11.03.2019 Synne Garff, international chef
En million bibler til Cuba: Nu er det naboøens tur
For en del år siden begyndte Bibelselskabet i Danmark at samle midler ind sammen med kolleger i De Forenede Bibelselskaber til et usædvanligt projekt: en million bibler til Cuba. For tyve år siden havde det været utænkeligt i det ateistiske Castro-land, men der er grøde på den lille caribiske ø
Sidste år lykkedes det så at uddele bibel nr. 1 million. Jeg rejste i den forbindelse rundt på øen, der er præget af stor fattigdom. I Cardenas, der er en af de største byer i Mantazas-provinsen, er bygningerne slidte, men ligger alligevel ubeskriveligt pittoresk med et væld af stærke farver i eftermiddagssolen. Et æsel trækker en kærre fuld af meloner forbi den presbyterianske kirke, der blev anlagt omkring 1900-tallet af missionæren og præsten John G. Hall. Der har lige siden været stærke bånd mellem amerikanske missionærer og kirken.
Nysgerrig efter at vide mere om kristendommen
Termometeret har sneget sig langt op over 30 grader. Svedperler samler sig på huden, selv de lokale kæmper med den stillestående varme og flokkes om kirkens få ventilatorer, der er stillet op langs væggene og sender en velgørende brise ud over menigheden. Kvinderne bevæger systematisk og med caribisk sensualitet viften hen foran ansigtet for dog at skabe lidt kølende luft.
Børnekorets lyse stemmer fylder rummet, mens præsten dirigerer. Her skal man være lidt af et multitalent for at overleve som præst. De fleste har flere jobs, en lille business eller dyrkning af jorden. De færreste kan leve af præstegerningen alene. På et tidspunkt får jeg forvildet mig ind i kirkens baglokaler. Her møder jeg Sara, der er gift med præsten. Hun er mor til to og selv præsteuddannet, men virker nu mest med kristendomsundervisning for børn og tager hånd om kvarterets unge. ”Vi har mange problemer her. Det er et fattigt område, og der er desværre meget vold i familierne.”
Sara er lattermild og beskriver sig selv som et rationelt menneske. Hun begyndte oprindeligt at læse psykologi på universitetet. Hun havde mange eksistentielle spørgsmål og diskuterede voldsomt med sine afrikanske medstuderende.
”De var kristne, og jeg var kritisk, men vedholdende nysgerrig. Jeg udfordrede deres tanker om Gud. Især skabelsesberetningen fandt jeg helt langt ude.”
Troen på en tilgivende Gud, der elsker os
Men noget blev ved med at drage hende. Og de afrikanske medstuderende var tålmodige med Sara. På et tidspunkt begyndte hun at komme i den katolske kirke, som havde dygtige uddannelsesprogrammer.
”Jeg lærte virkelig meget, men liturgien passede ikke rigtigt til mig.” Forældrene var a-religiøse i Castros ånd, skolesystemet var ensrettende. Efter lang tids søgen begyndte Sara at komme i den presbytorianske kirke, læste teologi, blev præst og er kommet på sin rette hylde.
Vi har mange problemer her. Det er et fattigt område, og der er desværre meget vold i familierne.
”Om dagen har jeg travlt, men om aftenen tager jeg mig tid til på bibelstudier, når børnene sover. I det hele taget er jeg vokset i mit religiøse liv og er meget afhængig af ritualerne og bøn. Kristendommen skaber de rammer og regler, som børnene ikke har. Vi taler om tilgivelse. Vores far i himlen tilgiver os, ligesom vores egen far gør. For han elsker os.”
Sara fortæller om en lille pige, som en dag rækker hånden op og siger: ”Det forstår jeg ikke. For min far tilgiver aldrig. Han slår mig bare igen.” Sara trækker vejret tungt: ”Der er travlt … også for travlt til tider. Men jeg er meget taknemmelig for mit liv her.”
Efter jordskælvet: Vi ønsker os bibler
Med de mange bibler er også bibelsk sjælesorg kommet til øen. Meget arbejde er sat i gang og lykkes ved hjælp af en velorganiseret bibelkommission, dedikerede kirkeledere, ildsjæle som Sara og hendes mand samt – ikke mindst – med støtte fra danske givere.
Nu er turen kommet til naboøen Haiti, der stadig er præget af det ødelæggende jordskælv i 2010. Humanitære organisationer arbejder for at imødekomme det massive behov for mad, drikke, tag over hovedet og udviklingshjælp i et samfund, der er præget af vold og kriminalitet. Men skolerne er meget klare i deres udmelding over for Bibelselskabet: Vi beder kun om én ting: Bibler til børnene. ”Den, der har Gud i sit hjerte, dræber ikke”, som en lærerinde formulerer det. Der er rigtigt mange gode grunde til at efterkomme ønsket om at få verdens bedste fortællinger ud til børnene på Haiti.
