Familievejleder Lola Jensen: Alle har brug for en strop

I august måned fejrede Lola Jensen sin fødselsdag sammen med sin mand, tre børn, svigerbørn og børnebørn. Under besøget blev hun irriteret over, at flere sad med deres mobiltelefoner. Dén dag sagde hun ingenting. Men efterfølgende fortalte hun dem, at hun havde forståelse for, at der kunne være opkald, der skulle besvares. Samtidig foreslog hun, at de blev besvaret udenfor – og at mobiltelefonerne ellers skulle blive i tasken, næste gang familien var samlet.



"Følelsen af fællesskab er i dag oppe mod nye odds", siger Lola Jensen: "Der er grund til at komme op på barrikaderne." Lola Jensen har været familievejleder gennem 29 år og hver anden onsdag fast gæst i Go’ Morgen Danmark på TV 2. Opgaven er at vejlede danskerne i, hvordan man får en familie til at hænge sammen i en hverdag, der stiller store krav til den enkelte.



Hun har netop skrevet forordet til en ny familiebibel, som Bibelselskabet udgiver. Her opfordrer hun unge forældre til at finde frem til det fundament af livsværdier, børneopdragelsen skal læne sig opad.



"Det er vigtigt for mennesker at have en strop at holde fast i. Nogle værdier. Det gør en stærk. For få generationer siden var det lettere. Dengang var rammerne på plads, og børn blev opdraget efter princippet om kæft, trit og retning. Kæft og trit må gerne ryge ud. Men retning – det er vigtigt", siger hun.

Tvivlende forældre

Manglende holdepunkter har skabt en generation af forældre, der er i tvivl om, hvad de skal gribe fat i, og det giver usikkerhed i børneopdragelsen, og dermed usikkerhed i børnenes evne til at navigere.



"Når vi ikke kender de grundlæggende værdier, så bliver vi flakkende og søgende efter, hvad der skal erstatte det. Når vi er robuste i forhold til vores egen historie og traditioner, så giver det et fundament for mennesker, og det gør os i stand til at tåle mere."



Selv er Lola Jensen ikke vokset op med kristendommen, men i det daglige arbejde bliver hun ofte mindet om, at det er det faste fundament, de solide værdier, som er afgørende for en families udvikling. Et af de steder, hvor man kan finde sådanne værdier er i Bibelen. For eksempel i læren om at være mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig. "Sådan en etisk retningslinje er en god støtte. Forældre, der har sådan en værdi på plads, navigerer lettere uden behov for familievejledning", siger hun.

Kirken som fællesskab

Lola Jensen er ikke flittig bruger af folkekirken, men for hende er kirken symbol på et af de fællesskaber, der binder os sammen som mennesker på tværs af ting, der måske skiller os i dagligdagen. "Det allervigtigste for ethvert menneske er at høre til – at andre behøver en."



Det gælder også for børn. Familien kan blive et ensomt sted, hvis alle splitter ud i forskellige retninger, hvor man dyrker sig selv og sine egne interesser. Hvor man kun mødes i døråbningen. "Mange unge venter i dag med at stifte familie til efter de er blevet 30 år. De lever et singleliv, hvor de vænner sig til at prioritere egne, individuelle

og lystbetonede valg", siger Lola Jensen. Herefter skal de ydre rammer være på plads.



Hus, uddannelse, carport, bil, den helt rigtige partner, helst med garanti på det hele. Det kan være svært at forene med et familieliv. "Forældre er fantastiske i dag i den forstand, at de vil det allerbedste for deres børn. Men i deres søgen efter det perfekte tager de imod så mange impulser, at det forvirrer dem, og de mister kontakt med det grundlæggende", siger hun.



"Nogen har glemt at sige, at nuet og det nære har betydning. At din adfærd påvirker andre. Det er rigtig vigtigt at forældre tænker over det. Jeg kæmper for ikke at blive en halvsur, gammel kone, men jeg er bekymret for de fællesskaber, der bygger på grundlæggende værdier, traditioner og respekt for medmennesket. Se blot på, hvor svært det er at få folk i menighedsrådet, gymnastikforeninger, skolebestyrelser, bylaug og alle de steder, hvor vi forpligter os på andre."

Den nære samtale

Og så er vi tilbage ved situationen omkring mobiltelefonerne i hjemmet. Siden Lola Jensen bad om, at de blev pakket væk, har børnene troligt lagt dem i bryggerset. "Det gør, at vi nu igen har de gode, nære samtaler i fællesskabet, og jeg nyder det. Jeg er glad for, at jeg kan sige sådan nogle ting", siger hun og smiler så.



"På mit gravsted kommer mine børn måske til at skrive: 'Her hviler hun endelig'. Men det er af kærlighed, jeg siger sådan nogle ting. Jeg kan nok være lidt af en udfordring at have som mor og svigermor, men de er meget søde og fantastiske til at holde mig ud."