.

Bibelen havde Joy fået i smug af den kvinde, som solgte lingerie til pigerne på bordellet. Joy havde aldrig rigtigt lært at læse, men når hun sad og bladrede i sin bibel, følte hun, at hun var i stand til at læse og forstå historierne.

Joys egen bogføring førte til et stort skænderi med den spanske bordelmutter, og Joy blev sendt videre af bordelmutteren, denne gang til Danmark. Det var i København, at hun mødte Michelle Mildwater fra organisationen Hope-Now, som hjælper handlede kvinder og mænd. Da en kunde forsøgte at voldtage og dræbe Joy, blev politiet tilkaldt. De anholdte Joy for at sælge sex ulovligt og tog hende med i Vestre Fængsel. Da Michelle Mildwater hørte, at en nigeriansk pige var endt i Vestre Fængsels arrest, fattede hun mistanke om, at pigen formodentlig var et offer for menneskehandel.

Bibelen som isbryder

I cellen sad Joy sammenkrummet på gulvet, fortabt og alene. Michelle forsøgte at tale med hende, men først da hun tog en bibel op af rygsækken og forsigtigt spurgte, om Joy var troende, lyste Joys ansigt op, og hun fortalte sin historie til Michelle. Michelle sendte Joy hen til et kvindecenter, hvor hun blev tilbudt krisehjælp, traumebehandling, terapi, medicinsk hjælp og ro til at tale om sin tro på Gud. Og langsomt genfandt hun tilliden til sig selv gennem sjælesorgen:

Jeg søger lyset, og der hjælper min tro mig

HopeNow gav mig styrke til at tage opgøret med familien og med min alfons. I Bibelen står der, at man skal ære sin far og mor, men mine forældre kontaktede mig kun, når de var ude efter penge. Jeg troede ikke, at det var muligt for mig som kristen at sige nej til de mennesker, der udnyttede mig. Men HopeNow har givet mig tro og tillid til, at jeg er Guds barn, at jeg godt må bestemme over mit eget liv og at jeg kan blive befriet for skyld og skam.”

Joy fik undervisning i engelsk, i at drive forretning og i at bruge en computer, og hun øvede sine færdigheder ved at e-maile med andre kvinder i samme situation. Voodoo-religionen havde været det middel, hvormed hun var blevet holdt nede, og derfor blev hun tilbudt terapeutiske samtaler om tro, liv og ånd, så hun kunne generobre sin egen tro, fri af voodoo-manipulationens tanker.

Samtidig har organisationen hjulpet Joy med at få opholds- og arbejdstilladelse i Spanien, hvor hun under sit ophold på bordellet lærte at tale sproget flydende. Den dag i dag er Joy indehaver af en lille virksomhed i Spanien, hvor hun sælger hår til frisørsaloner.

”Jeg vil ikke gå ind i mørket, men jeg søger lyset, og der hjælper min tro mig.”