Af Synne Garff
Et rum fuld af omsorg
Søndagsskolerne spiller en central rolle for mange af Kinas efterladte børn. Men det er hårdt arbejde for lærerinderne
”De elsker deres børn ligesom alle andre forældre i verden.” Sådan formulerede en kirkeleder i Henan-provinsen sig. Fattigdommen tvinger hvert år millioner af forældre til at forlade landdistrikterne for at søge arbejde i byerne. Det er ofte industrien, der giver mulighed for bedre indtjening, så børnene kan sikres en fremtid.
Ikke mindre end 70 millioner børn er blevet forladt. Omkring halvdelen bor sammen med familiemedlemmer, typisk bedsteforældre, mens den anden halvdel er ladt tilbage med en enkelt forældre. Sociale og psykologiske problemer tynger Kinas børn. Regeringen i Beijing er klar over den gigantiske udfordring og forsøger at få forældrene til at blive sammen med børnene. Der er sociale projekter, som skal sikre, at børnene ikke dropper ud af skolen. Samtidig har regeringen blik for, at kirkerne er med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave.
Kristne værdier
Kirkerne er fuldstændigt klar over den enorme udfordring, og der arbejdes på mange niveauer både præventivt og for at hjælpe de børn, som allerede er ensomme. I Henan-provinsen, i hjertet af Kina, møder jeg lærerinden Xia, der har ansvar for at uddanne lokale søndagsskolelærere, der spiller en central rolle for de efterladte børn. Her lyttes, fortælles historier, synges, løses konflikter og videregives kristne værdier. I nogle kirker på landet begynder søndagen allerede klokken 5 med bøn i kirken. Børnene sendes hen i kirkernes søndagsskole, mens bedsteforældrene er til gudstjeneste.
”En del af børnene har psykologiske problemer. Selv om nogen tager sig af dem, opfatter de sig selv som forældreløse. De føler sig svigtet, er ensomme og oplever at være marginaliseret. Vi forsøger at omslutte dem med så meget kærlighed som muligt. Det er sjældent fysiske behov, der er problemet. De er triste, lider af depressioner.”
Nogle gange kommer forældrene hjem en gang om måneden, andre gange ser børnene kun forældrene én gang om året. Selvfølgelig er der eksempler på, at bedsteforældre kan håndtere børnene, men det hænder desværre, at bedsteforældrene bliver svagelige, og rollerne byttes rundt, så børnene må tage sig af deres bedsteforældre. De unge må dyrke jorden, pigerne dropper ud af skolen, og teenagere gør oprør og går deres egne veje.
Konflikthåndtering
”Der er mange konflikter mellem børnene. De er frustrerede og kommer op at toppes. I søndagsskolen lærer vi dem at håndtere konflikter. Vi taler om, at de må bære over med hinanden. Vi læser højt fra Bibelen, der fortæller, at Gud er vores far, og at han altid er med os, selv om det måske ikke føles sådan.”
De lærer også at bede Fadervor, så de selv kan henvende sig til Gud. Nogle af børnene er virkelig hårdt prøvet. Xia går i stå, kæmper et øjeblik med gråden og fortsætter så:
”Vi laver mange ting. Drama, rollespil, hvor børnene på den måde selv lærer historierne at kende. Den fortabte søn er populær hos børnene. Når det er sagt, så er det min erfaring, at bønnen er det allervigtigste. Bønnen kan være med til at give børnene fred i sindet.”
Xia bor selv en times tid fra sin mand og børn. De er heldigvis store, har fået uddannelse, og det er gået dem godt. Men hun ser kun familien og de gamle forældre et par dage hver anden uge. Man kommer ikke sovende til den sparsomme løn som søndagsskoleleder, der kombineres med mange andre opgaver i kirken.
Xia er ikke lærerindens rigtige navn, men er redaktionen bekendt.
Bibelcitat
Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.
Esajas' Bog kapitel 40, vers 31.
